|

BIBLIOTEKERNE ANBEFALER

Ung i Tyskland i romaner og film

ET TYSK ROADTRIP

ROMAN Wolfgang Herrndorfs roman ”Tjick” fortæller om to fjortenårige drenge, der kører gennem Tyskland i en stjålet Lada. Maik er den stille dreng med fraværende forældre, Tjick er den initiativrige oprører. Turen starter som skæg og ballade, men de kommer ud for lidt af hvert undervejs og modnes i processen. Det er en historie om venskab, kærlighed, identitet, kulturforskelle, og den bliver serveret velfortalt og med tilpas mange spændende og barokke episoder til at holde de fleste unge læsere fanget. Voksne, der kan lide roadtrip-genren, kan dog også sagtens springe med i Ladaen. Anbefales fra 13 år.

Tjick. Af Wolfgang Herrndorf

 

LANG NATS REJSE

ROMAN Hovedpersonen David Sonnenschein i ”Godmorgen, Sunshine” er nogle år ældre end drengene i ”Tjick”. Vi følger ham umiddelbart efter hans studentereksamen, som han lige nøjagtig får hevet i land. Herpå følger en våd tur gennem Frankfurts vilde natteliv. David står ved en skillevej i sit liv, men han har svært ved at finde ud af, hvad han vil. På sidelinjen står hans højtelskede bedstemor og veninden Kelly, som han er forelsket i og længes desperat efter. Ligesom ”Tjick” er ”Godmorgen, Sunshine” fortalt i et levende og letflydende sprog. Selvom David ind imellem er et fjols og sin egen værste fjende, får man sympati for ham og hans trængsler. Anbefales fra 15 år.

Gordmorgen, Sunshine. Af Jochen Till

 

UNGE IDEALISTER

DVD Hovedpersonerne i ”De fede år er forbi!” har lagt de tidlige ungdomsår bag sig og etableret sig med uddannelser, arbejde og kæresteforhold. Derudover er de blevet politisk ”vækkede” og begiver sig ud på antikapitalistiske aktioner, hvor de tiltvinger sig adgang til millionærhjem, flytter rundt på møblerne, drikker sprutten, bader i poolen og efterlader en skriftlig hilsen, inden de går igen. Under en af aktionerne går det skævt, og de tre venner kører pludselig rundt med en bagbundet rigmand i bagagerummet. Samtidig kortsluttes de erotiske linjer mellem de unge idealister, og begivenhederne eskalerer, efterhånden som de kører sydpå gennem Tyskland. Filmen er nok mere for det unge og voksne publikum, men er tilladt for børn over 11 år.

De fede år er forbi! Instr. af Hans Weingartner

 

Denne uges anbefalinger er skrevet af Thomas Damm. Du kan finde flere tips på www.favrskovbibliotekerne.dk

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Pitabrød med risiko for mug trukket tilbage

Pitabrød med risiko for mug trukket tilbage

Geia Food A/S tilbagekalder pitabrød grundet risiko for mug. Risiko for mug gør produktet uegnet til menneskeføde ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 477.

Ugens naturbilleder nr. 477.

Ugens cocktail består af motiver fra Julsø i Ry, gråænder, dådyr og sommerfugle, krydret med lidt blomster ... læs mere
Efterlyst for knivstikkeri

Efterlyst for knivstikkeri

Midt og Vestjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til af finde en mistænkt. Den 20-årige mand mistænkes for at være gerningsmand til grov vold ... læs mere
Ukrudtsbrænder tændte ild i udhus

Ukrudtsbrænder tændte ild i udhus

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Vis flaget for alle ramt af kræft

Vis flaget for alle ramt af kræft

Det er sommer, det er sol, og det er måske ferie for dig? ... læs mere
Fremlysning af Siberian Husky

Fremlysning af Siberian Husky

Østjyllands Politi søger ejeren af en hund ... læs mere
Pressemeddelelse fra ÆLDRESAGEN

Pressemeddelelse fra ÆLDRESAGEN

Aflyser og udskyder busture og andre aktiviteter ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

TEMA: MELLEMKRIGSTIDENS BERLIN ... læs mere
Loading...