|

Biologer genfinder sjælden bille i Favrskov

Den skinnende, grønne bille Grøn Pragttorbist er igen fundet i Frijsenborg Skov ved Hammel. Den unikke bille findes ikke andre steder i Jylland.

Den truede billeart har tidligere været frygtet uddød, men blev i sommers fundet på ny i Frijsenborg Skov af biologer fra Favrskov Kommune.

Billen har kun to kendte levesteder tilbage i Danmark, hvoraf Frijsenborg Skov er dens eneste tilbageværende levested i Jylland.

En af de sjældne Favrskovarter

I kommunens biodiversitetsplan ”Vild med Favrskov”, der blev vedtaget i juni 2020, er Grøn Pragttorbist udpeget som en af de helt særlige Favrskovarter. Favrskovarterne repræsenterer den mest unikke natur i Favrskov Kommune og stiller meget høje krav til deres levesteder.

Grøn Pragttorbistens larver lever i store, gamle løvtræer. Der er ikke mange skove med gamle løvtræer tilbage i Danmark, men hos Frijsenborg lader man flere af sine gamle løvtræer være, selv når de er døde og væltede, og det giver gode betingelser for de næste generationer af billens larver i skoven.

Den voksne bille elsker varme og sol og søger primært sin føde på forskellige blomstrende planter, der står i lysninger med læ. Billen er især glad for at spise af de hvide blomster på Almindelig Hyld.

Favrskov Kommune vil derfor sammen med Frijsenborg forsøge at forbedre livsbetingelserne for billen ved at plante flere hyldetræer i skoven. På den måde håber man, at den unikke bille også i fremtiden vil være at finde i kommunens natur.

Gå ikke selv på jagt efter billen

Vi gør opmærksom på, at Frijsenborg Skov er privatejet skov. Man må derfor kun færdes på skovvejene og stierne og ikke uden tilladelse bevæge sig ind mellem træerne for f.eks. at se efter den sjældne bille.

For at beskytte den truede bille, beder Favrskov Kommunes biologer om, at privatpersoner ikke selv går på jagt efter billen.

Dato:04. december 2020

Senest opdateret:

07. december 2020

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



PRESSEMEDDELELSE Naturvidenskabernes Hus

PRESSEMEDDELELSE Naturvidenskabernes Hus

Danmarks største naturfagskonkurrence rykker hjem eleverne i Favrskov Kommune ... læs mere
Pressemeddelelse fra Vestjysk Bank

Pressemeddelelse fra Vestjysk Bank

Årsregnskab 2020 . Tilfredsstillende udvikling ... læs mere
VITAMIN BOOST uge 8

VITAMIN BOOST uge 8

af Erhvervschef Bente Nørgaard, Favrskov Kommune ... læs mere
Bobilen skulle altid holde over en rist!

Bobilen skulle altid holde over en rist!

Af Motorredaktør Jørgen Kjær, Hadsten ... læs mere
Corona: Pas på dårligt indeklima, når I er hjemme hele tiden

Corona: Pas på dårligt indeklima, når I er hjemme hele tiden

Af Journalist - Julie Trolle Boding BOLIUS ... læs mere
Muligheder for kviktest i uge 8

Muligheder for kviktest i uge 8

Bliv testet for corona uden tidsbestilling. Du bliver podet i næsen, og efter ca. en halv time bliver du ringet op, hvis testen er positiv for COVID-19 ... læs mere
Årsplanen viser retningen for Landsbyrådets arbejde

Årsplanen viser retningen for Landsbyrådets arbejde

Baglandet skal med, fremtidens fællesskaber skal diskuteres og de trafikale udfordringer kortlægges ... læs mere
Hadstens diplomat er gået bort

Hadstens diplomat er gået bort

En af Hadstens store erhvervsledere direktør Hans Gadeberg, er død kort tid før han blev 93 år ... læs mere
Kirken nytænker struktur

Kirken nytænker struktur

Af Erik Berthelsen, Thorsø ... læs mere
Loading...