|

BIBLIOTEKERNE ANBEFALER

Tema: Hvem er vi danskere?

EN ENGLÆNDER I DANMARK

FAGBOG Helen Russell havde et godt job som livstilsjournalist i metropolen London. Da fik hendes mand ny stilling hos Lego i det mørke, kolde og for en inkarneret londoner meget, meget fjerne Jylland. Mødet med danskerne blev lidt af et kulturchok, men Russell satte sig for at finde ud af hvorfor vi er ”verdens lykkeligste folk”. ”Mit år som dansker” er resultatet, et veloplagt, humoristisk blik ind i det Danmark vi danskere går og tager for givet. Det er næppe alle iagttagelser man vil nikke genkendende til, eller alle synspunkter man vil give forfatteren ret i. Men det er altid sjovt at høre hvad udlændinge synes om vores lille land. Og i virkeligheden lærer vi måske lige så meget nyt som dem!

Mit år som dansker. Af Helen Russell (fås også på engelsk som The Year of Living Danishly)

 

DOMMEDAG SNART?

ROMAN Sara er freelance-journalist og kæreste med forretningsmanden Philip. Det eneste der mangler i deres tilsyneladende perfekte liv er et fælles barn – og at Philip var lidt mere hjemme! Der er selvfølgelig også lige det med arbejdsløsheden og overboen, den smukke og vilde Frederikke, der helt sikkert vil slå sine ugifte fingre i Phillip. Og så er der det med jordens undergang. Sara tager alle sorger på forskud og klynker, sover og græder sig gennem tilværelsen. Og pludselig en dag begynder maden at smage mærkeligt, og hun sover endnu mere end hun plejer. Er dommedag nær? Kirsten Hammann byder som vanligt på en barok historie der spidder det moderne kvinde- og mandeliv.

Alene hjemme. Af Kirsten Hammann

 

ARBEJDSLØS – OG HVAD SÅ?

FILM Da Viggo Hansen bliver fyret (”frigjort”), kastes han ud i modløshed, druk, utroskab og til sidst indlæggelse på psykiatrisk hospital. Først da erkender han at livet med hustruen Oda og familien indeholder de sande værdier. Det lyder måske lidt dystert, men kender man Erik Clausen, ved man at tragik og humor går hånd i hånd. Sådan er det også i ”De frigjorte” (1993) som efter min mening er hans fineste film. Man ler og græder med Viggo og kredsen af venner og familie spillet af bl.a. Helle Ryslinge, Leif Sylvester og Anne Marie Helger. Se også ”Ledsaget udgang” (2006) og ”Mennesker bliver spist” (2014) for flere af Clausens dansker-portrætter.

De frigjorte. Instrueret af Erik Clausen

 

Denne uges anbefalinger er skrevet af Thomas Damm, Hadsten Bibliotek. Find flere tips på www.favrskovbib.dk

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Fra det gamle album, Lyngå Skole anno 1907

Fra det gamle album, Lyngå Skole anno 1907

Et dejligt gammelt billede fra Lyngå dukkede op ved en gennemgang på vores arkiv ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 481.

Ugens naturbilleder nr. 481.

Ekstraudgave i anledning af, at høsten er i hus mange steder ... læs mere
Annonce : Ung forvirring i Kronjylland: Egen forsikring, deleforsikring eller ingen forsikring?

Annonce : Ung forvirring i Kronjylland: Egen forsikring, deleforsikring eller ingen forsikring?

STUDIESTART: For mange unge i Kronjylland rimer forsikring på forvirring. For hvilken forsikring er den rigtige, kan man tegne en fælles forsikring i bofællesskabet, og behøver man overhovedet at tegne én? Ja, lyder svaret fra GF Forsikring ... læs mere
Minimumsnormering på ældreområdet.

Minimumsnormering på ældreområdet.

Af Mercedes Czank, Formand Dansk Folkeparti,  Favrskov ... læs mere
Man binder os på mund og hånd...

Man binder os på mund og hånd…

… men man kan ikke binde ånd! ... læs mere
BUM – og så stod tiden stille!

BUM – og så stod tiden stille!

Af motorredaktør Jørgen Kjær, Hadsten ... læs mere
Syng dig glad i Hadsten blandede Kor

Syng dig glad i Hadsten blandede Kor

Sådan siger vi i Hadsten blandede Kor, som nu starter ny sæson onsdag den 26. august kl. 19.30 ... læs mere
Loading...