|

Bonderøvsjov, konesøgning og et skilt, der ikke må være der

Selv om Langelandsfestivalen nu er vel overstået, så er der stadig mange ting at opleve nede på den lange ø

Af Eigil Jacobsen

Som det vil være læsere af Pingvinnyt bekendt, så opfordres man til at dele gode, mindre gode, sjove eller mindre sjove ferieoplevelser ved at indsende dem til Pingvinnyt. Den bedste fortælling belønnes med et par flasker rødvin.

Da nærværende skribent er ”fast inventar” på Pingvinnyt er denne beretning fra min fødeø naturligvis uden for denne konkurrence.

Nå, men i disse dage opholder vi os i vores fritidshus på øen og benytter det gode vejr til at lufte cykelbenene på øens sydligste område. Bare på dette lille område er der masser af finurlige oplevelser.

Bonderøvsjov

I landsbyen Tryggelev slår de gækken løs søndag den 5. august, hvor de afholder den årligt tilbagevendende begivenhed ”Bonderøvsjov”.

Løjerne vil næsten ingen ende tage – jeg nævner i flæng: Hønseskidning, halmballekast og havetraktortræk. Det er en skam, at ferien for vores vedkommende er slut, før denne begivenhed løber af stablen…

 

Kone søges

På vore cykeltur til Bagenkop kom vi forbi et idyllisk stråtækt hus med dette hjemmelavede skilt:

Så kort kan det siges. Lige på og hårdt. Ingen dikkedarer.   Ring, hvis du er i bekneb for en ægtemand og har lyst til at bosætte dig i stråtækt idyl med den mest fantastiske udsigt over Østersøen med Bagenkop i syd og Ærø mod nordvest.

 

Harmonikamuseum

I landsbyen Nordenbro er jeg født for lidt over 70 år siden. På førstesalen over hedengangne slagter Bølles slagteriudsalg. (Vidste du for øvrigt, at der derudover er 15 landsbyer på Langeland, der hedder noget med ”Bølle”?).

Nå, men det var et sidespring.

Nordenbro har noget helt særligt, nemlig et harmonikamuseum.

Jeg har ikke personligt været derinde, da jeg har et temmelig anstrengt forhold til ’blævreorgelmusik’ i almindelighed.

Men for enthusiaster er det sikkert interessant.

 

Det ulovlige skilt

På den smalle vej ud til vores fritidshus har der i mange år været et trekantet advarselsskilt med et udråbstegn og et mindre rektangulært skilt nedenunder, hvor der stod ”bakketop”.

Hvis man har været på Sydlangeland, ved man, at området er fyldt med de såkaldte hatbakker, som opstod efter 3. istid.

Sådan en hatbakke er vejen her ført opover og der er faktisk rigtig dårlige oversigtsforhold, hvorfor advarselsskiltet med tilhørende forklaring ’bakketop’ var fuldt ud berettiget og ganske fornuftigt.

Men så kom der en myndighedsperson fra Vejdirektoratet forbi.

Denne tjenestemandsansatte overtrafikkontrollør i 37. lønramme med ret til at gå med sabel om søndagen fik et veritabelt chok og var lige ved at køre ud over hatbakken, da han så det lille rektangulære skilt med de formastelige 8 bogstaver ”b-a-k-k-e-t-o-p”.

Efter lang og tro tjeneste vidste han med det samme, at der her var tale om en klokkeklar overtrædelse af Vejdirektoratets skilteregulativ. Ja, han kunne næsten ikke få vejret bare ved tanken om hvor mange paragraffer dette skilt med denne formastelige tekst forbrød sig imod.

Efter at have sundet sig en rum tid, vendte han sin bil om og satte kurs mod sit tjenestesteds kontor i landets hovedstad.  Her fik han sporenstregs udformet en bandbulle mod de lokale vejmyndigheder på Langeland, hvorefter han blev tilkendt psykologbistand af sin overordnede for at komme sig over denne chokerende oplevelse og aldeles utilbørlige skiltning på den i forhold til hovedstaden så fjerntliggende ø.

Den lokale vejmand nede på Langeland blev derefter af kommunen sendt ud med skruetrækker for at afmontere og destruere det formastelige skilt.

Men holderne til skiltet sidder der endnu…

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Mandag er fiskedag i Hadsten

Mandag er fiskedag i Hadsten

FISK ER SUNDT - Besøg JJ-Fisk fra midt formiddag foran Kvickly i Hadsten ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

TEMA: COMPUTERSPIL I ROMANER ... læs mere
Pressemeddelelse

Pressemeddelelse

Bevar vores busser savner udspil.udtaler Martin Godsk fra gruppen : Bevar vore busser ... læs mere
InSide i Hammel fylder 20 år

InSide i Hammel fylder 20 år

Den 6. august 2018 bliver en festlig dag i InSide ... læs mere
Tilbagetrukne Fødevarer

Tilbagetrukne Fødevarer

Campylobacter i kyllingelår og kyllingebryst ... læs mere
Bliv FIGHTER på Stafet for Livet i Hadsten 25. og 26. august

Bliv FIGHTER på Stafet for Livet i Hadsten 25. og 26. august

Stafet for Livet er et døgn, hvor deltagerne sætter fokus på kræftsagen, kæmper sammen og fejrer livet ... læs mere
Skadedyr i Netto i Hadsten

Skadedyr i Netto i Hadsten

Netto i Hadsten er midlertidig lukket ... læs mere
Korsang igen.

Korsang igen.

Efter sommerpausen genoptager Hadsten Sangforenings mandskor den 13. august indøvelse af korets repertoire. Det sker i sangerhuset, Granvej 12 B, Hadsten ... læs mere
Ny butik i Søndergade i Hadsten

Ny butik i Søndergade i Hadsten

Mr. Jespers butikslokaler i Søndergade i Hadsten er lejet ud - men lejerens navn kendes endnu ikke ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 375.

Ugens naturbilleder nr. 375.

Turen her går til Himmelbjerget og Klostermølle ved Ry, på en skøn sommerdag ... læs mere
Har du haft ferie? Vind 2 flasker rødvin

Har du haft ferie? Vind 2 flasker rødvin

Fortæl PingvinNyts læsere om gode og måske også mindre gode ferieoplevelser - husk et billede eller 2 og vind 2 flasker rødvin ... læs mere
Tilbagetrukne Fødevarer

Tilbagetrukne Fødevarer

Dressing med glaspartikler ... læs mere
Loading...