|

Svar til Eigil Jakobsen

Fra Birgit Liin byrådsmedlem og borgmesterkandidat for Venstre i Favrskov

Birgit Liin  Venstre

 

Kære Eigil,

Mange tak for din interesse for trinbrættet i Laurbjerg. Jeg er nu ikke til sinds at give op, selv om oddsene er svære. Jeg er den fødte optimist og lader mig ikke sådan slå ud og da slet ikke af et aktuelt politisk flertal, som ikke forstår, hvad ordet “balance” betyder. For det er det, som trinbrættet skal bidrage til: bedre balance i Favrskov.

Problemet er jo, at tilflyttere strømmer til den østlige del af Favrskov, hvor det kniber gevaldigt med at finde pasning til deres børn. Forstå mig ret: Børnefamilier, der flytter til Søften, Hinnerup og Hadsten, er hjertens velkomne, og de fortjener, ligesom de eksisterende borgere, flere pasningsmuligheder at vælge imellem. Indførte man tilskud til pasning af egne børn, ville nogle af dem endda benytte denne ordning og lette presset på de kommunale tilbud – men det afviser byrådsflertallet blankt. I den anden ende af kommunen, herunder altså Laurbjerg, er problemet det modsatte: Der er mere end rigeligt plads i børnehaver og skoler. Erhvervsaktive tilflyttere vælger deres nye hjem ud fra, om de kan komme på arbejde, ofte i Aarhus, og derfor ville et trinbræt i Laurbjerg medføre tilflytning og skattekroner til Favrskov. Men sådan tænker det siddende flertal tilsyneladende ikke.

Heldigvis kan vælgerne jo gøre noget ved sagen. De kan nemlig stemme et andet flertal ind i byrådet til kommunalvalget den 16. november. Og de kan sætte en anden regering i førersædet ved næste folketingsvalg.

Så det kan godt være, at trinbrættet lige nu ser skindødt ud, men lad jer ikke snyde: Jeg er klar til at genoplive det. Jeg er også klar til i det hele taget sammen med Venstre at sætte bedre balance i Favrskov på dagsordenen. Vi gør det faktisk allerede, for Venstre foreslår til budgetforhandlingerne at afsætte i alt 8 mio. kr. til udvikling af landsbyer og centerbyer. Vi stiller os ikke tilfredse med 10 år gamle udviklingsplaner for landsbyerne, som samler støv i en kommunal skuffe. Derfor foreslår vi, at gamle planer opdateres, og at udviklings- og helhedsplaner følges op med kommunal medfinansiering, så de har en chance for at blive andet end glittede brochurer med fine billeder. Planer skal omsættes til handling.

Venstre vil mere. Sådan lyder vores valgkampslogan: Vi vil mere. Mere frihed. Mere kvalitet. Mere udvikling. Og vi har en masse konkrete forslag, som skal sætte en ny retning for Favrskov. Det kan man læse om på www.birgitliin.dk, hvor det fulde valgprogram offentliggøres den 16. september, præcis to måneder før valget.

Og så var der det der med kagen. En napoleonshat fra Mester Jakob går jeg nødig glip af. Du siger bare til, Eigil. Jeg gi’r J

Bedste hilsner

Birgit Liin
Borgmesterkandidat for Venstre i Favrskov

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



UD I NATUREN (36)

UD I NATUREN (36)

På landet knokles der i disse dage for at få høsten i hus. Du kommer med en tur til Vitten ... læs mere
Utraditionelt samarbejde mellem DSB og ICEKIID skal forebygge ulykker

Utraditionelt samarbejde mellem DSB og ICEKIID skal forebygge ulykker

ICEKIID har skrevet en sang, der skal få de unge til at tænke sig om, når de fjoller rundt på DSB’s stationer ... læs mere
Færdselsuheld

Færdselsuheld

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Hinnerup Garden træder an

Hinnerup Garden træder an

Stafet for Livet får besøg på lørdag den 28.august ... læs mere
Ugens anmeldelse

Ugens anmeldelse

Tema: Når forsiden snyder ... læs mere
Venstre: Behov for en ny udbudspolitik

Venstre: Behov for en ny udbudspolitik

Af Af Birgit Liin, borgmesterkandidat og medlem af Favrskov Byråd for Venstre ... læs mere
Valg til Favrskov Byråd 16. november 2021

Valg til Favrskov Byråd 16. november 2021

Tirsdag 16. november 2021 er der valg til Favrskov Byråd, hvor der skal vælges 25 medlemmer. Der er samtidigt valg til regionsrådet i Region Midtjylland ... læs mere
Kørsel uden kørekort

Kørsel uden kørekort

Østjyllands Poiliti oplyser ... læs mere
Loading...