|

Boligpriserne steg igen i juni måned

Nye tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at salgspriserne på huse, lejligheder og sommerhuse steg igen i juni

Boligpriserne steg igen i juni måned
7.7.2021 06:00:00 | Boligsiden.dk

Stigningen er dog den mindste i mange måneder, og det er en af de første indikationer på, at priserne kan begynde at stagnere.

Foto: Boligsiden

Salgspriserne på boliger fortsætter med at stige, viser Boligsidens Markedsindeks for juni. Det betyder, at priserne på huse, lejligheder og sommerhuse igen-igen stiger til et rekordhøjt niveau.

Det betyder også, at huspriserne nu er steget 15 procent det seneste år, at lejlighedspriserne er 17 procent højere end på samme tidspunkt sidste år, og at sommerhuspriserne nu er 26 procent højere.

”Boligpriserne stiger altid om sommeren, og det er også tilfældet i år, selv om 2021 har været alt andet end normalt. Det er dog ret små månedsstigninger, der ikke er set lavere siden januar. De store månedlige prisstigninger fra det seneste år er tilsyneladende ved at være historie, og det kunne være de første tegn på, at kurven over prisudviklingen er begyndt at flade en smule ud,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

De små månedsstigninger fra maj til juni betyder, at den årlige stigning i juni er lidt mindre end i maj. Og det er en indikation på, at priserne kan komme til at stagnere i løbet af året.

”Priserne er ikke steget lige så meget fra maj til juni som sidste år, og vi ser også nu, at cirka en tredjedel af kommunerne har oplevet faldende huspriser fra maj til juni. Det er med til at fortælle historien om, at markedet er på vej et nyt sted hen. Der er i hvert fald nogle tegn lige nu, der peger i den retning,” siger Birgit Daetz.

Flere tegn på ændret prisstruktur

Ændringen i prisudviklingen er ikke den eneste indikation på, at der er andre tider på vej. Forholdet mellem antallet af sælgere og købere er også ved at ændre sig.

”Vi har lige været igennem en uge 26, der normalt er den bedst sælgende uge på året, men som i år er én af de hidtil dårligste. Der bliver solgt færre boliger end i starten af året, og det har fået udbuddet til at stige. Det betyder også, at konkurrencen bliver mindre, og det er en logisk følge af det, at priserne ikke kan blive ved med at stige så meget, som de har gjort. Det ser ud som om, vi er på vej tilbage til en mere normal tilstand på boligmarkedet, og det sætter sig også i priserne,” påpeger Birgit Daetz.

Derudover viser de nye tal fra Boligsidens Markedsindeks, at køberne de seneste måneder er begyndt at forhandle lidt større nedslag igen. Det sker efter en lang periode, hvor nedslagene er faldet.

Udvikling i boligpriser juni 2021:

Boligtype

Salgspris (kr. pr. kvm.)

Ændring seneste måned

Ændring seneste år

Villaer/rækkehuse

16.837 kr.

1,0 %

14,9 %

Ejerlejligheder

33.691 kr.

0,5 %

17,3 %

Sommerhuse

21.502 kr.

1,9 %

25,5 %

(Kilde: Boligsidens Markedsindeks)

Årlig prisændring 2021 måned for måned:

Måned/Boligtype

Villaer/rækkehuse

Ejerlejligheder

Sommerhuse

Januar

7,6 %

10,3 %

11,0 %

Februar

9,2 %

11,7 %

12,8 %

Marts

12,3 %

13,7 %

19,1 %

April

14,3 %

16,6 %

24,4 %

Maj

15,7 %

17,8 %

26,4 %

Juni

14,9 %

17,3 %

25,5 %

(Tabellen viser den årlige prisændring i den enkelte måned i 2021 sammenlignet med samme måned året før. Kilde: Boligsidens Markedsindeks)

Kontakter
 

Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284

Billeder

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Kørsel uden kørekort

Kørsel uden kørekort

Østjyllands Poiliti oplyser ... læs mere
76-årig debuterer som romanforfatter

76-årig debuterer som romanforfatter

Torben Jensen - Hadsten debuterer, som forfatter ... læs mere
Indbrud i Hammel

Indbrud i Hammel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Forbedringer af Storegade i Hinnerup

Forbedringer af Storegade i Hinnerup

af Erling Kvist Andersen, Fredensgade 11 B, Hinnerup - Medlem af Favrskov Byråd (A) ... læs mere
Budget 22-25: ”Viel Geschrei und venig Volle”…

Budget 22-25: ”Viel Geschrei und venig Volle”…

Kommunens budgetforhandlinger for de næste 4 års budget står for døren ... læs mere
Sort Nat på Juulsdal fredag den 10.september

Sort Nat på Juulsdal fredag den 10.september

- en aften med behagelig stimulering af sanserne ... læs mere
Indvielse: Genslyngning af Lilleåen ved Kollerup Enge

Indvielse: Genslyngning af Lilleåen ved Kollerup Enge

Vær med, når Favrskov Kommune indvier genslyngningen af Lilleåen ved Kollerup Enge i Hadsten, og vandet for første gang skal løbe ud i det nye bugtede åløb ... læs mere
Brand i træskur

Brand i træskur

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Boligsalget faldt markant i juli og lander på traditionelt sommerniveau

Boligsalget faldt markant i juli og lander på traditionelt sommerniveau

Der blev solgt cirka 7.800 boliger i juli måned, viser nye handelstal fra Boligsiden ... læs mere
Loading...