|

Budgetforslag på plads i Favrskov

Flere penge til ældreområdet, handicap og psykiatri, børn med særlige vanskeligheder og dagtilbud samt en række større og mindre anlæg. Det er hovedingredienserne i det budgetforslag, som 24 ud af 25 byrådsmedlemmer i Favrskov Kommune står bag.

 

 

Budgetforslaget for 2019-22 rummer årlige nettoudvidelser på driften på 17,1 mio. kr. Det består af udvidelser på 26,2 mio. kr. samt reduktioner og omlægninger på 9,1 mio. kr. Hertil kommer anlæg for næsten 140 mio. kr. i 2019.

 

– Vi står i en situation, hvor vores økonomi er forbedret i forhold til sidste år. Dels som følge af flere års ansvarlig og stram økonomisk styring og dels fordi økonomiaftalen mellem KL og regeringen for 2019 har givet Favrskov Kommune 20 mio. kr. ekstra i bloktilskud til service og anlæg. Samtidig er skatteindtægterne 5 mio. kr. højere end forventet, forklarer Nils Borring.

 

Borgmester Nils Borring (A) er meget tilfreds med, at et bredt flertal står bag budgetforslaget for 2019-22.

 

– De forbedrede økonomiske vilkår giver mulighed for at udvide driften med 17,1 mio. kr. i 2019 og samtidig fremvise et anlægsbudget på 139,5 mio. kr. Blandt de nye anlæg kan nævnes investeringer i nye pladser i vuggestuer, etablering af en ny ungdomsklub i Hadsten, nye plejehjemspladser i Voldum, forbedret indeklima i dagsinstitutioner og skoler, fortsat renovering af kommunale bygninger samt en række andre tiltag, der kommer en bred skare af borgere til gode, siger Nils Borring.

 

Udvidelsen på ældreområdet på godt 7 mio. kr. skal blandt andet dække stigende udgifter til betaling for plejehjemspladser i andre kommuner samt flere og mere komplekse plejeforløb. På handicap- og psykiatriområdet vil de ekstra 8,3 mio. kr. hovedsagligt blive anvendt til at håndtere tilgangen af nye borgere. Som delvis finansiering af disse udvidelser gennemføres der reduktioner på de to områder på i alt 2,1 mio. kr.

 

På driftsbudgettet afsættes en pulje på 2 mio. kr. til at imødegå udgifter til en kortere skoledag og 2,5 mio. kr. til at hæve normeringen i vuggestuer og børnehaver. Samtidig afsættes der godt 2,2 mio. kr. til forskellige indsatser i arbejdet med sårbare børn og deres familier.

 

Som følge af den generelle vækst i Favrskov Kommune er der også afsat ekstra resurser til at styrke forskellige planlægningsopgaver på teknik- og miljøområdet.

– Der har været mange idéer og forslag at tage stilling til undervejs, men jeg synes, vi samlet set kan fremvise et resultat, der på en gang vidner om økonomisk ansvarlighed og samtidig giver mulighed for at imødekomme en række ønsker, der gør det endnu bedre at være borger i Favrskov, siger Nils Borring.

 

Yderligere information:

 

Nils Borring (A), borgmester                                                                   30 30 82 24

 

Budgetforslaget sendes i offentlig høring 5.-17. september 2018. Der er borgermøde om budgettet 12. september 2018 kl. 19.30-21.30 i Ulstrup Hallerne, Nattergalevej 10 i Ulstrup.

 

Budgettet for 2019-22 godkendes endeligt på byrådsmødet 9. oktober 2018.

 

Læs mere om budgetforslag 2019-22 på Favrskov Kommunes hjemmeside:  https://www.favrskov.dk/kommunen/om-kommunen/oekonomi 

 

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

Nye elektrikere på DjH

Nye elektrikere på DjH

30. august blev følgende elekrikere uddannet ... læs mere
Krig og broderskab

Krig og broderskab

Foredrag i Sløjfen med Thomas Rathsack ... læs mere
Salg af erhvervsgrunde

Salg af erhvervsgrunde

Favrskov Kommune har attraktive erhvervsgrunde til salg flere steder i kommunen ... læs mere
Navnet er et høstredskab

Navnet er et høstredskab

Hvorfor hedder den nye udstykning langs Skanderborgvej Flegebakken?, spurgte en interesseret borger ... læs mere
CB Veteranerne holder pløje øve aften.

CB Veteranerne holder pløje øve aften.

Torsdag d. 6/9 kl. 18.00 på Holkjærgård, Holkjærvej 4, 8370 Hadsten ... læs mere
Ikke for børn!

Ikke for børn!

Et af sommerens mange hedeslag ramte tilsyneladende ministeren for ligestilling ... læs mere
Færdselsuheld i Hadsten

Færdselsuheld i Hadsten

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Lisbeth Zornig Andersen ... læs mere
Debatskabende foredrag med Lisbeth Zornig

Debatskabende foredrag med Lisbeth Zornig

HINNERUP BIBLIOTEK & KULTURHUS mandag d. 10. september kl. 19 ... læs mere
Stor opbakning til byvandring i Lyngå.

Stor opbakning til byvandring i Lyngå.

Lyngå Borgerforeningen takker Herluf Nydam og Ninna Anthonsen for en fantastisk spændende og sjov byvandring. Vi hørte historier om både gadekær, kommunekontor, centralen, skolen, skovsneglen og lamaen og meget mere. En tur op i kirketårnet blev det også til ... læs mere
HADSTEN BLANDEDE KOR     Starter ny sæson

HADSTEN BLANDEDE KOR   Starter ny sæson

Østervangsskolen Onsdag den 12. september 2018 Kl. 19.30 ... læs mere
NYT fra Seniordans

NYT fra Seniordans

I Hadsten sker der noget nyt omkring Seniordans.       ... læs mere
Loading...