|

9. klasserne i Favrskov Kommune dyster på praktiske færdigheder

Favrskov Kommune og Den jydske Haandværkerskole (DjH) har sammen besluttet, at Favrskov skal være godt repræsenteret ved det kommende DM i SKILLS i Aarhus i januar 2013. 9. klasserne på folkeskolerne i kommunen er af DjH blevet inviteret til at deltage i de indledende runder i den nationale skolekonkurrence, Skills Stafet for 9. klasser.

 

Vinderholdene fra de enkelte folkeskoler går videre til en semifinale 27. oktober 2012 på DjH, og det endelige vinderhold deltager i DM til januar.

Skoleeleverne konkurrerer indbyrdes med hinanden i løsning af små opgaver, der har relation til erhvervslivet. Opgaverne er praktiske, tekniske og kræver snilde. Hjerne og hænder kommer på arbejde, og der skal samarbejdes på holdene, som består af enten to drenge og en pige eller to piger og en dreng.

DjH har lige været på besøg på Præstemarkskolen i Søften for at finde et vinderhold blandt eleverne i de tre 9. klasser. De skulle blandt andet sætte rør sammen efter en model, arbejde med stikdåser og finde balancepunktet på en trævippe.

Et hold med to drenge og en pige vandt konkurrencen og er dermed videre til semifinalen 27. oktober i Hadsten. Det vindende hold går i 9. b, og klasselærer Trine Poulsen siger om konkurrencen:

– Den har fokus på de håndgribelige færdigheder, løsninger, hurtighed og på samarbejde. Konkurrenceelementet i opgaven fanger eleverne og får dem til at yde lidt mere. Det vindende hold var markant hurtigere, de var gode til at samarbejde og så besidder de forskellige intelligenser, som de udnyttede i løsningen af opgaverne.

Projektleder Hanne Bisgaard Hansen, DjH, har været med ude på nogle af skolerne.
– Vi har forberedt otte små opgaver. Det er motiverede og engagerede unge mennesker, vi møder, og eleverne synes helt bestemt, det er spændende at dyste i praktiske færdigheder på en sjov og aktiv måde. Det kan tænkes, at vi er en øjenåbner for nogle 9. klasses elever, ved at rette fokus mod erhvervsuddannelsernes håndværksfag og praktiske færdigheder, siger Hanne Bisgaard Hansen.

Det er Trine Poulsen enig i.
– Vi har mange elever, der synes, at gymnasiet er den eneste vej videre for dem, men det er altså ikke det rigtige for alle. Derfor er det godt at se nogle alternativer, og det ser de her med DjH. Det er rigtig godt, at DjH kommer ud til os og viser flaget og sætter fokus på håndværket, da vi ofte har hovedet fyldt med tal, ord og skriftlige opgaver, siger Trine Poulsen.

Lars Kjems, skolechef i Favrskov Kommune, glæder sig over det gode samarbejde med DjH.
– Det er et fint initiativ og rigtig godt, at DjH helt aktivt er med til at sætte fokus på håndværket. De unge mennesker får øjnene op for, at det altså har en stor værdi at kunne mestre noget. Det vil de også kunne se på energimessen og selvfølgelig i forbindelse med DM i Skills, hvor de dygtigste virkelig får mulighed for at vise, hvad de kan. Dermed bliver der også fokus på vigtigheden af at producere noget, der kan bruges til noget, siger Lars Kjems.

De vindende hold fra skolekonkurrencerne går videre til semifinalen lørdag 27. oktober 2012 på DjH i Hadsten, sideløbende med årets Energimesse.
Hanne Bisgaard Hansen håber, at mange vil besøge DjH 27. oktober for at følge semifinalerne:
– Forhåbentlig har mange af holdenes klassekammerater lyst til at komme med og bakke op om holdet, så vi kan få en rigtig festlig dag.

Hele skolekonkurrencen afsluttes med en finale, hvor 40 kommunale vindere konkurrerer om titlen som bedste grundskole, ved DM i SKILLS i NRGI Arena i Aarhus 25. januar 2013.
Ved DM i SKILLS dyster unge håndværkere inden for deres fag om at blive den bedste i Danmark, og om chancerne for at komme med til WorldSkills i Leipzig i 2013.

DM I SKILLS viser, hvor langt man kan nå indenfor erhvervsuddannelserne, når man virkelig anstrenger sig og gør det ypperste. I 2012 besøgte mere end 20.000 DM i SKILLS for at se på faglig kvalitet i højeste klasse og blive inspireret til eget valg af uddannelse.

FAKTA

DjH uddanner:
Køleteknikere, plastmagere, elektrikere, tømrere og tækkemænd, EUX- elektrikere og EUX-tømrere.

Vigtige datoer for SKILLS stafet for 9. klasser i Favrskov:
Skolekonkurrencer uger 38 – 41

Semifinale lørdag 27. oktober 2012 på DjH i Hadsten
DM i SKILLS finale:

Fredag 25. januar 2013, kl. 9.00 – 14.00. DM i Skills, NRGI ARENA, Aarhus.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



NYT fra LMO

NYT fra LMO

Nybyg eller renovering – hvad er bedst for dig? ... læs mere
Der er god grund til at lære matematik

Der er god grund til at lære matematik

Forløbet praktisk anvendt matematik er et samarbejde mellem Favrskov kommunes grundskoler og Den jydske Haandværkerskole (DjH). 5. – 6.- årgang fra Korsholmskolen er på besøg på DjH for at få indblik i, hvorfor matematik er en god ting at lære, ... læs mere
VIGTIGT MØDE I RANDERS

VIGTIGT MØDE I RANDERS

På Bøgevej ser vi nærmere på Villa "Vesta", og så mindes Kurt Villy en tid, hvor postmesteren besad en vis autoritet ... læs mere
Hverken Hammel eller Hadsten er en undtagelse. Desværre...

Hverken Hammel eller Hadsten er en undtagelse. Desværre…

På landsplaner 10. forretning i detailhandlen er lukket siden 2008 ... læs mere
Busdrift i Favrskov

Busdrift i Favrskov

Af Niels Kallehave DF -Tåsingevej 22 8370 Hadsten ... læs mere
Uheld på motorvejen

Uheld på motorvejen

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Flere nye spillere hos Hadsten Håndbold

Flere nye spillere hos Hadsten Håndbold

I går præsenterede vi 2 nye og i dag fortæller vi om 3 mere ... læs mere
NYT fra LMO

NYT fra LMO

Bliv klogere på økologi, græs og græsmælk ... læs mere
Far til fire i Solen

Far til fire i Solen

Firma Snigpremiere i Hadsten Bio ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 365.

Ugens naturbilleder nr. 365.

Sjældent har der været så smukt overalt ! Maj maler med en fortryllende pensel, så selv de mest uanselige steder får deres moment af skønhed. Øjet kan ikke få nok - slet ikke af de gule rapsmarker og havens blomstrende ... læs mere
Loading...