|

15 Skarpe” spørgsmål til formanden for Idrætssamvirket i Favrskov GERT JENSEN

Formanden for Idrætssamvirket i Favrskov har svaret på Pingvinnyts 15 “skarpe” spørgsmål om sig selv og om sit syn på sporten og dens vilkår.

Og de kommer her:

———————

Navn: Gert Jensen

Titel: Fuldmægtig

Firma: Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, Økonomiafdelingen

Gift med : Lis Gregersen

Børn: Daniel og Simon Gregersen (begge spiller på førsteholdet i HSK Fodbold).

 

Spørgsmål nr. 1

Hvis du skulle starte forfra og vælge karriere – hvad ville du så vælge?

Svar : Professionel fodboldspiller. De lever en luksustilværelse og får en god løn.

——————–

Spørgsmål nr. 2

Hvad betyder Hadsten for dig ?

Svar : Hadsten betyder meget for mig. Jeg synes, at Hadsten har udviklet sig til en god by at bo og handle i.

——————-

Spørgsmål nr. 3

 Hvilken bog læser du for øjeblikket ?

Svar : Jeg læser ikke bøger, bortset fra fodboldbøger. Det har aldrig fanget mig. Har heller ikke tid. Det er noget jeg håber, jeg får tid til, når jeg bliver pensionist.

——————–

Spørgsmål nr. 4

Hvis du fik et år fri på jobbet med fuld løn – hvad ville du så bruge tiden til?

Svar : Ud at rejse/opleve noget med min familie.

——————-

Spørgsmål nr. 5

Hvilken middag kunne man forvente at få serveret hos dig?

Svar : Nu er det ikke mig, der er kokken hjemme hos os. Er så heldig at ha’ en kone, der er rigtig god til at lave mad. Hun kunne finde på at lave laks til forret, kylling til hovedret med lækker salat til og hendes dejlige, hjemmelavede islagkage til dessert. Til alt dette vin ad libitum.

——————–

Spørgsmå nr.6

Skal Favrskov Kommune støtte og satse mere målrettet på ELITE-idrætsudøvere ?

Svar : Jeg synes, at det er godt, at Favrskov Kommune støtter/satser på ELITE-idrætsudøvere, bare det ikke sker på bekostning af breddeidrætten

——————–

Spørgsmål nr. 7

Hvad er mest vigtigt for idrætten : øget aktivitetstilskud eller flere anlægskroner ?

Svar : Begge dele er vigtige. Aktivitetstilskuddet er en del af foreningernes eksistensgrundlag, mens anlægskroner er godt, når der skal bygges nye idrætsfaciliteter til gavn for foreningernes medlemmer. Eksempelvis en hal og en kunstgræsbane.

——————-.

Spørgsmål nr. 8

Hvor skal den næste Idrætshal placeres i Hadsten-området ?

Svar : Hadsten, jvf. halkapacitetsanalysen. Også derfor der er afsat penge på budgettet i år til en foranalyse af en hal i Hadsten

——————-

Spørgsmål nr. 9

Syntes du, at der skal ske yderligere sammenlægninger af sportsklubber under HSK – f.eks. Lyngå-Lerbjerg Idrætsforening, HØST IF (ØHG), Voldum NVUIF, Hadsten Tennis Klub, Hadsten Badminton Klub eller andre klubber ?

Svar : Fusioner/sammenlægninger inden for idrættens verden er ikke altid “lutter lagkage”. Jeg har set mange eksempler på, at sammenlægninger inden for idrættens verden er gået i vasken efter kort tid. Men jeg vil da tro, at HSK vil indgå i en dialog, hvis en af ovennævnte foreninger ønsker at blive en del af HSK.

———————

Spørgsmål nr. 10

Hvor mange timer bruger du på frivilligt arbejde i en almindelige uge ?
Svar : Uha, det tør jeg næsten ikke oplyse. Jeg vil tro: 25-30 timer.

———————

Spørgsmål nr. 11

Rykker HSK-håndbold-damerne op i Håndboldligaen inden for de næste 3 år ?

Svar : Jeg håber det, men jeg tror, det bliver svært.

———————

Spørgsmål nr. 12

Hvilke investeringer bør der gøres indenfor idrætten indenfor de næste 3 år ?

Svar : Favrskov Idrætssamvirke sender hvert år budgetønsker til Favrskov Kommune. For 2013 -2016 har vi fremsendt: budgetønsker vedr. sommerferieaktiviteter, halharmonisering, øvrige harmoniseringsområder under idrætsområdet, indendørs rekvisitter og etablering af fodboldkunstgræsbaner i Hammel og Hadsten.

Herudover fremsendes der også mange gode forslag fra de mange foreninger i Favrskov Kommune, bl.a. har HSK fremsendt budgetønske om en ny hal i Hadsten. For mig er det også vigtigt, at der hele tiden investeres i de mange ildsjæle/foreningsledere, så det bliver nemmere at være frivillig inden for idrættens verden, især når jeg tænker på, hvor meget frivillig arbejdskraft der lægges rundt omkring i foreningerne.

——————–

Spørgsmål 13

 Syntes du at integrationen af klubberne i HSK er forløbet, som forventet ?

Svar : Det har været en “hård fødsel” at etablere HSK, men jeg synes, at vi er på rette spor.

———————

Spørgsmål nr.14

Hvornår har du sidst købt noget på INTERNETTET?

Svar : Kan jeg ikke huske, jeg foretrækker at få en personlig betjening ved at handle i en forretning.

———————

Spørgsmål nr. 15

Har du gode ideer til – hvorhen og hvordan Hadsten-PingvinNyt skal udvikle sig i fremtiden og hvordan får vi flere til at fortælle om nyheder, begivenheder o.l på Hadsten-pingvinnyt ?

Svar : Ros herfra til folkene bag PingvinNyt, som er en god elektronisk markedsplads og et godt samlingssted for Hadsten-området.

En opfordring til at lave nogle flere portrætter af nogle af de mange ildsjæle der er i vores område og bringe flere reportager for sportsarrangementer.

 

Med venlig/sportslig hilsen

Gert Jensen

Formand for Favrskov Idrætssamvirke

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Narkopåvirket bilist

Narkopåvirket bilist

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
VOLD i Hadsten

VOLD i Hadsten

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Jyllandsringen blev en weekend til glemmebogen for Mads Hoe

Jyllandsringen blev en weekend til glemmebogen for Mads Hoe

2. Afdeling af DM blev i sidste weekend kørt på Jyllandsringen ... læs mere
2 indbrud i Hinnerup på samme vej

2 indbrud i Hinnerup på samme vej

Østlyllands Politi oplyser ... læs mere
Færdselsuheld med personskade

Færdselsuheld med personskade

Østjyllnds Politi oplyser ... læs mere
Banedanmark fortæller  om jernbane-fremtiden

Banedanmark fortæller om jernbane-fremtiden

Der bliver formentlig brug for hver en siddeplads i Sløjfen, når Banedanmark mandag 24.juni vil orientere om kommende jernbaneprojekter i Hadsten og omegn ... læs mere
Spændende sommerkoncert

Spændende sommerkoncert

Torsdag d. 20. juni 2018 kl. 19.30 i Vejerslev kirke ... læs mere
Små metalstykker i trio hummus

Små metalstykker i trio hummus

Tilbagetrukne fødevarer ... læs mere
Mere frihed og mere tillid vil skabe 5.500 ekstra pædagoger!

Mere frihed og mere tillid vil skabe 5.500 ekstra pædagoger!

Debatindlæg af Simon Buus Olsen, Liberal Alliance ... læs mere
Hadsten Spejderne holder Sankt Hans fest ved hytten på Ellemosevej.

Hadsten Spejderne holder Sankt Hans fest ved hytten på Ellemosevej.

Arrangementet er målrettet børnefamilier, da der allerede kan bages snobrød fra kl. 18.30 og da selve bålet tændes ca. kl. 19 ... læs mere
Hammel Golf Klub gør en forskel

Hammel Golf Klub gør en forskel

Fredag den 24. maj afviklede Hammel Golf Klub "Upendo Charity Golf" ... læs mere
Loading...