|

Borgmesteren blev klogere: Hinnerups brandstation er reddet

Af Morten Bang, Byrådsmedlem for Venstre i Favrskov

Morten Bang – Venstre

 

Tilbage i foråret 2020 var indstillingen fra Beredskabskommissionen, hvor borgmester Nils Borring sidder med ved bordet, at brandstationen i Hinnerup skulle lukkes, og Østjyllands Brandvæsen skulle overtage slukningsområdet i Hinnerup. Det blev præsenteret, at Østjyllands Brandvæsen ville kunne klare opgaven, overholde responstider, omkostningerne ville være lavere, og borgerne i Hinnerup og omegn ville få den samme service. 

Bormesteren havde flere begrundelser for, hvorfor han bakkede op om lukningen af brandstationen i Hinnerup. Borgmesteren udtalte, at han havde kigget tallene og materialet igennem og ikke kunne se, at borgerne i Hinnerup ville blive stillet dårligere. Ydermere udtalte borgmesteren, at ”desuden opstår der ikke mange livstruende brande i villakvartererne. Og her betyder en ekstra udrykningstid på et par minutter ikke det store.” Citatet er hentet fra artiklen ”Borgmester: Det er nødvendigt at lukke brandstation” bragt den 5/6-20.

Det materiale, der dengang blev præsenteret for byrådet, var meget utilfredsstillende. Der var faktuelle fejl, beregninger der ikke holdt vand, og kortmaterialet var upræcist. Derudover var det hele ”farvet” af, at byrådet skulle tage én bestemt beslutning; nemlig at lukke brandstationen i Hinnerup.

  Borgmester Nils Borring

 

Borgmesteren var ikke kritisk, og han formåede ikke at gennemskue, at det var den helt forkerte indstilling, som Beredskabskommissionen, som han selv er en del af, var kommet frem til. 

Heldigvis var der mange gode lokale kræfter på spil i ugerne efter offentliggørelsen af indstillingen om at lukke brandstationen i Hinnerup. De dedikerede og dygtige brandfolk i Hinnerup tog sagen op, der blev startet en underskriftsindsamling, og der kom politisk fokus på beslutningen.

Alt sammen var medvirkende til, at der i juni blev afholdt et ekstraordinært byrådsmøde, hvor det eneste punkt var brandstationen i Hinnerup. Og her var borgmesteren blevet klogere, og han måtte trække sin udtalelse om betydningen af responstiderne tilbage. Det betød, at et samlet byråd kunne sende et klart budskab til Beredskabskommissionen: Brandstationen i Hinnerup skal bevares. 

Også Beredskabskommissionen gjorde det eneste rigtige – nemlig at indstillingen om nedlukningen af brandstationen i Hinnerup blev lavet om.

Nu har opgaven så været i udbud på de rette vilkår. Og det betyder, at borgerne i Hinnerup og omegn fortsat bliver betjent af brandstationen i Hinnerup. Og det betyder, at hele Favrskov fortsat har en stor medspiller på egen hånd, når der sker store hændelser i Hinnerup, Hadsten, Hammel og alle de mindre byer i kommunen. Med bevarelsen af brandstationen i Hinnerup fastholder vi de hurtigste responstider, og vi har fortsat super fleksible muligheder for hurtigt at kunne stille med mange brandmænd ved større hændelser både i Hinnerup og i hele Favrskov.

Så stort tillykke til vores dedikerede brandmænd i Hinnerup – I beholder Jeres station og alle borgere i Favrskov bevarer trygheden!

Morten Bang/Venstre i Favrskov Kommune

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Julefrokosten 2020

Julefrokosten 2020

En symfoni af fisk og skaldyr ... læs mere
Intim nytårsmenu for 2020

Intim nytårsmenu for 2020

Afhenting fra Bakkjærsminde Gårdbutik Hammelvej 160 Laurbjerg 8870 Langå På tlf.: 40 17 27 81 e-mail: knud.schou@mail.dk ... læs mere
STOP SÅ DET PIBERI..!

STOP SÅ DET PIBERI..!

16. december - og hjulene snurrer stadigvæk. Man bør altid se sig godt for ved overhaling, og hvordan hænger bilkørsel og sækkepibespil egentlig sammen? ... læs mere
Hadsten i Julehumør

Hadsten i Julehumør

Se programmet her på Pingvinnyt ... læs mere
Godt Nyt for fodboldbanerne

Godt Nyt for fodboldbanerne

Af Morten Bang, Hinnerup - Venstre ... læs mere
LÅN :  Sådan bruger du din friværdi som pensionist

LÅN : Sådan bruger du din friværdi som pensionist

Af Jørgen Munksgaard Rasmussen - BOLIUS ... læs mere
Den nye Lillebæltsbro er blevet klassiker

Den nye Lillebæltsbro er blevet klassiker

Af Motorredaktør Jørgen Kjær - Hadsten ... læs mere
Loading...