|

10 gode råd til haven i marts

I årets første forårsmåned kan du bl.a. beskære træer og buske og gøre køkkenhaven klar. Læs hvordan du gør, og find ud af hvilke blomster du kan plante, og hvilke du absolut ikke skal plante.

Du kan beskære buske og de fleste frugttræer i marts.
  1. Vær tålmodig. I marts er der normalt 18-20 frostdøgn, og så længe jordtemperaturen ikke er over 7 grader, sker der ingen vækst. Det bedste råd i marts er derfor at have tålmodighed lidt endnu.
  2. Tjek græsplænen. Hvis marts er kold, bør du ikke gå på plænen mere end højst nødvendigt. Riv blade og efterladenskaber fra regnorme ud med en gummirive. Hvis jordens pH-værdi er meget under 7, er den sur, og så kan du med fordel drysse perlekalk ud på græsplænen: 5-10 kilo pr. 100 m2. For lav pH-værdi kan lettere give mos i plænen. Jordens pH-værdi kan kontrolleres med lakmuspapir.
    LÆS OGSÅ: Pleje af græsplænen
  3. Beskær træer og buske. Marts er en god måned til beskæring. Alle buske og frugttræer (dog ikke blommetræer og kirsebærtræer) kan beskæres nu. Vent med en stor beskæring af roser og lavendler indtil begyndelsen af april.
    LÆS OGSÅ: Beskæring af træer og buske
  4. Gør køkkenhaven klar. Er der meget ukrudt i køkkenhaven, så fjern det nu. Kultivér jorden med en god kultivator. Læg evt. gennemsigtigt plastfolie eller opsæt plastiktunneller på de steder, hvor du vil lægge tidlige kartofler.
    LÆS OGSÅ: Køkkenhave
  5. Klip stauderne. Klip og soignér stauderne i blomsterhaven og afklip visne frøstande. Del og omplant stauderne i bedene, hvis jorden sidst på måneden er rimelig tør.
    LÆS OGSÅ: Kedelige stauder? Sådan gør du dem flotte
  6. Plant hæk og busk. Hvis jorden er blevet lidt tør og let, er marts en god måned at plante barrodede planter, fx hækplanter og buske. En tidlig plantning af planter giver god mulighed for overlevelse.
    LÆS OGSÅ: Valg og plantning af hæk
  7. Plant de rigtige blomster. Vent med at plante sommerblomster – det går altid galt, hvis man gør det i marts. Vælg i stedet stedmoder, forglemmigej og bellis – de kan klare nætter med frost og er smukke indtil sankthans.
    LÆS OGSÅ: Sådan får du blomster i bedet hele sommeren
  8. Flyt forårsløg. Flyt evt. blomstrende forårsløg, men vær forsigtig. Stik ned i jorden omkring løgene med en spade. Stik spaden ind under løgene og løft forsigtigt op. Senere på året, når løgene er afblomstret, kan det være svært at se farverne på blomsterne, og hvor de skal flyttes hen.
    LÆS OGSÅ: 10 gode råd om anvendelse af blomsterløg i haven
  9. Skær og klip. Skær eller klip visne grene og skud af planter, som er afsvedet af frosten. Skær eller klip altid helt ned til de steder, hvor barken eller skuddene er grønne.
  10. Plant forårsbuske. Sidst på måneden blomstrer nogle af havens virkelige ‘smykkestene’, forsythia, ribes, kirsebærkornel, klatrende vinterjasmin og troldnød (Hamamelis). Plant derfor mindst et eksemplar af disse skønne buske i din have.
    LÆS OGSÅ: Valg af træer og buske til den nemme have

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Musikgudstjeneste i Vissing Kirke

Musikgudstjeneste i Vissing Kirke

Sommerkirke søndag d. 30. juni kl. 19.00 ... læs mere
Glædelig midsommer-jul

Glædelig midsommer-jul

I dag den 24. juni er vi nøjagtig lige langt fra juleaften 2018 og juleaften 2019. Man kan med andre ord ikke komme på længere afstand af julen. Men i Hadsten har julen varet helt frem til ugen før Sankthans ... læs mere
Opfølgning på branden i Hinnerup

Opfølgning på branden i Hinnerup

Opfølgning på branden i Hinnerup, som nu er under efterslukning ... læs mere
Brand på Kløvervej i Hinnerup

Brand på Kløvervej i Hinnerup

østjyllands Opliti oplyser ... læs mere
Stor tilfredshed med kultursatsning

Stor tilfredshed med kultursatsning

Mere end 2300 deltagere gæstede teaterforestillingen ”Spådommen om Høje Stene”. En forestilling, der gav deltagerne en unik oplevelse og samtidig formidlede Favrskovs historie midt i den grønne natur ... læs mere
DØDSFALD

DØDSFALD

Fhv. rektor Jørgen Christiansen ... læs mere
Favrskov Kommune skal have en borgervenlig hjemmeside

Favrskov Kommune skal have en borgervenlig hjemmeside

Af Birgit Liin, medlem af Favrskov Byråd og borgmesterkandidat for Venstre ... læs mere
annonce : Sand betyder professionel, grundig og nærværendende

annonce : Sand betyder professionel, grundig og nærværendende

Erik Sand er 45 år gammel, familiemenneske og assurandør for GF forsikring. Han har flere års erfaring med at sælge forsikringer men synes at fundet et godt professionelt og personligt match hos GF forsikring ... læs mere
Tre etaper når Banedanmark  skal modernisere i Hadsten

Tre etaper når Banedanmark skal modernisere i Hadsten

Når Banedanmark holder informationsmøde i Sløjfen i Hadsten mandag 24. juni, så bliver det nok uden de fleste af byens handlende ... læs mere
Loading...