|

Begejstring over udspil fra landbrug og naturfredning

Landmænd og naturfredningsfolk i Favrskov Kommune kipper med flaget over et nyt, fælles udspil fra Landbrug og Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening. Udspillet skal skabe mere sammenhængende natur, mindre udledning af klimagasser og samtidig udtage store mængder lavtliggende landbrugsarealer.

Andrs G. Christensen

Landmænd og naturfredningsfolk i Favrskov Kommune kipper med flaget over et nyt, fælles udspil fra Landbrug og Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening. Udspillet skal skabe mere sammenhængende natur, mindre udledning af klimagasser og samtidig udtage store mængder lavtliggende landbrugsarealer.

Udspillet flugter godt med bestræbelserne i Favrskov Kommune for at danne flere vådområder – blandt andet i de lavtliggende arealer i Favrskov Enge nord for Hadsten.

– På den her måde er vi sammen om at skabe natur og biodiversitet på en måde, der også tilgodeser vores moderne landbrug. Jordfordeling er en intelligent og målrettet måde at skabe det samspil på, udtaler formanden for Landboforeningen Kronjylland, Christian Jensen.

Alfred Borg, som er formand for Naturfredningsforeningen i Favrskov Kommune bakker op.

– At tage våde, lavtliggende arealer ud af drift vil give mulighed for at skabe større sammenhængende naturområder. Det vil hjælpe de nuværende naturværdier i ådalene, men også i høj grad give plads til udvikling af endnu bedre natur og større biodiversitet. Vi ser frem til, at der også i den kommende afklaring bliver taget hånd om beskyttelsen af næringsfattig natur som heder og overdrev.

Formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Favrskov Kommune, Anders G. Christensen roser parterne bag det nye udspil for at have fundet fælles fodslag.

– Favrskov Kommune arbejder aktivt sammen med lodsejere med lavtliggende jorde for at skabe flere vådområder. Det er fantastisk positivt, at både landbruget og naturfredningsfolk bakker helhjertet op om den indsats.

Udspillet fra Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug og Fødevarer er også en opfordring til Folketinget om at bakke op. Christian Jensen og Alfred Borg støtter helhjertet den opfordring:

– Hvis der er politisk opbakning til dette udspil, kan vi både skabe sammenhængende natur, biodiversitet og ny natur, uden at det giver problemer. Det er vejen frem, udtaler de to.

Anders G. Christensen har en opfordring til alle politiske partier på Christiansborg:

– Sæt jer nu sammen og find finansieringen på en milliard til forslaget fremfor at lade der gå partitaktiske overvejelser i en løsning. 

Invitation til lodsejere i Favrskov

Favrskov Kommune afholder 25. februar 2019 møde for lodsejerne i Favrskov Enge. På mødet inviterer kommunen og landboforeningen lodsejerne i området med til at etablere nye, kommende vådområder.

Anders G. Christensen er optimist forud for mødet:

– Vi har allerede tilsagn fra en lang række lodsejere, som gerne vil være med. Dermed vil de hjælpe til med at skabe ny natur tæt på Hadsten – til gavn for vandmiljøet, dyrelivet og for borgerne i Hadsten, som får et nyt udflugtsmål.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Lyngå tog skraldet på 14. år.

Lyngå tog skraldet på 14. år.

Søndag blev der samlet affald over hele landet - også i Lyngå. I år blev Lyngå befriet for 80 kilo affald samt 164 dåser. Herunder en lille opgørelse over hvad der er indsamlet gennem årene ... læs mere
Veloverstået generalforsamling i Favrskov Erhvervsråd

Veloverstået generalforsamling i Favrskov Erhvervsråd

Erhvervsrådets generalforsamling, der blev afholdt hos Juhl Bach Holding A/S på Delta i Søften, var en pæn succes ... læs mere
9.april 1940 og 9. april 1945

9.april 1940 og 9. april 1945

Af Herluf Nydam , Lokalarkivet ... læs mere
I syv sind: Hvad stiller vi op med psykiatrien?

I syv sind: Hvad stiller vi op med psykiatrien?

Folketingskandidaterne Iben Sønderup (S) og Charlotte Green (K) kom til lyttemøde hos SIND Favrskov ... læs mere
Kørte for stærkt

Kørte for stærkt

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Vil du samle ind for Kræftens Bekæmpelse søndag d. 7. april?

Vil du samle ind for Kræftens Bekæmpelse søndag d. 7. april?

Overalt i landet vil tusindvis af frivillige bruge et par timer af deres søndag på at samle ind til kræftsagen. Du kan også støtte op om denne vigtige sag som indsamler tilmelde dig som indsamler til Kræftens Bekæmpelses landsindsamling ... læs mere
Hvorfor er luftsolvarme mod radon og fugt så særlig godt?

Hvorfor er luftsolvarme mod radon og fugt så særlig godt?

I Klimaugen er der mulighed for at høre om de nye anlæg fra SolarVenti i Thorsø, som billigt og effektivt kan holde kældre og huse fri for farlig radon og fugt – vel at mærke på én gang ... læs mere
Påskeoptakt i Thorsø Kirke søndag d. 14. april kl. 19,00

Påskeoptakt i Thorsø Kirke søndag d. 14. april kl. 19,00

Sangerinde Tina Lynderup og pianist Lene Jensen – begge fra Videbæk – kommer på besøg og giver en aften i kirken med påskeforberedelse gennem sang og musik ... læs mere
MÅNEDENS KLUMME.

MÅNEDENS KLUMME.

Af Sven Erik Ginge, jour. emer ... læs mere
Forårskoncert med Hadsten Sangforening

Forårskoncert med Hadsten Sangforening

Hadsten Sangforening har i mange år inviteret til forårskoncert. Det sker også i år, nemlig mandag den 8. april kl. 1930 i Sløjfen, Hadsten ... læs mere
Loading...