|

Bonus med bonus på…

Det offentliges ekstravagante bonuscirkus skriger til himlen

Folketingsvalget står for døren, og vi skal alle sammen snart til stemmeboksen.

Det er vores (eneste…) demokratiske mulighed for at få sat en stopper for det vanvittige bonuscirkus, som offentligt ansatte chefer benytter til at malke de offentlige kasser. Hvis vi da ellers kan finde en politiker på stemmesedlen, der vil sætte foden ned og få gjort op med vanviddet…

Men hvilke politikere og hvilke politiske partier vil stå på mål for at få gjort op med den syge bonus”kultur”, der har bredt sig som en ustandselig epidemi overalt i den offentlige sektor?

Svaret er enkelt: INGEN!

Det burde ellers ligge lige til højrebenet (uanset om man er ”højre- eller venstrebenet”), at få fornuft og ordentlighed ind i dette vanvittige frådseri med de offentlige kasser.

Men tro mig – det kommer ikke til at ske…

Listen med bonusudbetalinger til chefer i det offentlige er nærmest uendelig.

Lige fra kommunaldirektøren, der har opfyldt sin åremålsansættelse og hæver sin millionstore bonus, for derefter at fortsætte i samme stilling i endnu en årrække med udsigt til bonus, når næste ansættelsesperiode ophører.

Eller cheferne i Letbanen i Aarhus, der laver alle de fejl, der overhovedet er mulige i anlægsfasen, og alligevel får tildelt ekstra bonus, der i beløb overgår en butiksansats årsløn.

Eller cheferne i Skat, der helt konsekvent klokker i det med milliarddyre ubrugelige it-systemer og på ingen måde opfylder deres målkontrakter, men alligevel tildeles skønsmæssige bonusser på typisk fra kr. 95.000 – 130.000 ekstra oven i deres i forvejen eksorbitante lønninger.                  At de ubrugelige milliarddyre it-systemer så efterfølgende skrottes og for EFI-systemets vedkommende påfører samfundet et tab, der i 2018 blev opgjort til 116 milliarder kroner, medfører blot endnu flere bonusudbetalinger. Se blot her:                                                            Skats direktør for inddrivelse fik en ekstra bonus på kr. 55.000 for bl.a. sin ”store indsats med at klargøre inddrivelsesområdet” It-direktøren blev tildelt en bonus på 75.000, idet departementchefen noterede, at ”der havde været udfordringer med EFI”, men syntes, at ”it-direktøren havde arbejdet fokuseret med problemerne”…

Og man kan blive ved:

– Niels Bohr-bygningen til Københavns Universitet er mere end 3 år forsinket og har sprængt budgettet med 80 pct. eller pt. med 1,3 milliarder kroner. Gennem årene er der blevet udbetalt bonusser til en stribe chefer i Bygningsstyrelsen på mellem kr. 54.000 og 140.000…

– Banedanmarks problemer med de nye signalsystemer, der skal hindre, at togene kører ind i hinanden og engang – i fremtiden – skal sikre tog til tiden. Budgettet på 19 mia. kr. er for længst sprængt og hele projektet er foreløbig forsinket med mindst 4 år og med en – foreløbig – ekstraregning på 4,1 mia. kr. til følge.

Men i perioden 2012 – 2017 har fem ledende medarbejdere i signalprogrammet tilsammen fået tildelt kr. 700.000 i bonus…

Betaler du også din skat med glæde?

post@eigiljacobsen.dk

SAT PÅ SPIDSEN’ skrives og redigeres af Eigil Jacobsen

Klummen spidder hverdagens nyheder og tildragelser. Både lokalt og nationalt.

Og altid helt respektløst. Ingen kan vide sig sikker på ikke at blive ”sat på spidsen”.

Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Vi leger i Sløjfen
22. aug. 2019

Vi leger i Sløjfen

Loading...

Indbrud i privat villa

Indbrud i privat villa

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Godhavnsdrengene kæmpede for retfærdighed – her fortæller en af dem sin historie

Godhavnsdrengene kæmpede for retfærdighed – her fortæller en af dem sin historie

Det er 50 år siden siden Godhavnsdrengene gik ud af skolen ... læs mere
Flemming Sanggaard – Alene i Vildmarken

Flemming Sanggaard – Alene i Vildmarken

Mød vinderen af tv-programmet ’Alene i Vildmarken’, Falkemanden Flemming Sanggaard, og hør om hans vilde eventyr ... læs mere
NATTERAVNENE  rykker ind!

NATTERAVNENE rykker ind!

Normalt forbinder man FALCK med udrykning, men efter et møde på Falck stationen i Hinnerup , er det nu en realitet, at Natteravnene Hadsten-Hinnerup rykker ind ... læs mere
En forrygende musikalsk aften med Sigurd

En forrygende musikalsk aften med Sigurd

Premieren på Sigurd Barretts 40-års jubilæumsforestilling på Randers Egnsteater var på alle måder en rigtig god oplevelse ... læs mere
Pressemeddelelse fra Sct. Georgs Gildet

Pressemeddelelse fra Sct. Georgs Gildet

Sct. Georgs Gildets loppemarked:fik på pænt overskud  – trods megen regn ... læs mere
Turen går til ”Tårnet i Skoven”

Turen går til ”Tårnet i Skoven”

af Herluf Nydam Jensen, Hadsten ... læs mere
Jobinformationsmøde hos politiet i Aarhus

Jobinformationsmøde hos politiet i Aarhus

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Nyt træningsmiljø åbner i Hadsten

Nyt træningsmiljø åbner i Hadsten

Pr. 1. september 2019 åbner CrossBox i Hadsten, op for et nyt træningsmiljø. I CrossBox finder man ikke de samme maskiner og fitness udstyr, som i et traditionelt fitnesscenter ... læs mere
Færdselsuheld i Hinnerup

Færdselsuheld i Hinnerup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...