|

Bedre strålebehandling til patienter med lymfeknudekræft

Et nyt forskningsprojekt skal forbedre behandlingen af de hyppigste former for lymfeknudekræft som eksempelvis Hodgkin lymfom.

 

 Målet er at udvikle den mest optimale strålebehandling til hver enkel kræftpatient – og med færrest mulige senfølger. Kræftens Bekæmpelse støtter projektet med 1,5 mio. kr.

– Vores mål er at udvikle den mest optimale strålebehandling til patienter med lymfeknudekræft og med færrest mulige senfølger, siger professor Lena Specht fra Rigshospitalet

Hvert år får flere end 1.200 danskere diagnosen lymfeknudekræft, og mange af dem er unge. Behandlingsforløbet er vidt forskelligt for de forskellige typer af lymfeknudekræft, men stort set alle behandles med strålebehandling eller kemoterapi.

I mange år er patienter med lymfeknudekræft blevet behandlet med strålebehandling med et godt resultat, og siden hen har kemoterapien også vist sit værd. 

Behandlingen virker, og flere og flere overlever. I dag er overlevelsesprocenten for patienter med Hodgkin lymfom over 90 pct.

Men nogle af patienterne får følgevirkninger – også kaldet senfølger – på grund af kræftbehandlingen, og derfor er professor, overlæge Lena Specht fra Rigshospitalet gået i gang med et nyt forskningsprojekt, der skal medvirke til at sikre den mest optimale strålebehandling med færrest mulige senfølger for patienter med lymfeknudekræft. Forskningen støttes af Kræftens Bekæmpelse.

Behandlingen er moderniseret

– Vi har i de seneste 50 år behandlet patienterne med strålebehandling. I starten strålede man patienten på et langt større felt på kroppen og med større doser, end vi gør i dag. Og det har for mange patienter betydet, at de har fået senfølger som for eksempel en ny kræftsygdom, hjertesygdomme og lungekomplikationer, fortæller Lena Specht. 

I dag er strålebehandlingen langt mere præcis, og man stråler kun, hvor der er ’syge’ lymfeknuder – altså på et lille og afgrænset område på patientens krop. Det betyder, at strålebehandlingen er blevet mere skånsom, og at de senfølger, som patienterne kan få, vil blive mindre. 

Ikke to patienter er ens

En stor udfordring for behandlingen af lymfeknudekræft er, at sygdommen varierer fra patient til patient i forhold til, hvor kræften sidder, og hvilket stadie sygdommen er i, når den bliver diagnosticeret. Derfor får alle patienter lavet en såkaldt PET-CT-scanning, Det er de informationer, man kan få ud af disse scanninger, som Lena Specht og forskerholdet skal studere, så man fra start kan sætte den rette behandling i gang. 

– Vi ved, at jo mere sygdommen har spredt sig, desto dårlige går det patienterne. Vi vil nu undersøge, om vi ved at analysere PET-billederne nærmere kan finde en metode til at afgøre, hvilken kemoterapi patienten skal have, og hvor der skal gives strålebehandling, siger professoren. 

Forskningsprojektet skal også undersøge de patienter, der får tilbagefald. Her vil man undersøge, hvor sygdommen kommer igen, og om der er givet strålebehandling på området eller ej. Herved vil man så kunne afgøre mere præcist, hvornår strålebehandling skal anvendes, og hvilket område på kroppen, der fra starten skal strålebehandles, så man kan undgå tilbagefald. 

Sidste del af projektet handler om at analysere risikoen for senfølger. Man vil blandt andet udvikle en metode, som lægerne kan bruge i det daglige arbejde. Den skal kunne afgøre, hvilken strålebehandlingsplan og -teknik, der alt i alt giver den mindste risiko for alvorlige senfølger og uden, at den høje helbredelsesprocent sættes over styr. 

Projektet er i gang og forventes afsluttet i februar 2019.

Strålebehandling

Sidst ændret 21.03.2016

Af Jytte Dreier

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Ugens naturbilleder nr. 482.

Ugens naturbilleder nr. 482.

Vandet drager ofte - og specielt meget når en hedebølge rammer. Dette har givet anledning til fotos ved diverse søer og ikke mindst Gudenåen ... læs mere
Attraktiv storparcel til salg i Hammel

Attraktiv storparcel til salg i Hammel

På den nye boligudstykning Hvedebakken i Hammel sælger Favrskov Kommune en storparcel, hvor der kan opføres tæt-lav bebyggelse ... læs mere
Venstres næste træk: Skoleskak

Venstres næste træk: Skoleskak

Af Birgit Liin, medlem af Favrskov Byråd og borgmesterkandidat for Venstre, formand for Børne- og Skoleudvalget ... læs mere
Pressemeddelelse fra Vestjysk Bank

Pressemeddelelse fra Vestjysk Bank

Fornuftigt halvårsregnskab fra Vestjysk Bank trods corona  ... læs mere
Kommentar til Eva Damsgaards læserbrev

Kommentar til Eva Damsgaards læserbrev

Af Grethe Villadsen Byrådsmedlem (A) Formand Social og Sundhedsudvalget ... læs mere
Fra det gamle album, Lyngå Skole anno 1907

Fra det gamle album, Lyngå Skole anno 1907

Et dejligt gammelt billede fra Lyngå dukkede op ved en gennemgang på vores arkiv ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 481.

Ugens naturbilleder nr. 481.

Ekstraudgave i anledning af, at høsten er i hus mange steder ... læs mere
Annonce : Ung forvirring i Kronjylland: Egen forsikring, deleforsikring eller ingen forsikring?

Annonce : Ung forvirring i Kronjylland: Egen forsikring, deleforsikring eller ingen forsikring?

STUDIESTART: For mange unge i Kronjylland rimer forsikring på forvirring. For hvilken forsikring er den rigtige, kan man tegne en fælles forsikring i bofællesskabet, og behøver man overhovedet at tegne én? Ja, lyder svaret fra GF Forsikring ... læs mere
Minimumsnormering på ældreområdet.

Minimumsnormering på ældreområdet.

Af Mercedes Czank, Formand Dansk Folkeparti,  Favrskov ... læs mere
Loading...