|

Søg friluftsmidler inden årsskiftet

Det er ikke til at se det, hvis ikke man ved det.

Men lige midt i Thorsø ligger en gammel træhytte, der blev opført som spejderhytte i 1960’erne. Men ingen bruger den mere, og det skal der gøres noget ved, mener Erik Bertelsen, der selv bor i Thorsø.

– Prøv lige at kigge rundt – her er simpelthen så skønt. Her kan ældre fra byen og dagplejen mødes og nyde at være sammen. Skolebørn og børnebørn kan komme her og bruge huset og det herlige græsareal. Og så er der åen og de små broer – det er næsten ikke til at tro, så dejligt her er. Der er virkelig gode muligheder for at lave noget helt unikt her, og jeg håber, at der er nogen herude, der kunne have lyst til at se det som et projekt, de kunne hjælpe med at realisere. Det er et skønt sted, som vi bare skal have sat noget liv i. Det kan blive et fantastisk mødested i naturen, siger Erik Bertelsen.

Taget holder stadig tæt på den gamle spejderhytte, der fremstår slidt, men ellers i god stand indvendigt. Men der skal lægges vand ind i huset, lige som der skal etableres et toilet, hvis det skal kunne virke som samlingspunkt. Og så skal terrassen have en kærlig hånd, lige som der også skal males og møbleres lidt. Men det er i Erik Bertelsens optik ikke en uoverskuelig opgave.

– Thorsø er en håndværksby, og jeg kunne godt se, at der var en håndfuld praktiske pensionister, der kunne se det som et spændende projekt. Det er en fantastisk mulighed for at skabe noget fællesskab, noget nærhed og nogle gode relationer, siger Erik Bertelsen.

Han peger på, at næste skridt er at få samlet en gruppe mennesker, som vil være med til at realisere projektet. Hvis man er interesseret, kan man kontakte ham, og så skal han nok hjælpe med at sætte folk i kontakt med hinanden.

Det er Favrskov Kommune, der ejer grunden, og Erik Bertelsen har allerede kontaktet kommunen og gjort opmærksom på mulighederne. Steen Thomasen, er formand for Kultur- og Fritidsudvalget, og han oplyser at projekter, der understøtter friluftsliv og -områder, kan komme med forslag til anvendelse af de 500.000 kroner, som byrådet har afsat til friluftsprojekter i 2019.

– Jeg opfordrer alle med spændende projekter om at sende en kort beskrivelse af deres ideer eller projekter til os. Det gør noget godt for os alle, når vi kommer ud i den dejlige natur, vi har i Favrskov. Det vil byrådet gerne understøtte ved at hjælpe nogle projekter på vej, og man kan nå det endnu. Man kan søge frem til årsskiftet, siger Steen Thomasen.

Erik Bertelsen kan nås på 7175 2333 eller e.bertelsen@mail.tele.dk.

Læs mere om friluftsmidlerne på https://favrskov.dk/borger/fritid-og-kultur/stoette-til-friluftslivet

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



DET GIVNE...

DET GIVNE…

Kurt Villy mindes en tankevækkende klumme af Ole Juul. Om at miste livet - midt i livet. Læs Ole Juul her på PingvinNyt ... læs mere
Indbrud i Søften

Indbrud i Søften

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Sindets Uge sætter fokus på mental sundhed

Sindets Uge sætter fokus på mental sundhed

Favrskov Kommune slår dørene op til et alsidigt program i Sindets Uge 7.- 11. oktober 2019. Med blandt andet foredrag, workshops, cafeer og åbent hus sætter kommunen fokus på den mentale sundhed for alle borgere ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 434.

Ugens naturbilleder nr. 434.

Det er ikke meget blå himmel september har budt på indtil nu. Vi må jo ha' noget til gode. Idag kommer du med på tur i skov og ved mark ... læs mere
Er der en voksen til stede?

Er der en voksen til stede?

”Hensyn-sygen” på Københavns Universitet er atter brudt ud ... læs mere
Ny storparcel i Hadsten i udbud

Ny storparcel i Hadsten i udbud

Storparcellen på Gl. Sellingvej 12 i Hadsten bliver udbudt til tæt-lav bebyggelse i to etager ... læs mere
ET GAMMELT POSTKORT MED ET MEJERI

ET GAMMELT POSTKORT MED ET MEJERI

En mejeriejer, en boghandler, en førstelærer. Alle medvirkende til en aktiv og levende stationsby, og alle bidrog de til dette fine postkort fra Hadsten ... læs mere
Rekordstor tilslutning til Kunst i Favrskov

Rekordstor tilslutning til Kunst i Favrskov

 Den 21. - 22. september  kl. 10 - 17 i Søften ... læs mere
Færdselsuheld i Hinnerup

Færdselsuheld i Hinnerup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
HSK samarbejder med anden fodboldklub

HSK samarbejder med anden fodboldklub

Holdsamarbejder er ikke altid "lutter lagkage", men jeg er glad for, at jeg kan berette om en god historie fra pigefodboldens verden ... læs mere
Litterære filmaftener i Hadsten og Hammel

Litterære filmaftener i Hadsten og Hammel

Kom til en hyggelig aften i den lokale biograf med læseinspiration og film ... læs mere
Loading...