|

4. Maj

Pingvinnyt har modtaget denne artikel fra Lokal Arkivet om 4. maj 1945 i Hadsten

4. Maj

På arkivet i Hadsten ligger en bog – hæfte om man vil – med titlen ”Hadsten under besættelsen”. Indholdet beskriver på glimrende vis, hvordan byen og befolkningen havde det i de fem forbandede år fra 1940 til 1945.

Der er beretninger om, hvordan man oplevede besættelsen den 9. april 1940, hvor tyskerne i løbet af en dag havde besat hele Danmark.

Danmarks regering med kongen i spidsen manede til besindighed, og de fleste holdt vejret og indrettede sig på situationen med mangel på importvarer, såsom brændsel, kaffe og ikke mindst benzin, der ret hurtigt slap op. Alle privatbiler blev klodset op, hvis ikke lige man fik påsat en gasgenerator, som blev forsynet med brænde.

Det der gør mest indtryk, er de beretninger, som er fra personer, der blev taget af Gestapo, idømt hårde straffe og sendt i KZ lejre nede i Tyskland. En af dem der kom afsted til Tyskland var Anders Hulgård fra Galten. Han var – efter at politiet var taget – gået med i en modstandsgruppe, som modtog våbencontainere fra England.

Anders Hulgaard
Anders Hulgaard

Anders Hulgård beretter i sin fortælling om, hvordan han den 9. april 1940 er indkaldt som soldat i Fredericia. Den 8. april blev soldaterne alarmeret, får udleveret skarp ammunition og blev indkvarteret på Børkop Højskole, hvor de overnattede og sov med fuld udrustning på.

Om morgenen den 9. april blev de sendt op på landevejen til Vejle, hvor de skød efter tyske flyvere uden at ramme. Så kom der ordre om at indstille al modstand og gå tilbage til indkvarteringen. De mødte på vej tilbage de tyske militærkøretøjer, der kørte nordpå, hvor de danske soldater traskede den modsatte vej og var total til grin, og som han skriver, det var en lang tur hjem.

Den 13. december 1944 bliver Anders Hulgård taget af det tyske politi sammen med pastor Juul Rasmussen i Galten, Frederik Pedersen, Højskolegården og Anna Melgård.

De kommer i fængsel i Århus og den 7. januar 1945 bliver de overført til Frøslevlejren. Ret hurtigt blev Anders Hulgård og Frederik Pedersen sendt med kreaturvogn til Dechau i Tyskland. Turen varer seks døgn, og de har kun den smule mad de fik med fra Frøslevlejren.

Anders beskriver forholdene i lejren, som helt forfærdelige med levende skeletter, der vandrer rundt, og så den ulidelige stank fra de døde. Det er forfærdende oplevelser fangerne møder i lejren.

Med det samme fik de at vide, at den eneste vej ud af lejren var igennem skorstenen på krematoriet, barske meldinger.

De danske og norske fanger er så alligevel bedre stillet end alle andre, idet forhandlingerne fra Bernadottes side er gået i gang, for at få de nordiske fanger ud af Tyskland, inden det hele bryder sammen. så den 20. april 1945 kommer de hvide busser og henter fangerne hjem til Danmark og Sverrig.

Anders Hulgård var i Sverige den 4. maj og oplevede ikke helt stemningen, som var i Danmark den dag, men i Sverige blev befrielsen bestemt også fejret bl.a. med underholdning af Bodil Kjær, som også var flygtet til Sverige.

Den 17. maj var Anders Hulgård hjemme igen. Og heldigvis har vi i dag beretningerne, om deres oplevelser under besættelsen, der minder os om, at frihed ikke kommer af sig selv, men er noget man skal værne om. Derfor er der god grund til at sætte levende lys i vinduerne i aften og mindes slutningen på de fem forbandede år.

Frihedskæmpere fra Hadsten foran Hadsten Station d. 4. maj 1945.

Der er et meget stort materiale på arkivet, der fortæller endnu mere detaljeret om tiden.

 

Med venlig hilsen

Herluf Nydam Jensen

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Annonce : Sommersalg i XL-BYG med alt til Grill og Terrasse

Annonce : Sommersalg i XL-BYG med alt til Grill og Terrasse

Se det MEGA store udvalg hos GADEBERG XL i Hadsten ... læs mere
annonce  : V sælger og monterer PLÆNEklipperROBOTTER

annonce : V sælger og monterer PLÆNEklipperROBOTTER

Få den bedste rådgivning og service på 4010 6301 og vi glæder os til at se dig hos Elite Service i Hornslet ... læs mere
Nye kartofler og friske røde jordbær i Selling

Nye kartofler og friske røde jordbær i Selling

Jordbær kan du selv plukke da Jens Torp og hans kone har meget travlt ... læs mere
NY FACADE

NY FACADE

Har du benmærket den nye facade på Kommune Kontoret på Egevej i Hadsten ? ... læs mere
Jobinformationsmøde hos politiet i Aarhus

Jobinformationsmøde hos politiet i Aarhus

Mød os og få et indtryk af politiets uddannelser og hverdagen i politiskjorten. Ridderstræde 1, 8000 Aarhus Mandag 24. august kl. 19.00 - 21.00 ... læs mere
- Vi behøver ikke at søge ud af kommunen for at udvikle os

– Vi behøver ikke at søge ud af kommunen for at udvikle os

Holdet har alle fået gode lederegenskaber med i rygsækken ... læs mere
20 nye boliggrunde solgt i Hadsten på kort tid

20 nye boliggrunde solgt i Hadsten på kort tid

Det går strygende med grundsalget i Favrskov Kommune, hvor corona-pandemien heldigvis ikke har lagt en dæmper på byggelysten ... læs mere
De mange hussalg tvinger udbud i bund

De mange hussalg tvinger udbud i bund

Udbuddet af villaer og rækkehuse har ikke været lavere i de sidste 10 år, end det er nu. Det viser nye udbudstal fra Boligsiden ... læs mere
Åbningstider i sommeren 2020

Åbningstider i sommeren 2020

Se her kontaktmuligheder og åbningstider i Borgerservice, administrationen, bibliotekerne, hørevejlederne og tandplejen ... læs mere
Ny fællessti i Foldby, Korsholm og Norring

Ny fællessti i Foldby, Korsholm og Norring

Fortov og tynde cykelstrimler på vejbanen er blevet omdannet til brede fællesstier, som giver mere plads og større tryghed for fodgængere og cyklister ... læs mere
Er du klar til sommerferie?

Er du klar til sommerferie?

Gode råd til en sommer uden solskodning fra Hadsten og Hinnerup Apotek ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 474.

Ugens naturbilleder nr. 474.

Sidste uges varme sommervejr gav anledning til en aftentur ved Knudsø. Endvidere kommer du med på landet ... læs mere
Loading...