Sådan betegner Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør, Ase, den politiske aftale om, at a-kasserne fra 1. januar 2024 skal overtage ansvaret for de dagpengeforsikrede ledige i de første tre måneder af ledighedsperioden.
Det er evident, at a-kasserne løser opgaven bedre, billigere og med langt højere tilfredshed end de kommunale jobcentre.
Det har adskillige analyser og undersøgelser vist gennem de seneste år, senest midtvejsevalueringen af forsøget med mere ansvar til a-kasserne. Det er også argumentet for at flytte opgaven i den nye aftale.
Men hvorfor så sende de ledige tilbage i de kommunale jobcentre til en indsats, som ikke er bedre end den a-kasserne leverer? Netop det argument taler for at flytte beskæftigelsesindsatsen til a-kasserne i hele ledighedsperioden, pointerer Karsten Mølgaard Jensen.
”Ingen dagpengeforsikrede burde nogensinde sætte sine ben på et kommunalt jobcenter. De ledige har længe efterspurgt et enstreget system og ønsket indsatsen samlet i a-kassen, så de ikke skal pendle mellem a-kasse og jobcenter. Derfor er det et afgørende skridt, der nu er taget med dagens aftale, som vil give de nyledige bedre muligheder for at komme hurtigere tilbage i job.
Næste skridt bliver forhåbentlig at samle hele indsatsen for de dagpengeforsikrede ledige i a-kassen, så jobcentrene kan bruge kræfterne på at støtte de ledige kontanthjælpsmodtagere og andre ydelsesgrupper, som ofte har andre udfordringer end ledigheden,” siger Karsten Mølgaard Jensen.
Siden 2020 har der været et forsøg i gang, hvor ni a-kasser har overtaget kontaktforløbet i de første tre måneder. Tidligere på ugen viste midtvejsevalueringen, at to ud af tre ledige har været glade for ordningen, der i store træk nu bliver permanent.
Derudover reduceres antallet af samtaler for dagpengemodtagere i de første seks måneders ledighed fra ni til seks. Heraf skal a-kassen holde de første tre i løbet af de tre første måneder og jobcenteret de sidste. Det forenkler kontaktforløbet for de ledige hos a-kasse og jobcentre, men det giver ikke den ønskede metodefrihed til en individuel jobindsats, som især Ase har peget på ville styrke beskæftigelsesindsatsen.
”Rammerne for selve indsatsen er stadig temmelig rigide, hvor alle ledige stort set skal tilbydes nøjagtig samme indsats i stedet for, at a-kasserne havde fået fuld metodefrihed og dermed mulighed for at målrette kontaktforløbet langt mere individuelt og afhængigt af den enkelte lediges situation og baggrund.
Samtidig kan det undre, at aftalen først træder i kraft om halvandet år, når det alt for lange fireårige forsøg slutter. Når politikerne har besluttet sig for en model allerede nu på baggrund af de gode resultater, så lad os da komme i gang i stedet for at stå i venteposition i yderligere halvandet år,” siger Karsten Mølgaard Jensen.
Den nye aftale åbner mulighed for, at de nuværende lovpligtige jobsamtaler med fysisk fremmøde erstattes af digitale fra den anden samtale. Den første samtale forbliver med fysisk fremmøde.
”Det er godt, at man endelig tager de digitale samtaleformer i brug. Men vi havde gerne set en fuldstændig digitalisering af kontaktforløbet. Danmark må være det eneste sted i verden, hvor en regering mener, at digitalisering af samtaler med fysisk fremmøde med alt, hvad det kræver af tid og ressourcer, er en omkostning fremfor en gevinst i form af økonomisk effektivisering, mindre klimabelastning ved mindre transport samt sundhedsmæssige gevinster i form af mindre smittespredning ved afskaffelse af de fysiske møder,” siger Karsten Mølgaard Jensen.
