|

BANDITTER I HABITTER!

Samtidig med at de store pengeinstitutter kæmper med imageproblemer og kundeflugt i stor skala, skruer de helt vanvittigt på gebyrskruerne på almindelige bankforretninger

Selv om finanskrisen for længst er overstået, og de største banker igen præsterer overskud i milliardklassen, bliver vi kunder afkrævet gebyrstigninger for ganske almindelige bankforretninger, der ikke ses i noget andet EU-land.

Stigningen gælder gebyrer på helt almindelige ydelser som netbank, automathævning, hævning i kasse (snart en saga blot…), indbetalingskort og veksling af valuta.

Siden 2008, hvor finanskrisen for alvor slog igennem, er bankernes gebyrer steget med ikke mindre end 53,4 pct.!

Til sammenligning er det generelle prisindex – dvs. prisstigninger på daglige forbrugsvarer som mad, transport, tøj og fritid steget med 14,5 pct.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Samtidig kan Danmarks Statistik oplyse, at bankernes gebyrer i de øvrige EU-lande i samme periode kun er steget med 8,3 pct.

”Gebyrerne har simpelthen taget overhånd”, lyder et fra seniorøkonom hos Forbrugerrådet ”Tænk”, Morten Bruun Pedersen.

”Det er en meget stor stigning. Og jeg har svært ved at se, at bankernes omkostninger skulle være steget så voldsomt, at de berettiger til en gebyrstigning på 53,4 pct.”, siger han.

Bliv væk

Det er da også ganske uforståeligt, at omkostningerne skulle være løbet løbsk i landets pengeinstitutter, hvilket de heller ikke er…

Omkostningsbevidsthed, effektivitetsræs og stram udlånspolitik har ændret på tingene.

Flere og flere pengeinstitutter har smækket kassen i. Helt bogstaveligt. Man skulle jo nødigt ha’ kunderne rendende i tide og ikke mindst i utide…

Kassen er også smækket i for virksomheder, der har brug for finansiering til den daglige drift eller til ekspansion.

Og ældre kunder med friværdi i fast ejendom er pludselig ikke længere kreditværdige…

Desuden er det svært at få ’foretræde’ hos sin bankrådgiver. Hvis man ringer til vedkommende er der først et ”filter” i form af en telefonsluse, hvor man har medarbejdere til at hindre, at man kommer i kontakt med vedkommende…

Hvidvask er det nye sort

Landets to største pengeinstitutter, Nordea og Danske Bank er begge blevet taget med bukserne nede.

Nordea havde noget kørende i Panama for velhavende kunder med ondt i skatten og Danske Bank har velvilligt vaske sorte penge hvide for den russiske mafia.

Det er der penge i. Mange penge…

Og derfor kan begge storbanker opvise milliardoverskud, samtidig med, at kunderne fosser ud af begge banker. Faktisk har Danske Bank mistet lige så mange kunder, som hele Sydbanks kundeportefølje…

Undersøgelser viser også gang på gang, at de største banker har de mest utilfredse kunder.

Paradoksalt…

I hele mit ‘erhvervsliv’ har jeg som selvstændig i reklamebranchen beskæftiget mig med branding og markedsføring af mangfoldige virksomheder. Derfor undrer det mig såre, at banker vil behandle deres mærke – eller brand – på denne måde. Det virker fuldkommen paradoksalt.

I den ene afdeling i bankerne er der ansat medarbejdere, der møjsommeligt prøver at bygge relationer til kunderne. Det kaldes også CRM – eller på engelsk customer relationship management. Eller branding. Eller markedsføring. Kært barn har mange navne. Og det er langtfra gratis…

I en anden afdeling er der ansat medarbejdere til effektivt at afbryde forbindelsen til virksomhedens kunder – og skabe utilfredshed blandt disse. Det kaldes fokus på omkostninger. Og da banker har forstand på penge, må det jo være godt…

Det første (relationsopbygning) tager det år at bygge op. Men det tager kun sekunder at rive kundetilfredshed ned.

Er service kun omkostninger?

En virksomheds værdi står i et direkte forhold til kundernes lyst til at købe virksomhedens produkter eller serviceydelser. Og denne værdi multipliceres mange gange med kundernes lyst til at genkøbe eller vedblive at være kunde hos virksomheden (også kaldet kundeloyalitet). Derfor er en fast kunde normalt mere værd end en ny.

Men alle virksomheder har deres fokus rettet mod at få nye kunder. Det er også her, man bruger de fleste markedsføringskroner.

Og når man så har fået en ny kunde, gør man sig ikke rigtig ulejlighed med at fastholde dem. Tværtimod retter man blikket efter endnu flere nye og giver dem, der allerede er i folden en ringe service.

Det er da rigtigt, at det er dyrt, at have kunderne til at ‘forstyrre’ de ansatte ude i de enkelte bankfilialer, men spørgsmålet er, om det ikke i længden er dyrere at lade være?

post@eigiljacobsen.dk

 

’SAT PÅ SPIDSEN’ skrives og redigeres af Eigil Jacobsen

Klummen spidder hverdagens nyheder og tildragelser. Både lokalt og nationalt.

Og altid helt respektløst. Ingen kan vide sig sikker på ikke at blive ”sat på spidsen”.

Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

Indbrud i Thorsø

Indbrud i Thorsø

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Stor interesse for at blive domsmand

Stor interesse for at blive domsmand

Kommunen har allerede fået langt flere ansøgere, der vil være domsmænd, end der er behov for. Dog mangler der nogle personer for at gøre listen repræsentativ ... læs mere
Tilbagetrukne Fødevarer

Tilbagetrukne Fødevarer

Udeklarerede allergener i Blomsterbergs citronfromage ... læs mere
Er kørerutinerne lidt rustne?

Er kørerutinerne lidt rustne?

Ældre Sagen tilbyder opfriskningskursus for erfarne (læs ældre) bilister ... læs mere
Favrskov fyrer op under erhvervsuddannelserne

Favrskov fyrer op under erhvervsuddannelserne

I fremtiden kan det blive vanskeligere at finde en elektriker, der har tid til at ordne ledningerne i huset ... læs mere
Østjyllands Politi koordinerer efterforskningen af delinger af drabsvideo

Østjyllands Politi koordinerer efterforskningen af delinger af drabsvideo

Politiet i hele Danmark har gennem de seneste dage fået flere anmeldelser om personer, der deler en video af et drab på en kvinde i Marokko ... læs mere
Efterlysning

Efterlysning

Østjyllands Politi efterlyser den 67-årige Peder Madsen Høgh, der er forsvundet fra sit hjem i Randers midtby ... læs mere
Litterær lørdagsquiz

Litterær lørdagsquiz

Quiz-tid på Hadsten Bibliotek ... læs mere
NYT fra Ældre Sagen

NYT fra Ældre Sagen

Mødested for mænd ... læs mere
Statsministeren har udskrevet valg!

Statsministeren har udskrevet valg!

Valgrygterne har længe floreret på Christiansborg. I søndags trykkede statsministeren på valgknappen ... læs mere
Rejser i Norden

Rejser i Norden

Det østjyske rejsebureau Rejs og oplev udbyder i år to rejser til vores nordiske nabolande. Anne Hansen Aamand, Hadsten, der er rejseleder fortæller, at der er store forskelle men og så lighedspunkter på Gotland og Island, der er to af ... læs mere
PINGVINNYT DREJER LÆSERNE EN KNAP...

PINGVINNYT DREJER LÆSERNE EN KNAP…

Kig med, når Kurt Villy bladrer i Hadstens første avis - dagbladet "Hadsten Folketidende" - og igen møder Gotfred Buch, byens matador indenfor tobakken ... læs mere
Loading...