|

Budgetaftale på plads i Favrskov

Byrådet i Favrskov er nået til enighed om et budget for 2020-23, der indeholder udvidelser af servicen på 17,3 mio. kr. og reduktioner på 6,1 mio. kr. samt et anlægsbudget på 111,1 mio. kr.

FAVRSKOV BYRÅD

 

Borgmester Nils Borring (A) er meget tilfreds med, at alle 25 byrådsmedlemmer står bag aftalen. 
 
– Byrådet har gennem flere år vist stor økonomisk ansvarlighed. Det er en af hovedårsagerne til, at vi nu har mulighed for at lave et budget, som rummer pæne serviceudvidelser, mindre reduktioner og et anlægsbudget på 111 mio. kr., siger Nils Borring. 

Størstedelen af udvidelserne går til handicap- og psykiatriområdet, der fra 2020 får tilført godt 10 mio. kr. til at dække det budgetpres, der er opstået i 2019. Hertil kommer 2 mio. kr. til indsatser på børne- og skoleområdet samt 1,3 mio. kr. til at styrke sagsbehandlingen på børne- og familieområdet. 

De godt 6 mio. kr. i reduktioner omfatter en lang række mindre tiltag, hvor kun de færreste har direkte indflydelse på servicen over for borgerne.      

Aftalen om budget 2020-23 er næsten identisk med det budgetforslag, som Byrådet sendte i høring 9. oktober 2019. Høringen har resulteret i 62 høringsvar, hvoraf mange indeholder positive tilkendegivelser om det fremsatte budgetforslag. 

– Vi har været alle høringssvarene igennem, og det har givet anledning til enkelte ændringer og præciseringer, men af hensyn til de økonomiske rammer, der er aftalt mellem regeringen og KL, har vi afholdt os fra at imødekomme ellers gode ideer i høringssvarene til udvidelser inden for såvel service som anlæg, forklarer Nils Borring. 

Byrådet har efter høringen bl.a. imødekommet et forslag om hjælp til de frivillige om opkridtning af baner. Ligeledes er det aftalt, at der rettes henvendelse til Sundheds- og Ældreministeriet med en opfordring til at drenge, der er fyldt 12 år før 1. juli 2019, skal have mulighed for at blive HPV-vaccineret, inden de fylder 18 år.   

Læs mere om Budgetaftale 2020-23 – herunder Budgetforslag 2020-23, høringssvar med videre her
 

Dato:30. oktober 2019

Senest opdateret:

30. oktober 2019

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Pitabrød med risiko for mug trukket tilbage

Pitabrød med risiko for mug trukket tilbage

Geia Food A/S tilbagekalder pitabrød grundet risiko for mug. Risiko for mug gør produktet uegnet til menneskeføde ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 477.

Ugens naturbilleder nr. 477.

Ugens cocktail består af motiver fra Julsø i Ry, gråænder, dådyr og sommerfugle, krydret med lidt blomster ... læs mere
Efterlyst for knivstikkeri

Efterlyst for knivstikkeri

Midt og Vestjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til af finde en mistænkt. Den 20-årige mand mistænkes for at være gerningsmand til grov vold ... læs mere
Ukrudtsbrænder tændte ild i udhus

Ukrudtsbrænder tændte ild i udhus

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Vis flaget for alle ramt af kræft

Vis flaget for alle ramt af kræft

Det er sommer, det er sol, og det er måske ferie for dig? ... læs mere
Fremlysning af Siberian Husky

Fremlysning af Siberian Husky

Østjyllands Politi søger ejeren af en hund ... læs mere
Pressemeddelelse fra ÆLDRESAGEN

Pressemeddelelse fra ÆLDRESAGEN

Aflyser og udskyder busture og andre aktiviteter ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

TEMA: MELLEMKRIGSTIDENS BERLIN ... læs mere
Loading...