Der er ventetid hos Borgerservice for at få hjælp til overgangen fra NemID til MitID. Og man skal bestille tid i forvejen.
Det behøver man ikke hos Hadsten Computer…
PingvinNyt.dk’s gamle redaktør har netop skiftet teleoperatør og fået ny mobil.
Det gav udfordringer i forhold til at få både NemID og MitID installeret.
Derfor havde jeg bestilt tid hos Borgerservice for at få hjælp, men der var først tid den 7. juni.
Heldigvis mødte jeg indehaveren af Hadsten Computer, Stefan Granholm til Favrskov Erhvervs Digitaliseringsdag, og han fortalte mig, at de så sandelig var behjælpelige med at løse folks problemer, hvis overgangen til det nye MitID (eller for den sags skyld andre ”edb-mæssige udfordringer”) volder problemer.
Straks efter mødet kørte jeg hen til Hadsten Computer og fik løst mit problem for en beskeden betaling på kr. 300,-.