|

Brystkræft fjernes med radioaktivt jod

Mange af de kvinder, der får en bryst-bevarende operation, skal i dag tilbage på operationsbordet, fordi de ikke har fået fjernet alt deres kræftvæv.

En ny metode med radioaktive jodkorn skal gøre det nemmere for kirurgen at lægge det rigtige snit, så al kræften kommer væk uden at fjerne for meget af brystet. Med støtte fra Knæk Cancer-indsamlingen sidste år er læger på Rigshospitalet og Herlev Hospital nu i gang med at afprøve teknikken.

 

En geigertæller fortæller hvor det lille radioaktive jodkorn er placeret og dermed, hvor kirurgen skal skære. Illustration: Apgar Danmark A/S

Hold kæft hvor er det smart. Det var den første tanke, der løb gennem Niels Kromans hoved, da han første gang stødte på ideen med at bruge radioaktive jodkorn til at vise, hvor kirurgen skal skære. Det var på en konference i udlandet, og nu har han taget ideen med til Danmark.

– Ideen er genial, men der er ingen, der har lavet en stor videnskabelig undersøgelse af det. Så det gør vi nu, siger Niels Kroman, professor og overlæge på Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling på Rigshospitalet.

I stedet for en nål er det et lille korn med radioaktivt jod, der placeres midt i kræftknuden. Under operationen bruger lægen så en geigertæller til at finde ud af, hvor det syge væv er, der skal fjernes.

Håbet er, at det gør det nemmere for kirurgen at få alt kræftvævet med, så færre kvinder må opereres igen. En anden fordel er, at kornet kan lægges flere dage i forvejen, så markeringen ikke nødvendigvis skal ske samme dag som operationen som nu.

Niels Kroman har modtaget lidt over en mio. kr. til projektet fra Knæk Cancer indsamlingen.

Jodkorn fra behandling af prostatakræft

Jodkornene stammer ind til videre fra behandlingen af prostatakræft, hvor man bruger dem til indvendig strålebehandling. Her bliver der lagt omkring 45 korn ind i prostata, som dræber kræftcellerne. Det er et enkelt overskydende korn, som blive placeret i brystet, når den radioaktive stråling er faldet til en passende styrke.

– Lige nu henter vi kornene på Herlev Hospital, men vi er ved at få lavet en færdigpakket model. Der er ingen diskussion om, at det er fremtiden. Også i forhold til andre kræftsygdomme end brystkræft, siger Niels Kroman.   

Derfor er det også planen, at metoden også skal afprøves i andre organer, så den på sigt kan komme flere patienter til gavn.

Antallet af genoperationer skal sammenlignes

I første omgang gælder det brystkræft, hvor i alt 410 kvinder bliver en del af undersøgelsen. Den ene halvdel får markeret kræftvævet med den nuværende standardmetode, og den anden halvdel med et jodkorn. Lægerne vil undersøge, hvor mange kvinder der kan nøjes med at blive opereret én gang med den nye metode i forhold til standardmetoden.

Ud over antallet af genoperationer bliver det også undersøgt, om kvinderne oplever ubehag og smerter ved de to metoder, og om der bliver fjernet forskellige mængder væv.

Knæk Cancer støtter forskningen

Kræftens Bekæmpelse har støttet forskningen i bedre brystkræftkirurgi med godt en mio. kr. Pengene stammer fra Knæk Cancer-indsamlingen 2014, da danskerne donerede godt 156 mio. kr. til kræftsagen. Projektet er et samarbejde mellem Rigshospitalet og Herlev Hospital, i spidsen for det står læge og ph.d.-studerende Linnea Langhans.

Læs om alle de projekter, som har fået bevilget penge fra Knæk Cancer – også dem, der venter på penge fra dette års indsamling på:
detgårpengenetil.dk

Læs mere om brystkræft

Læs mere om Knæk Cancer

Sidst ændret 21.10.2015


Af Mai Brandi Ludvigsen

Tilbage til oversigten

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Ugens naturbilleder nr. 482.

Ugens naturbilleder nr. 482.

Vandet drager ofte - og specielt meget når en hedebølge rammer. Dette har givet anledning til fotos ved diverse søer og ikke mindst Gudenåen ... læs mere
Attraktiv storparcel til salg i Hammel

Attraktiv storparcel til salg i Hammel

På den nye boligudstykning Hvedebakken i Hammel sælger Favrskov Kommune en storparcel, hvor der kan opføres tæt-lav bebyggelse ... læs mere
Venstres næste træk: Skoleskak

Venstres næste træk: Skoleskak

Af Birgit Liin, medlem af Favrskov Byråd og borgmesterkandidat for Venstre, formand for Børne- og Skoleudvalget ... læs mere
Pressemeddelelse fra Vestjysk Bank

Pressemeddelelse fra Vestjysk Bank

Fornuftigt halvårsregnskab fra Vestjysk Bank trods corona  ... læs mere
Kommentar til Eva Damsgaards læserbrev

Kommentar til Eva Damsgaards læserbrev

Af Grethe Villadsen Byrådsmedlem (A) Formand Social og Sundhedsudvalget ... læs mere
Fra det gamle album, Lyngå Skole anno 1907

Fra det gamle album, Lyngå Skole anno 1907

Et dejligt gammelt billede fra Lyngå dukkede op ved en gennemgang på vores arkiv ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 481.

Ugens naturbilleder nr. 481.

Ekstraudgave i anledning af, at høsten er i hus mange steder ... læs mere
Annonce : Ung forvirring i Kronjylland: Egen forsikring, deleforsikring eller ingen forsikring?

Annonce : Ung forvirring i Kronjylland: Egen forsikring, deleforsikring eller ingen forsikring?

STUDIESTART: For mange unge i Kronjylland rimer forsikring på forvirring. For hvilken forsikring er den rigtige, kan man tegne en fælles forsikring i bofællesskabet, og behøver man overhovedet at tegne én? Ja, lyder svaret fra GF Forsikring ... læs mere
Minimumsnormering på ældreområdet.

Minimumsnormering på ældreområdet.

Af Mercedes Czank, Formand Dansk Folkeparti,  Favrskov ... læs mere
Loading...