Målscorer, HSK: Anfører Mike Skouboe.
Fidusen: Morten Høy med 5 stemmer. God kamp af Høy der fightede godt på midtbanen.
Godt at se den tidligere HSK-er, nuværende racerkører Frederik Nymark møde op og støtte gutterne/holdet i dag.
Se holdopstillinger her
Inden kampen sagde træner Rasmus Saugmann, at vi skulle havde fokus på disse tre områder:
Vilje, fight og kommunikation. Vigtigt at træffe de rigtige valg i løbet af kampen. Vores opstilling var en 4-5-1 formation.
1. halvleg:
Solen drillede. Forholdsvis rolig start, men en meget bedre attitude/indstilling end sidst mod VFB. Ikke de helt store chancer i den første halve time. Efter 32 minutter noterede jeg et godt tilbageløb/glidende tackling af vores offensive spiller Jesper Mark. 35. minut. Mike fik sit støtteben fjernet af en HGF-er, intet frispark. 41. min.: Høy “skrællet”, gult kort HGF’s 13-er. 45. Mike hevet i armen/trøjen på tværs af banen, intet dømt!!!
2.halvleg:
4. min.: Dumt gult kort til Clausen. Koch ud, Hellum ind. 6. min.: HGF fuldtallig. 11. min.: Lanther (startede inde da Dam var forsinket) ud med skade. God kamp af Lanther. 15. min.: Clausen ind igen. 17. min.: Endelig fik vi spillet en god bold i dybden til Jesper, der løb fra sin oppasser, godt på tværs til Mike, der havde let ved at score til 0-1. 23. min.: Victor ind, GC ud. 24. min.: Stor chance, HGF, godt reddet, Frederik. 27. min.: Vi begik et dumt frispark, på det efterfølgende indlæg (lignede offside) scorede HGF til 1-1. 35. min.: Stor chance, HGF, forbi mål. 37. min.: God tur, Høy, forbi mål. Clausen ud, Koch ind. 39. min.: Jesper begik et klodset/dumt frispark og for den efterfølgende batalje, fik Jesper et meget dumt rødt kort. 40. min.: Stor chance, Koch, indlæg, Høy. Det sluttede 1-1.
Nu er vi halvvejs i turneringen, og vi ligger under den kritiske streg. For anden halvdel af turneringen må vores mål være, at vi vinder nogle flere kampe i stedet for at spille uafgjort.
Næste hjemmekamp: Endnu et lokalopgør: Hjemme på NMT-BYENS Arena mandag (2. pinsedag) 21. maj 13.30 mod Langaa IK (LIK).
Serie 4 spiller også hjemme: 15:30 mod Ulstrup IF.
MØD op og støt holdene.