|

Borgmester Nils Borrings Nytårstale 2017-

Nytårstale 2017

Borgmester Nils Borring

 

Nytåret er en god anledning til at bladre i årets højdepunkter, hverdage og resultater og samtidig mindes, hvad de forgangne 365 dage har budt på. Oplevelserne kan vi bruge til vores jule- og nytårshilsner, så vi på bedste vis kan sige farvel det gamle år og samtidig kigge lidt i krystalkuglen i forhold til det nye år, der venter på os.

Vi indledte 2017 med at hejse flaget for at fejre, at kommunen fyldte 10 år. Vi lavede en lille videofilm med milepæle, mærkesager og højdepunkter fra de ti første år, og den viser, at vi er kommet langt og har meget at glæde os over i Favrskov Kommune. Det har vi også i regionen, der samlet begyndte 2017 med et brag af en fest for at fejre Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad.  det er ingen overdrivelse at sige, at 2017 har været et fantastisk kulturår i alle kommuner i regionen. Det har været en fornøjelse at være en del af, og jeg håber, at nogle af de bånd, der er blevet knyttet i 2017, vil bestå og udløse flere initiativer og oplevelser fremover.

2017 har budt på mange forskellige initiativer. Et af dem har været en øget markedsføring af vores mange byggegrunde i hele kommunen i forsøget på at tiltrække nye borgere. Det er en opgave, alle andre kommuner også prøver kræfter med, så der er brug for at tænke kreativt og vælge de rigtige kanaler. Vi bruger blandt andet busreklamer, ligesom vi har sponseret vejrudsigten på TV2 Østjylland. Virker det så? Ja, vi har i hvert fald gang i grundsalget i det meste af kommunen.

Vi har også gang i beskæftigelsen, og vi har trukket positive overskrifter om, at vi har få ledige. Vores indsats foregår i et tæt samarbejde med borgere og virksomheder, der fortjener ros for at tage ansvar og finde løsninger.

I byrådet har vi arbejdet en del på at finde en løsning på omklassificeringen af vejene. Det har været en vanskelig sag for os, og den har skabt utryghed og vrede flere steder. Jeg synes, vi med beslutningen om at kommunalisere vejene har landet sagen ordentligt i 2017 med udsigt til at få de sidste detaljer på plads i de kommende år.

I årets løb har vi også kunnet fejre byggestart og indvielser flere steder. Vi har fået et flot sundhedscenter i Ulstrup, og der arbejdes i disse dage på at færdiggøre det fjerde center i Hinnerup. Begge udmærker sig ved at tænke i udnyttelse af de arealer, vi allerede har.

En ny hal er godt på vej i Hadsten, og i Hinnerup er genopbygningen af den ene hal i Rønbæk Idrætscenter gået godt i gang. Desuden har vi indviet en stor ny skov mellem Hinnerup, Søften og Grundfør – med det fantastiske navn Himmerigskoven.

Igennem mange år har vi arbejdet med frivillighed i Favrskov Kommune, og i den sammenhæng vil jeg gerne kalde os en begunstiget kommune, for vi er netop rige på frivillige, der byder ind og gør en forskel for den enkelte borger. Vi holder FrivilligTræf, så vi har en mulighed for at sende en tak tilbage til de mange frivillige for deres indsats. I år kan vi desuden fejre, at vi har fået et Frivilligcenter, hvor en ansat leder tager hul på opgaverne fra februar 2018. Dermed bliver der mere tid til en fokuseret indsats, som forhåbentlig bliver til gavn for alle involverede.

Sigtet med at gøre gavn har vi også i byrådet, når vi arbejder med kommunens budget. Mange bidrager med høringssvar og gode ideer, og jeg tør godt love, at vi vender stort og småt, så vi fortsat kan udvikle kommunen, bygge nyt og samtidig bevare et anstændigt serviceniveau.

Nytåret markerer i år også et skifte i byrådet efter valget 21. november. Heldigvis har det været muligt at skabe en bred konstituering med involvering af alle partier, og jeg tror på, at vi også får et godt samarbejde i det nye byråd.

Og hvad byder 2018 så på? Her vil vi blandt andet have fokus på hovedbyernes udvikling, hvilket er et vigtigt element i den netop vedtage Kommuneplan. Der kommer for alvor gang i Dommerparken i Hammel med det nye plejecenter, og vi skal arbejde med midtbyerne i Hadsten, Hinnerup og Ulstrup. I Hadsten og Hinnerup har vi sat penge af til nogle større vejprojekter, og en ny brandstation på Skanderborgvej i Hadsten skulle også gerne blive en realitet inden næste årsskifte. Som altid har vi også fokus på at bevare serviceniveauet og løbende være i tæt kontakt med borgern

Jeg glæder mig til at tage fat på opgaverne i 2018 sammen med det nye byråd.

 

Godt nytår til alle og lykke til i 2018.

Nils Borring
borgmester i Favrskov Kommune   

foto :  Preben Breinholt.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

Sct. Georgs Gildets forårstur for besøgsmodtagere og besøgsvenner.

Sct. Georgs Gildets forårstur for besøgsmodtagere og besøgsvenner.

Sct. Georgs Gildet i Hadsten havde traditionen tro inviteret Ældre Sagens besøgsmodtagere og besøgsvenner på den årlige forårstur ud i naturen omkring Hadsten ... læs mere
Danmark ligger i bund, når det gælder frivilligt arbejde

Danmark ligger i bund, når det gælder frivilligt arbejde

Selv om Danmark i særklasse bryster sig af at være et foreningsland, så bliver vi overhalet af en række europæiske lande, når det gælder medlemmernes vilje til at yde en frivillig indsats ... læs mere
Hadsten-opgøret i Formel 5

Hadsten-opgøret i Formel 5

2. afd af Danmarksmesterskabet er kørt på Jyllandsringen ... læs mere
Når Danmark er smukkest

Når Danmark er smukkest

En dejlig dag med høj sol og masser af varme ... læs mere
NYT fra Kræftens Bekæmpelse

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

Genetiske fingeraftryk viser kræftcellers svage punkter ... læs mere
Sara Kjærsgaard skifter til ligaklub

Sara Kjærsgaard skifter til ligaklub

Stregspilleren Sara Kjærsgaard kom til Hadsten Håndbold fra TTH Holstebro i ligaen og nu forlader hun efter fire sæsoner klubben, til fordel for en ligaklub igen ... læs mere
Der er brug for dig i Røde Kors Butikken i Hadsten!

Der er brug for dig i Røde Kors Butikken i Hadsten!

Vores gode butik i Hadsten har ledige frivillige jobs​!​ ... læs mere
Mandag er fiskedag i Hadsten

Mandag er fiskedag i Hadsten

FISK ER SUNDT - Besøg JJ-Fisk fra midt formiddag foran Kvickly i Hadsten ... læs mere
HADSTENS FREJDIGE SØMAND

HADSTENS FREJDIGE SØMAND

Fundet af et gammelt postkort ledte Kurt Villy på sporet af en saftig sømandshistorie. Fra dengang, skibene var af træ og mændene af jern ... læs mere
Racertalentet fra Volstrupvej

Racertalentet fra Volstrupvej

Martin Harritz Nielsen kører Formel 5 ... læs mere
SPORTS-skribenter søges af PingvinNyt

SPORTS-skribenter søges af PingvinNyt

Er det dig/jer vi mangler ? du behøver nødvendigvis ikke selv at kunne skrive, da størstedelen af arbejdet er, at indsamle og formidle allerede skrevne artikler om sporten i. Du er måske allerede idag medlem af en klub, som du ... læs mere
Royal Run

Royal Run

Vær med til at fejre Kronprins Frederik med hans 50 års fødsesldag ... læs mere
Loading...