tirsdag d. 18. august 2020
|

Corona: Pas på dårligt indeklima, når I er hjemme hele tiden

De fleste familier er sendt hjem og opholder sig i boligen næsten døgnet rundt på grund af coronavirus. Det lægger pres på indeklimaet. Læs, hvad du kan gøre.

Nyhed | Publiceret

 
 

Mere CO2, højere luftfugtighed og flere partikler. 

Der er ekstra pres på indeklimaet i boligen, efter coronavirus har lukket store dele af det danske samfund ned, således at mange familier nu opholder sig i hjemmet næsten hele døgnet rundt. 

– Balladen er, at mens vi normalt afgiver fugt og forurener luften derhjemme i løbet af 8 timers søvn og 8 timers daglige gøremål og hygge morgen og aften, det har vi pludselig 24 timer af, forklarer Tue Patursson, fagekspert i indeklima i Videncentret Bolius. 

Indeklimaet bliver presset af en lang række aktiviteter, som vi foretager os i hjemmet. Luftfugtigheden stiger blandt andet, når vi tager bad eller koger mad, ligesom vi også selv afgiver fugt til luften i boligen, når vi opholder os hjemme. Partikler kommer blandt andet fra madlavning på stegepanden eller fra elektronik, som er ekstra meget tændt til både hjemmeundervisning og hjemmearbejde. 

En familie på fire afgiver 10-12 liter vand i døgnet, og det belaster luftfugtigheden. Den relative fugtighed bør ligge på 25-65 procent – du kan måle den med et hygrometer. 

Indeklimaet får ikke ’fred’

Når vi til hverdag forlader hjemmet, får boligen ’fred’, men det gør den ikke nu, forklarer Tue Patursson. 

–  Normalt får indeklimaet i boligen lov til at ’synke hen’ til normale forhold, når vi er på arbejde, i institution eller skole. Men nu er vi i stedet mange mennesker sammen, computere og tablets kører til arbejde og lektier, og måske varmer vi rester til frokost på komfuret, så der er konstant pres på indeklimaet, siger Tue Patursson. 

Han har tidligere foretaget målinger af CO2-niveauet om natten på sin datters værelse. Målingerne viste, at hvis der havde været meget aktivitet i hjemmet inden sengetid – også selvom det var i køkken, stue eller tilstødende værelser – så var CO2-niveauet ved starten af natten allerede over de 1.000 ppm, som Arbejdstilsynet har fastsat som grænseværdien for et sundt indeklima på arbejdspladser. 

Et højt CO2-niveau er ikke skadeligt i sig selv, men det er en indikation på, at luften bliver skiftet for lidt. 

– Målingerne viser, at hvis vi er aktive i boligen en hel dag, så vil CO2-niveauet nå et niveau, der afslører, at luften ikke bliver normaliseret eller renset i boligen, siger Tue Patursson. 

LÆS OGSÅ: Tjek dit indeklima

Tilmeld dig nyhedsbrev om rengøring

Nyhedsbrevet om rengøring udkommer hver tredje uge med aktuel og relevant ekspertviden og gode råd til at holde hjemmet rent.

 
 
 

 
 
 

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet om rengøring, accepterer du vores retningslinjer.

Luft ekstra meget ud

Løsningen er ligetil, påpeger Tue Patursson: 

– Udluftning, udluftning, udluftning. Og udluftning, udluftning, siger han og peger på, at det er en god idé at lufte ud mere end normalt. 

– Normalt vil det være nok at lufte ud med gennemtræk 5-10 minutter tre gange om dagen. Men gør det gerne fem gange om dagen i stedet for tre. Luft ud i løbet af dagen, når I har siddet nogle timer og dampet, og brug så lejligheden til lige at strække benene, siger han. 

Udluftning er det vigtigste værktøj til at sikre et bedre indeklima, men det er samtidig en god idé at huske emhætten under madlavning og lukke døren til badeværelset efter bad, så fugten ikke spreder sig til hele boligen, men bliver klaret af ventilation på badeværelset.  

LÆS OGSÅ: Indeklima

Husk ekstra rengøring

Udover flere partikler og højere luftfugtighed vil der formentlig også blive mere beskidt, når vi er hjemme hele tiden på grund af coronavirus. 

Og når der generelt bliver mere beskidt, vil der komme mere støv og snavs, som binder partikler, og derfor er det også en god idé at huske ekstra rengøring. 

Kilder, henvisninger og metode

Nyhed: Hold dig ajour med aktuel og relevant viden for dig og din bolig. Indholdet er uvildigt og bygger på dokumenteret viden. Se seneste nyheder.

Alle bidragsydere:

  • Julie Trolle Boding, Journalist

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Minimumsnormering på ældreområdet.

Minimumsnormering på ældreområdet.

Af Mercedes Czank, Formand Dansk Folkeparti,  Favrskov ... læs mere
Man binder os på mund og hånd...

Man binder os på mund og hånd…

… men man kan ikke binde ånd! ... læs mere
BUM – og så stod tiden stille!

BUM – og så stod tiden stille!

Af motorredaktør Jørgen Kjær, Hadsten ... læs mere
Syng dig glad i Hadsten blandede Kor

Syng dig glad i Hadsten blandede Kor

Sådan siger vi i Hadsten blandede Kor, som nu starter ny sæson onsdag den 26. august kl. 19.30 ... læs mere
Møde om boliger med fællesskaber

Møde om boliger med fællesskaber

Overvejer du en bolig, hvor der er mulighed for en privat bolig plus et fællesskab med andre, så er dette møde noget for dig ... læs mere
2 færdselsuheld lørdag formiddag

2 færdselsuheld lørdag formiddag

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Kræftens Bekæmpelse - Vi glæder os til (måske) at se dig i morgen

Kræftens Bekæmpelse – Vi glæder os til (måske) at se dig i morgen

Søndag går mange på gaden til den årlige landsindsamling, men desværre er det en helt anden indsamling end den, du kender ... læs mere
Arkivet er lukket indtil videre!

Arkivet er lukket indtil videre!

Som følge af Covid-19 kan vores gæster ikke besøge arkivet ... læs mere
Loading...