|

Birgit Liin går efter borgmesterposten

Venstre i Favrskov Kommune har valgt ny spids- og borgmesterkandidat

Birgit Liin

 

Det bliver med 46-årige Birgit Liin i spidsen, Venstre i Favrskov forsøger at fravriste Socialdemokraterne borgmesterposten, når der i 2021 igen er kommunalvalg.

Det har Venstres medlemmer netop besluttet på et velbesøgt opstillingsmøde, hvor Birgit Liin blev valgt som ny spidskandidat uden modkandidat.

Det sker efter at Flemming Nørgaard tidligere på året trak sig som spidskandidat.

– Jeg har igennem denne byrådsperiode set, hvad det betyder at være i mindretal. Vi kæmper fra sag til sag – og oplever at blive stemt ned. Jeg ærgrer mig over, at vi ikke med det nuværende byrådsflertal kan skabe den frihed og fleksibilitet for f.eks. børnefamilierne, som vi gerne vil, siger Birgit Liin, der kom i byrådet ved det seneste valg i 2017.

– Der venter en stor opgave forude, men heldigvis har vi et godt fundament i form af en særdeles velfungerende og engageret byrådsgruppe og en ditto bestyrelse. Vi er holdspillere, og det betyder meget – også for min lyst til at påtage mig opgaven som spidskandidat, siger Birgit Liin om sine bevæggrunde for nu at stile mod borgmesterposten.

Hun møder også med klare visioner for sit kandidatur.

– Målet er selvfølgelig at vinde næste kommunalvalg. Det gør vi ved at fortælle om vores politik, så vælgerne kan se forskel. Det betyder vitterligt noget, hvor de sætter krydset. På den politiske linje handler det om større frihed for borgerne og institutionerne. Kommunen skal være til for borgerne. Det er derfor, at vi har kæmpet for at udvide åbningstiden i den kommunale administration og har fokus på sagsbehandlingstiderne på f.eks. byggesagsområdet og på at få sikret kvaliteten på velfærdsområdet. Endelig skal vi skabe vækst i en sammenhængende, grønkommune, siger hun.

I Venstres ni-mands byrådsgruppe sker der ikke umiddelbart ændringer.

– Min rolle i byrådsgruppen ændrer sig ikke lige nu. Jeg vil stadig være formand for Børne- og Skoleudvalget, og Flemming Nørgaard vil være politisk leder for byrådsgruppen, ligesom Thomas Storm vil være gruppeformand. Flemming Nørgaard vil have ansvaret for den politiske drift i indeværende byrådsperiode, mens jeg vil have ansvaret for den politik, der peger ind i den kommende byrådsperiode, forklarer Birgit Liin.

Både i byrådsgruppen og i Venstres organisation i Favrskov Kommune er der glæde over, at Birgit Liin har stillet sig til rådighed.

– Jeg er glad for, at Birgit Liin har sagt ja til at stå i spidsen for Venstre ved næste valg. Hun har vist stort engagement i byrådet, og jeg er sikker på, at hun kan blive en stærk borgmester for Favrskov Kommune, siger politisk leder Flemming Nørgaard.

– I baglandet sætter vi stor pris på, at vi næste gang kan gå til valg med Birgit Liin øverst på stemmesedlen. Jeg er sikker på, at vi kan vinde borgmesterposten næste gang, siger Michael Jensen, der er formand for Venstre i Favrskov.

Foto : Flemming Nørgaard, Birgit Liien og Michel Jensen

 

FAKTABOKS Birgit Liin

Erhvervskarriere:

–          Professor, ph.d., ved Juridisk Institut, Aarhus Universitet

–          Udpeget af Erhvervsministeren som medlem af Jernbanenævnet

–          Tidligere advokat

Politisk karriere:

–          Valgt til Favrskov Byråd pr. 1. januar 2018

–          Formand for Børne- og Skoleudvalget

–          Formand for borgergruppen ”Trinbrættet tilbage til Laurbjerg”. Laurbjerg Station genåbner i december 2021

Privat:

–          46 år. Bor i Laurbjerg, gift med Thorstein, 3 børn på 9, 13 og 14 år.

 

 

Birgit Liin: 41 40 15 42

Flemming Nørgaard: 60 40 79 00

Michael Jensen: 25 73 76 07

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Politiet søger rette ejermænd til tyvekoster

Politiet søger rette ejermænd til tyvekoster

Østjyllands Politi søger ejerne af nogle tyvekoster, der er fundet i forbindelse med en ransagning ... læs mere
Ingen krise: Rekordsalg af sommerhuse – og få tilbage på markedet

Ingen krise: Rekordsalg af sommerhuse – og få tilbage på markedet

Der er solgt rigtig mange sommerhuse i de første fire måneder af 2020, og udbuddet er tilmed på et meget lavt niveau. Læs her hvorfor, og hvad det kan betyde for priserne ... læs mere
ÉT SOGN, TRE KIRKER

ÉT SOGN, TRE KIRKER

Formand Hadsten Menighedsråd Annette Obelitz ... læs mere
Butikkerne i Søndergade i Hadsten er ved at gøre klar

Butikkerne i Søndergade i Hadsten er ved at gøre klar

Enkelte har ikke været lukket helt, men nu bli`r der meget mere liv ... læs mere
Støt børn og unge ramt af kræft

Støt børn og unge ramt af kræft

Når du køber Bamselotteriet online, støtter du Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte – målrettet børn og unge ... læs mere
Hurtig handel foretrækkes

Hurtig handel foretrækkes

Af motorredaktør Jørgen Kjær, Hadsten ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

TEMA: KRIMISERIER PÅ E-REOLEN ... læs mere
Politisk makværk koster Favrskov dyrt

Politisk makværk koster Favrskov dyrt

Af Mette Nøhr, Bestyrelsesmedlem, Det Konservative Folkeparti i Favrskov, Grønhøjvej 33, 8450 Hammel ... læs mere
Information vedrørende opstart i HSK

Information vedrørende opstart i HSK

af Martin Kryger Ahrentsen ... læs mere
Ekspert: Brug ikke kælderen til børneværelse

Ekspert: Brug ikke kælderen til børneværelse

De fleste kældre egner sig ikke til børneværelser, advarer fagekspert i Videncentret Bolius. Læs, hvorfor du helst ikke skal lave børneværelse i kælderen ... læs mere
Bagspiller fra liga til Hadsten

Bagspiller fra liga til Hadsten

Af Simon Olsen, Pr. og Eventschef Simon Olsen, Hadsten Håndbold ... læs mere
Loading...