|

Borgerne havde mange spørgsmål til Banedanmark

Det vil vare op til seks år før banestrækningen mellem Aarhus og Langå er elektrificeret, overskæringer er lukket, og nye broer bygget øst og vest for Hadsten.

Et par hundrede interesserede var i Sløjfen for at høre om Banedanmarks planer i Hadsten og omegn.

Men man skal jo starte et sted, og det sted var borgermødet mandag i Hadsten. Kulturhusets store sal var næsten fyldt med videbegærlige og lyttende borgere. Der var mange spørgsmål, og næsten lige så mange svar.

Både Banedanmark og Favrskov Kommune mødte med en hel stab af teknikere. Banedanmark gav en grundig orientering om hvert enkelt projekt i Favrskov, fra Haarvad til Laurbjerg. Det hele ledsaget af tekster og tegninger, men alligevel efterspurgte nogle spørgere flere skitser, ikke mindst visualiseringer af de påtænkte broer. Der var en del frygt for, at nye store broanlæg skal skæmme natur og landsbyer. Ikke mindst Lerbjerg-borgerne frygter fremtiden, når baneoverskæringen lukkes, og der bygges en ny voldsom høj bro til erstatning. Mange vil hellere have en tunnel under jernbanen, men man forstod på svarene, at det nok ikke kan lade sig gøre. Høj grundvandsstand og lerjord umuliggør en tunnel.

Overkørslen i Lerbjerg skal lukkes. Borgerne vil gerne have en tunnel i stedet, men må nok se frem til et stort broanlæg.

Mest snak var der – ikke uventet – om hævningen af broen som går midt igennem Hadsten. I de første planer skulle broen lukkes for al trafik i op til ti måneder. Men en række højlydte protester fik Banedanmark til at se på sagen igen. På borgermødet blev det oplyst, at det nye projekt kan laves, så broen kun lukkes for trafik i 4-6 uger. Man vil simpelt hen skære en del af det tykke betonlag af broen, og erstatte det med en lettere stålkonstruktion. På den måde bliver gennemkørslen for togene 75 centimeter højere, hvilket er nødvendigt for de el-drevne tog.

Landevejsbroen over Hadsten kan nøjes med at være lukket i 4-6 uger i stedet for i trekvart år.

Der blev også snakket en del om de høje master, som skal levere strømmen til togdriften. Masterne bliver otte meter høje, og skal stå med 60-100 meters afstand. Mange huse langs banelinjen vil få pålagt servitutter, så f.eks. træer og flagstænger har en vis afstand til banelinjen. Der skal de næste par år forhandles med hver enkelt husejer om både det praktiske og eventuel erstatning. Foreløbig starter Banedanmark med at rydde træer og andet på egne arealer, det sker i løbet af efteråret.

Landevejsbroen over Hadsten kan nøjes med at være lukket i 4-6 uger i stedet for i trekvart år.

Endelig blev det på borgermødet oplyst, at man sideløbende med alt det andet anlægger noget der ligner en station i Laurbjerg. Eller i hvert fald et stoppested. Kommunen sørger for parkeringsanlæg på stedet, og de første tog stopper planmæssigt i Laurbjerg i december 2021.

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Sigtet for at true med at skyde piges hest

Sigtet for at true med at skyde piges hest

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Udeklarerede hasselnødder i müsli

Udeklarerede hasselnødder i müsli

Tilbagrtrukne Fødevarer ... læs mere
NABOHJÆLP

NABOHJÆLP

Nabohjælp, fusk, vennetjeneste, sort arbejde. Ja tak Mere af det. Læs Ole Juuls klumme ... læs mere
God nattevagtsdækning på plejecentrene

God nattevagtsdækning på plejecentrene

Foranlediget af Ældrerådet blev det med 2019-budgettet besluttet at gennemføre en undersøgelse af bemandingen om natten på plejecentrene ... læs mere
Hvad så, Laurbjerg?

Hvad så, Laurbjerg?

Vores nye transportminister vil tage alle vedtagne trafikprojekter op til fornyet overvejelse. Det kommer måske til at gå ud over trinbrættet i Laurbjerg ... læs mere
Klimapopulisme er det nye sort

Klimapopulisme er det nye sort

Alle snakker om klima – (stort set) ingen gør noget ved det… ... læs mere
Indbrud i Hadsten

Indbrud i Hadsten

Østjtllands Politi oplyser ... læs mere
Nyhed fra HSK fodbold : Morten Andresen er stoppet som ungdomsformand

Nyhed fra HSK fodbold : Morten Andresen er stoppet som ungdomsformand

Morten Andresen, der siden 2015 har været ungdomsformand i HSK Fodbold, har valgt at stoppe pr. 30. juni 2019 ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 425.

Ugens naturbilleder nr. 425.

Vi kan vist hurtigt blive enige om, at sommervejret ikke ligefrem har vist sig fra sin bedste side den seneste uge. Men det skal ikke forhindre os i at nyde naturen ... læs mere
Indbrud på Skyttevænget

Indbrud på Skyttevænget

Østjyallands Politi oplyser ... læs mere
45 nye boliggrunde er klar

45 nye boliggrunde er klar

Favrskov Kommune tilbyder nye grunde ... læs mere
Læserbrev : En meget betænkelig tankegang:

Læserbrev : En meget betænkelig tankegang:

Af Niels Kallehave, Tåsingevej 22 8370 Hadsten Tlf.: 28495571 ... læs mere
Loading...