|

Christian vil nu skilles fra sin barokengel

Af motorredaktør Jørgen Kjær – Hadsten

Jørgen Kjær

 

Vi har i en tidligere artikel i VeteranPosten mødt Christian Halling fra Hornslet, der begejstret fortalte om sin fine BMW 501 fra 1958. En i vore dage ret så sjælden tysk luksusbil, der gik under tilnavnet barokengel. Men nu har piben fået en anden lyd.

-Det er på tide, at jeg sælger min BMW. Det er næsten ligesom et ægteskab, der afsluttes, når parterne er blevet for forskellige, og trænger til et brud, efter mange år sammen, smiler Christian Halling, og tilføjer, at han i virkeligheden er mere til småbiler, som han nu har fire af samt to scootere.

Barokengel var for mange det måske lidt mindre smigrende tilnavn, man gav BMWs første forsøg på at generobre markedsandele på bilmarkedet efter afslutningen af anden verdenskrig. Et af de mindre vellykkede forsøg skulle det hurtigt vise sig. Bilen var trods sin størrelse og gode komfort for dyr for det tyske publikum, og i udlandet gik det ikke meget bedre. BMW skulle konkurrere med den lidt billigere Mercedes Benz 220, der blev præsenteret samme år som BMW 501 i 1951, og Mercedes var både billigere og lidt kvikkere på de motorveje, der havde overlevet krigens bombardementer. For det lidt mindre velhavende bilkøbende publikum bød Opel endvidere på en ny og ganske kvik Opel Kapitän. Så det var op ad bakke for BMW, der også kæmpede med produktionsrestriktioner fra de allierede besættelsesmagter og et noget ødelagt produktionsapparat i München, som gjorde, at BMW var længere tid om at komme i gang efter krigen i forhold til både VW, Mercedes og Opel.

Den nye model blev præsenteret på BMWs supersmarte stand på biludstillingen i Frankfurt i april 1951, der udelukkende var helliget denne ene bil, og mange betegnede den som en moderne bil, der burde kunne appellere bredt. En ganske imponerende og i virkeligheden veldrejet facon for den tids biler og med en lang motorhjelm med BMWs karakteristiske kølergitter, dog i en lidt lavere udgave end på forgængeren og med et stort vinduesareal i en kabine med store døre, hvor bagdørene åbnede bagud, så bilen var nem at stige ind i.

Da man fik Model 501 i produktion begyndte problemerne for alvor, salgsprognoserne var vildt optimistiske. Man havde regnet med at sælge 3.000 om året, men det blev kun til omkring 12.000 i de år model 501 var i produktion. Der var kun få tyskere – og endnu færre danskere, der på det tidspunkt havde råd til at købe så dyr en bil, og havde man endelig råd, faldt valget oftest på en Mercedes, hvis det absolut skulle være tysk kvalitet. Det mærke kendte man, og forhandlernettet var også udbredt. Der blev dog solgt enkelte i Danmark, nogle mener blot en 20-25 stykker i alt, og da den var lige så modtagelig for rust og alskens dårligdomme som andre biler, har kun et fåtal overlevet. Det gælder således Christian Hallings, som han nu har sat til salg for 250.000 kr..

Christian Halling har haft bilen i godt 35 år, og den har været gennem en omfattende restaurering, da den nærmest var et vrag, da han købte den i 1984. Det tog 10 år inden der endelig kom nummerplader på den.

-Bilen har en stor 3,2 liters V8 motor, og den er med 4 trins manuel ratgear. Den har original soltag, træk og er undervognsbehandlet. Den har galvaniserede luftkanaler, rustfri udstødning, skivebremser for, veluorstue . Den er køreklar og skal ikke synes ved omregistrering, understreger Christian Halling om den efterhånden sjældne topmodel i Danmark.

-Jeg har kørt til en del bryllupper i den, men det er aldrig blevet til de helt lange ture, selv om den er dejlig at køre i. Den er lidt dyr at køre i, sukker Christian Halling, der derfor blandt andet har anskaffet sig en Citroen Dyane, når der skal køres klassisk. Christian Halling kan træffes på mail:  chr.halling@gmail.com eller tlf 28718181.

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Skal du til fodbold i Århus ? - Fem nye midlertidige hot spots i Aarhus

Skal du til fodbold i Århus ? – Fem nye midlertidige hot spots i Aarhus

Østjyllands Politi opretter fem nye midlertidige hot spots for at modvirke større sammenstimlen i byen i forbindelse med superligakamp på søndag ... læs mere
Pitabrød med risiko for mug trukket tilbage

Pitabrød med risiko for mug trukket tilbage

Geia Food A/S tilbagekalder pitabrød grundet risiko for mug. Risiko for mug gør produktet uegnet til menneskeføde ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 477.

Ugens naturbilleder nr. 477.

Ugens cocktail består af motiver fra Julsø i Ry, gråænder, dådyr og sommerfugle, krydret med lidt blomster ... læs mere
Efterlyst for knivstikkeri

Efterlyst for knivstikkeri

Midt og Vestjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til af finde en mistænkt. Den 20-årige mand mistænkes for at være gerningsmand til grov vold ... læs mere
Ukrudtsbrænder tændte ild i udhus

Ukrudtsbrænder tændte ild i udhus

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Vis flaget for alle ramt af kræft

Vis flaget for alle ramt af kræft

Det er sommer, det er sol, og det er måske ferie for dig? ... læs mere
Fremlysning af Siberian Husky

Fremlysning af Siberian Husky

Østjyllands Politi søger ejeren af en hund ... læs mere
Pressemeddelelse fra ÆLDRESAGEN

Pressemeddelelse fra ÆLDRESAGEN

Aflyser og udskyder busture og andre aktiviteter ... læs mere
Loading...