|

SKOLESTART

Skolestart 2019 i Favrskov Kommune

Er du forælder til et barn født i 2013 eller tidligere, modtager du i løbet af de næste par uger et brev i din digitale postkasse om, at dit barn skal begynde i skole i 2019.

Brevet er sendt fra den lokale skole, der også kaldes distriktsskolen. Indskrivning til skole, førskolegrupper og SFO foregår digitalt på http://www.indskrivning.dk/ Deadline er 3. december 2018.

Du kan skrive dit barn ind i distriktsskolen, eller du kan søge om at få dit barn optaget på en anden folkeskole eller søge skoleudsættelse. Desuden skal du meddele, hvis dit barn skal optages på en skole i en anden kommune eller på privat-/friskole. Har du brug for hjælp til indskrivningen, er du altid velkommen til at kontakte distrikts-skolen.

Hvem skal starte i skole?

Børn født i 2013 skal begynde i skole næste år. Børn født i 2012, der har fået udsat skolegangen et år, skal også starte i skole. Du kan søge om at få barnets skolestart udsat et år, hvis det er begrundet i barnets udvikling. Kontakt skolen for nærmere information. Skolelederen på barnets distriktsskole behandler ansøgningen.

Et barn, der er født i perioden 1. januar – 1. oktober 2014, kan begynde i skole, hvis barnet er tilstrækkeligt modent til at kunne følge undervisningen. Ønsker du at benytte den mulighed, skal du kontakte distriktsskolen.

Frit skolevalg

Du kan søge om at få dit barn optaget på en anden folkeskole end distriktsskolen. Barnet kan optages, hvis der er plads. Du skal også meddele, hvis dit barn skal optages på privat- eller friskole. Du skal selv kontakte privat- eller friskolen for at få dit barn skrevet ind. Hvis du søger om at få dit barn i en anden af kommunens folkeskoler, får du brev med svar på optagelse eller afslag fra Børne- og skoleforvaltningen inden 1. januar 2019. Dit barn er under alle omstændigheder sikret en plads på distriktsskolen. (Læs eventuelt om kriterier for optagelse i en anden skole end distriktsskolen i Skolestyrelsesvedtægten for Favrskov Kommune ) Hvis du ikke vælger distriktsskolen til dit barn, skal du være opmærksom på, at du selv skal sørge for og betale transport til og fra skole.

Rullende skolestart i Søften

Præstemarkskolen i Søften har “rullende indskoling”. Her begynder barnet i skole måneden efter, at barnet er fyldt seks år. Præstemarkskolen kontakter selv børn og forældre, når det er tid til skolestart. Find link til skolernes hjemmesider

Informationsmøder

  • Ulstrup Skole, torsdag 8. november 2018 kl. 17-18 i personalerummet.
  • Lilleåskolen, mandag 12. november 2018 kl. 19.00-20.30 i cafeen i skolens SFO.
  • Østervangskolen, onsdag 14. november 2018 kl. 17.00-18.30. Mødet starter i skolens gymnastiksal i A-fløjen.
  • Hadsten Skole, torsdag 15. november 2018 kl. 17.00-19.00 ved SFO’ens lokaler.
  • Tungelundskolen, mandag 19. november 2018 kl. 17-18.30 i fiskenes fællesrum i kælderen ved lokale 31 og 32.
  • Skovvangskolen, tirsdag 20. november 2018 kl. 15.30 til ca.17 i skolens kantine for forældre og børn.
  • Hadbjerg Skole, onsdag 21. november 2018 kl. 16.30-17.30 i udskolingens aula.
  • Rønbækskolen, torsdag 22. november 2018 kl. 19-20.30 på skolebiblioteket.
  • Bavnehøjskolen, mandag 26. november 2018 kl. 17.00-18.30 i klynge A/Skovhuset.
  • Haldum-Hinnerup Skolen, tirsdag 27. november 2018 kl. 17-19 i aulaen i A-klyngen.

Mød op

  • Korsholm Skole holder besøgseftermiddag for forældre og børn onsdag 21. november 2018 kl. 15.30-17 i SFO.
  • Søndervangskolen holder åbent hus/skoleindskrivning torsdag 29. november 2018 fra kl. 15.00-17.00 i Klynge 1.

 

Dato:30. oktober 2018

Senest opdateret:

30. oktober 2018

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Ny storparcel i Hadsten i udbud

Ny storparcel i Hadsten i udbud

Storparcellen på Gl. Sellingvej 12 i Hadsten bliver udbudt til tæt-lav bebyggelse i to etager ... læs mere
ET GAMMELT POSTKORT MED ET MEJERI

ET GAMMELT POSTKORT MED ET MEJERI

En mejeriejer, en boghandler, en førstelærer. Alle medvirkende til en aktiv og levende stationsby, og alle bidrog de til dette fine postkort fra Hadsten ... læs mere
Rekordstor tilslutning til Kunst i Favrskov

Rekordstor tilslutning til Kunst i Favrskov

 Den 21. - 22. september  kl. 10 - 17 i Søften ... læs mere
Færdselsuheld i Hinnerup

Færdselsuheld i Hinnerup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
HSK samarbejder med anden fodboldklub

HSK samarbejder med anden fodboldklub

Holdsamarbejder er ikke altid "lutter lagkage", men jeg er glad for, at jeg kan berette om en god historie fra pigefodboldens verden ... læs mere
Litterære filmaftener i Hadsten og Hammel

Litterære filmaftener i Hadsten og Hammel

Kom til en hyggelig aften i den lokale biograf med læseinspiration og film ... læs mere
Østjyllands Politi søger medlemmer til borgerråd

Østjyllands Politi søger medlemmer til borgerråd

Østjyllands Politi opretter to nye borgerråd, hvor frivillige borgere får mulighed for både at dele deres oplevelser med politiet og drøfte nye tiltag. Målet er at sikre en tæt dialog og inddragelse af borgernes perspektiv ... læs mere
Pilotprojekt i Sundhedshuset i Hadsten

Pilotprojekt i Sundhedshuset i Hadsten

Til Alle Patient foreninger – Pensionist foreninger – Ældresagen i Favrskov Kommune ... læs mere
Indbrud i Hinnerup

Indbrud i Hinnerup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Favrskov er stadig blandt de bedste erhvervskommuner

Favrskov er stadig blandt de bedste erhvervskommuner

Favrskov er igen flot placeret i dette års udgave af Lokalt Erhvervsklima, der er Dansk Industris opgørelse af kommunernes erhvervsvenlighed ... læs mere
Serie 2, sejr over Østdjurs 91

Serie 2, sejr over Østdjurs 91

Af Formand for HSK-fodbold Gert Jensen ... læs mere
Loading...