|

Boligmarkedet er i topform og sætter nye salgsrekorder i oktober

BOLIGSIDEN fortæller

 
 

I oktober måned er der solgt 2.152 ejerlejligheder i Danmark. Det er det højeste niveau på én måned i de seneste 10 år. Samtidig er der solgt 5.691 huse, hvilket er det næsthøjeste niveau i 10 år, viser Boligsidens nye handelstal for oktober måned.

Foto: Boligsiden

Boligkøberne har været aktive i oktober måned, hvor der igen er sat rekord i salget af boliger. Denne gang er det salget af ejerlejligheder, der for alvor har taget fart. Men også salget af huse er i yderligere vækst.

Vender vi os i første omgang mod lejlighederne, blev der i oktober solgt 2.152 af slagsen. Det er det højeste antal, som Boligsiden har registreret på en enkelt måned siden 2011, hvor Boligsiden begyndte at føre statistik over boligsalget. Dermed overgår oktober-salget også september måned, hvor den seneste rekord blev sat med 2.088 solgte ejerlejligheder.

”Med resultatet fra oktober måned er det samlede salg af ejerlejligheder tæt på at være på niveau med hele det samlede salg i 2019. Specielt efter efterårsferien er der virkelig kommet skub i salget med over 500 solgte lejligheder næsten hver uge. Det bidrager selvfølgelig til den nye rekord, som vi ser på denne del af boligmarkedet,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Den store stigning i salget af ejerlejligheder skyldes blandt andet, at der er solgt flere lejligheder på de to største lejlighedsmarkeder, København og Aarhus, hvor salget er steget henholdsvis 21 og 10 procent i de første 10 måneder af i år sammenlignet med samme periode sidste år.

Hussalget stiger igen

Men det er ikke kun lejligheder, som boligkøberne har været vilde med i oktober. Salget af villaer og rækkehuse er også usædvanlig højt.

I oktober alene blev der solgt 5.691 huse, hvilket er det næsthøjeste niveau på en enkelt måned siden 2011. Det er kun overgået af juni måned i år, hvor der blev solgt i alt 5.863 villaer og rækkehuse.

”Det er nu sjette måned i træk, at der er solgt over 5.000 huse om måneden. Det er voldsomt og helt ud over det sædvanlige. Ligesom for ejerlejlighederne ligger det samlede salg af huse nu meget tæt på hele det samlede salg i 2019, og de foreløbige tal for de første uger af november viser, at det eksplosive niveau fortsætter i denne måned,” siger Birgit Daetz.

Salget af sommerhuse stiger med 49 procent

Det er længe siden, at salget af sommerhuse oversteg sidste års niveau, selvom det er begyndt at stilne lidt af med salget igennem de sidste måneder.

Der er dog ikke faldet mere ro over sommerhusmarkedet, end at der i oktober alligevel er solgt over 400 flere sommerhuse end i oktober sidste år. Det svarer til, at der er sket en stigning i salget på 49 procent.

”Der er solgt 1.272 sommerhuse i oktober måned. Ser vi bort fra i år, er der ikke siden 2011 registreret så mange sommerhushandler på en enkelt måned. Og det er vel at mærke salget i oktober, vi taler om, hvor handelsaktiviteten for sommerhuse ellers plejer at være godt på vej ind i sit vinterhi,” siger Birgit Daetz.

Antal solgte boliger i 2020:

Måned

Villaer og rækkehuse

Ejerlejligheder

Sommerhuse

Januar

3.775

1.511

612

Februar

4.213

1.612

792

Marts

3.993

1.298

916

April

3.619

1.088

1.309

Maj

5.013

1.577

2.152

Juni

5.863

1.954

2.302

Juli

5.320

1.903

1.519

August

5.150

1.722

1.382

September

5.654

2.088

1.327

Oktober

5.691

2.152

1.272

(Kilde: Boligsidens handelstal for oktober måned)

Solgte boliger i årets første 10 måneder sammenlignet med sidste år:

Boligtype

Solgte jan-okt. 2019

Solgte jan-okt. 2020

Forskel

Villaer og rækkehuse

43.067

48.291

12%

Ejerlejligheder

15.256

16.905

11%

Sommerhuse

8.928

13.583

52%

(Tabellen angiver antal solgte boliger for hver boligtype i perioden januar til og med oktober i årene 2019 og 2020. Kilde: Boligsiden.)

I 90 kommuner er der solgt flere huse i årets første 10 måneder end i samme periode sidste år. 

På Boligsiden kan du se, hvordan udviklingen har været i hver enkelt af de 98 kommuner. 

Kontakter
 

Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



DANBOLIG oplyser

DANBOLIG oplyser

LÆS VIDERE ... læs mere
STORT JULELAGERSALG

STORT JULELAGERSALG

Kræftens Bekæmpelse sælger til børn ... læs mere
Han var tæt på at blive lam - nu er drømmene store!

Han var tæt på at blive lam – nu er drømmene store!

Hadsten Håndbolds meget aktive eventmager Simon Olsen har lavet dette interveiw med Klubbens førsteholdskvinde træner Mathias Broløs ... læs mere
Favrskov udvalgt til klimaprojektet DK2020

Favrskov udvalgt til klimaprojektet DK2020

46 kommuner er med i den seneste runde af DK2020 - deriblandt Favrskov Kommune ... læs mere
Lions i Hinnerup indsamler mad til trængte familier lørdag d. 5. december 2020

Lions i Hinnerup indsamler mad til trængte familier lørdag d. 5. december 2020

De 2 lionsklubber i Hinnerup gentager succesen fra tidligere år og indsamler for 5. gang madvarer, som doneres videre til økonomisk trængte familier i Favrskov kommune ... læs mere
UNDERVÆRKER I RANDERS OG HINNERUP BYGGER TIL FÆLLESSKAB

UNDERVÆRKER I RANDERS OG HINNERUP BYGGER TIL FÆLLESSKAB

Frivillige fællesskaber blomstrer stadig i en tid, hvor Corona sætter sit præg på hverdagen ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 495.

Ugens naturbilleder nr. 495.

Her i sidste halvdel af november er naturen i fuld gang med at iklæde sig sin efterårs/vinterdragt for at byde vinteren velkommen ... læs mere
Burgerboller med afdampning af ethylacetat TILBAGEKALDT

Burgerboller med afdampning af ethylacetat TILBAGEKALDT

Nordthy tilbagekalder Quickbury Mega Burger Buns, grundet afdampning af ethylacetat ... læs mere
Hjernerystelse sender patienterne på livsvarig overførselsindkomst – det skal ændres

Hjernerystelse sender patienterne på livsvarig overførselsindkomst – det skal ændres

Læserbrev af regionsrådsmedlem Annette Roed og byrådsmedlem og folketingskandidat Iben Sønderup (S) Langå of ... læs mere
Får vi en ny regering i denne uge?

Får vi en ny regering i denne uge?

Indrømmet: Denne klumme er rendyrket konspirationsteori! ... læs mere
Nu kan du køre på den nye omfartsvej i Hadsten

Nu kan du køre på den nye omfartsvej i Hadsten

Den nye omfartsvej skal skabe mindre trængsel og større trafiksikkerhed omkring Østervangsskolen og på samme tid være en mere effektiv rute for bilister og lastbiler, der skal fra Hammelvej i vest til Skanderborgvej i syd ... læs mere
Loading...