|

Corvette er ikke blot en bil – det er en sindstilstand   

Af Motorredaktør Jørgen Kjær – Hadsten

                  

Af Jørgen Kjær

Der er vist ikke mange med bare lidt benzin i blodet, der ikke kender en Corvette. Om det så er en af de eftertragtede originale fra 1950`erne, en Sting Ray eller en af dem Jan Magnussen har kørt med stor succes på diverse motorbaner med nok Daytona i Florida som det ypperste. Men hvad er det, der gør det, mange en gang kaldte en plastikbil til noget helt specielt?

 

Et opslag på Classic Corvette Club Danmarks hjemmeside  (www.cccd.dk) giver måske svaret:

 ”Men hvad er det, der gør Corvetten så speciel, at den ikke bare er en sportsvogn – men et begreb.
Det er ikke kun de frække linier, kromen, flere hundrede hestekræfter, V-8 motorens rungende startbrøl, lugten af læder eller historien om sportsvognen der blev ved med at overleve. Det er ikke bare Corvette kulturen, der emmer af Rock ‘n Roll, Coca Cola og amerikansk bilkultur på godt og ondt. Det er slet ikke det astronomiske benzinforbrug, vilde mekanikerregninger og dyre amerikanske reservedele eller forsikringsudgifter, som skaber røde tal på bundlinien i ethvert husholdningsbudget.
Nej, det her rækker ud over almindelig sund fornuft, når man nu langt billigere kunne nøjes med en stabil Opel Kadett eller en brugt Passat……


Corvette C2 er ligesom forgængeren C1 opbygget med et karosseri i glasfiber ligesom de efterfølgende generationer.

 

Men nej – Corvettens fader, bildesigneren Harley Earl gav måske selv svaret til en amerikansk journalist, da han udtalte:
-A Corvette is not a Car – its a State of Mind…..
Det er vel også forklaringen på at Corvette-fans i Danmark bruger alle deres lommepenge og lidt til på deres “Vetter”, som ovenikøbet kun er skabt til Californiens sol og ikke til dansk vejsalt og snesjap.”

 

De første var ikke nogen speciel succes

Da den første udgave, C1 blev præsenteret i 1953, trak den trods stor interesse alligevel ikke de helt store overskrifter. Den var måske lidt for aparte og med noget så kedeligt som et ”plastikkarosseri”. De første år lå salget kun på nogle få hundrede stykker. Tanken var jo ellers, at bilen skulle være en amerikansk konkurrent til de populære MG`er og Jaguar sportsvogne, der nærmest væltede over Atlanten til blandt andet Californiens solbeskinnede veje.

De første år er den kun udstyret med en mindre 6-cylindret motor, men i 1955 kommer der et facelift, der sætter lidt mere gang i salget, og de karakteristiske og siden berømte ovale indpresninger i siden af karosseriet giver den lidt mere opgang på salgskurverne. V8 motoren er kommet med i 1955, og i 1958 kommer den udgave mange kalder den smukkeste sportsvogn, der nogensinde er bygget – i hvert fald på det amerikanske kontinent. Masser af krom og dobbelte forlygter og ikke så svulstig og prangende som tidens øvrige amerikanerbilstil.

I 1963 kommer der et nyt karosseri i C2 udgaven. Et moderne karosseri med lidt mere svulstige skærme og et lidt ”hajagtigt” moderne udseende, som talte til ungdommen, og det gjorde lidt ved salgstallene, og i denne models levetid vokser motor og ydelse – i 1965 til 425 HK, ligesom tromlebremser erstattes af skivebremser på alle 4 hjul. Foruden convertible modellen, der kunne leveres med aftageIig hardtop, kunne Corvette nu også leveres som coupe. Forlygterne var i det nye karosseri gemt bag klapper, hvilket jo var ganske praktisk, da lygteglassene nu kunne bevares rene, indtil lygterne skulle tændes. I 1967 er motoren vokset endnu mere, og Corvette får betegnelsen muskelbil.

Succesen fortsætter med den nye generation C3 i 1968, der bliver fremstillet frem til 1982. Nærmere præsentation af disse må vente til en senere artikel.

I stedet vil vi, inden vi møder en begejstret ejer af en Corvette C2 fra 1966, vende os lidt mod begrebet ”plastikbil”, som blev kendetegnet for Corvette, idet den var den første fabriksfremstillede bil med et karosseri i armeret glasfiber.

Store forventninger til plastik i biler

Der har gennem årene været gjort mange forsøg på at erstatte eller fremstille mange delelementer i biler med plastik eller glasfiber i stedet for metal. Spæde forsøg blev gjort under anden verdenskrig, hvor blandt andet Ford gjorde forsøg på at fremstille biler af blandt andet soja. Metallet skulle jo bruges til militærkøretøjer og til at hælde i hovedet på tyskerne og andre fjender. Efter krigen blev der også gjort spæde forsøg på at putte plastik ind i bilerne, men det var som nævnt først med Corvette C1 i 1953, der for alvor blev præsenteret en bil med et plastindhold af betydning. Ordene plastik og glasfiber bruges ofte lidt i flæng. Det er forskellige materialer, men de opfylder i fællesskab samme funktion med at erstatte metallet i bilproduktionen.

I 1963, da Corvette C2 introduceres melder mange, at nu er plastikbilerne på vej, man forventede at plastik i stigende grad ville fortrænge metallet på mange områder. Det har det også gjort, men ikke i nær så stort omfang, som man spåede i 1963.

Et af områderne, hvor plastik skulle have sin helt store berettigelse grundet dets mindre vægt end metal var i bil- og transportindustrien, hvor ethvert kilo, der var sparet, betød, at man kunne klare sig med en mindre og lettere motor, bremser, og dæk og i det hele taget et mindre transportmiddel og dermed en mindre benzinregning.

I 1961 var plastikindholdet i en amerikansk gennemsnitsbil steget til omkring 10 kg fordelt på over 300 enkeltemner. I 1971 forventede man tallet ville være 33 kg pr. bil. I dagens biler udgør plastik omkring 15% af en gennemsnitsbils vægt. Altså omkring 150 kg i en bil på 1.000 kg.

Corvette konkurrerede om markedet med blandt andet Ford Thunderbird og Mustang i segmentet for 2-personers roadsters.

 

Skal erstatte stål

Det sættes lidt i perspektiv, når man beregnede, at 10 kg plastik kunne erstatte 68 kg stål. Og i disse år var materialerne, der blev brugt til et glasfiberarmeret bilkarosseri, blevet reduceret med 28 procent af prisen på 6 år, medens stålprisen var steget mere end 30 procent. Så ikke underligt at forventningerne til det nye materiale var store.

Da de første Corvette kom i produktion med et glasfiberarmeret plastickarosseri, beregnede Chevrolets ingeniører break-even punktet, hvor metaller ville være mere økonomiske end plastic til omkring 17.000 karosserier. Plastik-råmaterialerne var væsentlig dyrere end stål, men foromkostningerne var til gengæld kun en femtedel af presseværktøjerne til et stålkarosseri. Og på de næste 7 år var materialer og teknik blevet forbedret, således at break-even punktet nu var 40.000 karosserienheder det år, hvor C2 kom på markedet.

Anvendelsen af glasarmeret plastik i automobilindustrien steg i en sådan grad, at man fremover mente, at det ikke blot ville overraske folk i almindelighed, men også dem der arbejdede direkte med det. Der var således andre bilfabrikanter end Corvette, der som nævnt var den første fabriksfremstillede bil med et karosseri helt fremstillet af glasfiberarmeret plastik, der brugte det nye materiale. Der kan nævnes Studebakers Avanti og Daimler SP-250. Senere fulgte andre efter. Her kan nævnes Citroen Mehari, og et helt specielt kapitel er de østeuropæiske biler.

En Corvette er en populær klassiker, når det skal være amerikanerbil, men helst ikke en for stor bil. Corvette skulle ud over Fords modeller konkurrere med de europæiske sportsvogne, som i stort tal kom til USA efter anden verdenskrig. Designeren Earl havde da også taget en Jaguar XK 120 med hjem fra sin inspirationstur til Europa inden han slog de ikoniske streger til den første Corvette.

 

Fordelene ved glasfiberarmeret plast skulle være indlysende. Lettere vægt, mere fleksibelt end metal og mere modstandsdygtig ved stød og slag, og ved skader blev det ikke deformeret på samme måde som metal. Det har en større styrke end metal i forhold til sin vægt, større udformningsmuligheder. Det ruster eller korroderer ikke, og værktøjsomkostningerne er mindre. Det bemærkes dog at undervognen på Corvette er en chassisramme i stål/jern, og ovenpå det er glasfiberkarosseriet, som kan løftes af som en helhed. 

Således krævedes der til Corvettens glasfiberarmerede karosseri i 1963 en værktøjsomkostning på 40.000 dollars mod en omkostning på 240.000 dollars til fremstilling af en tilsvarende af stål. Det var derfor naturligt at man forventede, at der ville blive en stigende anvendelse af glasfiberarmeret plastik til specialbyggede bilmodeller, hvis marked var betydeligt mindre end de masseproducerede modellers. Og det blev endda anslået, at glasfiberarmeret plastik ville have været langt mere økonomisk end stål til over halvdelen af de 278 bilmodeller, der fremstilledes i USA i 1962 af de fem største bilfabrikker.

 

Plastikbilens gennembrud lader vente på sig

I starten af 1960`erne mente man således, at glasfiberarmeret plastik kun stod på tærsklen til et gennembrud i bilindustrien. Det var på grund af dets næsten ubegrænsede muligheder næsten forudbestemt til at spille en ikke ubetydelig rolle i automobil- og transportindustrien.

Det endelige gennembrud af glasfiberarmeret plastik i bilindustrien har vi her mere end 50 år senere stadig til gode. De fleste biler fremstilles stadig i hovedsagelig metal, selvom andelen af plast dog er steget de senere år til omkring 15%. Et af argumenterne for at bruge plast er stadig en lavere vægt og dermed mulighed for mindre brændstofforbrug. Og måske er det i disse klima- og miljøbevidste tider det, der skal opfylde forudsigelserne om materialets gennembrud. Der er i dag sikkert også en stigende accept blandt køberne af at det ”nye” materiale er på højde med stål.

Svend Aage Kaaes Corvette er en model Sting Ray, og dens design kan nemt ledes hen på en rokkefisk.

 

Fk lokket Svend Aage Kaae ud til fotografering mellem to regnbyger. Kalechen er ganske nem at sætte op.

 

Mig og min Corvette

Chevrolet Corvette er en populær klassiker, også i Danmark. Der blev ikke importeret det store antal da bilerne var nye, medens der i nyere tid er importeret flere eksemplarer. Både C1, C2 og C3 er eftertragtede. En af de begejstrede ejere af den amerikanske muskelbil er Svend Aage Kaae fra Randers. Han fortæller om baggrunden for sin interesse:

-Jeg har altid været lidt interesseret i gamle biler, men aldrig rigtig fået gjort noget alvorligt ved det, men for 15 år siden fortalte en af mine medarbejdere om, at han havde købt en MGB af en arbejdskollega, der importerede veteranbiler fra USA. Det lød interessant, og jeg blev varm på ideen om også af få fat i en, og besøgte ham der importerede og så en del af hans biler.

Det blev en TR6. Og hvorfor lige den model spørger Svend Aage Kaae sig selv.

-Ja, godt spørgsmål. Jeg ville ikke have det samme, som alle de andre kørte i. Den så godt ud, kantet, store hjul. En rigtig mandebil, syntes jeg.

-Jeg restaurerede den om vinteren. Igennem flere vintre rodede jeg i meget og udskiftede meget, dog bortset fra motor og gearkasse og fik den også malet en vinter. Og hver sommer kørte jeg i den, forklarer Svend Aage Kaae, der syntes at rækkesekseren lød godt.

-Men efter 10 år, og der var ikke mere at lave på den, tænkte jeg, at jeg skulle have en V8, og tænkte lidt over hvad det skulle være. Den skulle være åben, men ingen stor flyder, gerne 2 personers, da det bliver for koldt på bagsædet, og det trækker for meget på dem på forsædet i en 4 personers. Og Igen skulle det ikke være noget alle havde, forklarer Svend Aage Kaae, der var blevet forelsket i en Corvette C2.

-Jeg ved ikke lige hvordan, men fandt denne for 5 år siden.

Svend Aage Kaae er nu medlem af Club Corvette Danmark.  Billedet er fra sommertræffet 2019, hvor tre generationer Corvette, C1, C2 og C3 i næsten samme farve af både bil og kaleche mødtes. Den til venstre, C1’eren ejes af Bent Ammitzbøll, i midten Svend Aage Kaaes Corvette C2 fra 1966, og C3’eren til højre tilhører Anders Holmgaard Nielsen.

 

Kiggede på biler i Fredericia

-Jeg fandt den såmænd i Fredericia på efterårsmessen i 2016, hvor jeg gik og kiggede på bilerne. Der var endda 2 blå Corvette C2 på denne messe. Den ene var super flot og noget dyr, den anden, den jeg endte med at købe, stod hos Flintholm Cars. Jeg talte med Erik Flintholm om den, og jeg sagde jeg ville komme ned til ham i Vejen en dag og kigge på den. Det gjorde jeg og købte den. Han leverede den i starten af december, så det blev en fin julegave til mig selv, smiler Svend Aage Kaae og forklarer grunden til, at han ikke købte den, der var super flot.

-Jeg vil godt skrue lidt i den selv, selvom det selvfølgelig koster noget – men det gør de fleste hobbies jo, og som jeg plejer at sige, så koster det også en del at spille golf, og det gør jeg ikke, så det sparer jeg. 

Flintholm havde importeret den fra USA og så vidt Svend Aage husker, havde han haft den stående et års tid. Den sidste ejer er en tidligere pilot, der ifølge Google stadig bor på samme adresse i Minneapolis i Minnesota, som papirerne viser. Han kørte i den fra 7. juni 2001 til den blev solgt til en bilhandler Californien d. 14 nov 2014, som Flintholm købte den af. Fortiden før denne ejer kender Svend Aage Kaae ikke. 

Svend Aage Kaae har, siden han købte bilen, forbedret flere ting på denne, såsom bøsninger i ophæng, bagfjeder, der er kun en og den er tværgående, nye sæder, dørbeklædning, bedre lys og andre småting, som for eksempel at få den vandtæt omkring kalechen. Og det er svært, pointerer han.

-Jeg kører korte ture alene eller med fruen om sommeren og ferieture, hvor vi har været på øtur til Fur, Fyn og Ærø, fortæller Svend Aage Kaae, der også nyder at tage med på ture i flere klubber. 

Corvette C2 har de karakteristiske vippelygter. Det fungerer fint efter Svend Aage Kaaes opfattelse.

 

Hjælper hinanden

-Den første sommer, jeg havde den, fik den problemer med at tage gas og kunne til sidst næsten ikke køre. Jeg var ikke med i Corvetteklubben dengang, så hvad gør man så? Jeg tog den anden bil, TR6’eren, og kørte til Kalø den førstkommende tirsdag aften. Der finder jeg en Corvette-mand, dem er der altid nogen af ved træffet ved Kalø, og fortæller ham om mit problem, og spørger derfor om han kender en mekaniker. Så siger han, at jeg kan ringe til ham dagen efter, så vi kan aftale en tid, så kan han da kigge på det, for han er mekaniker og kender meget til Corvette. Det er Ib fra Ørsted Autoværksted, jeg har mødt – ham kender næsten alle Corvette folk. Gennem ham er jeg kommet til at kende en del Corvette-ejere i Randers og på Djursland, som vi ofte følges med på turene.

-Det er så dejligt med luft i håret og den friske duft i næsen, slutter Svend Aage Kaae, der nu leder efter noget andet at gå at arbejde med. For eksempel en anden TR6, da den er nem at gå til.

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Valg til Favrskov Byråd 16. november 2021

Valg til Favrskov Byråd 16. november 2021

Tirsdag 16. november 2021 er der valg til Favrskov Byråd, hvor der skal vælges 25 medlemmer ... læs mere
Vestjysk Bank: Leverer over forventning i første halvår

Vestjysk Bank: Leverer over forventning i første halvår

I 1. halvår 2021 realiserede Vestjysk Bank et resultat efter skat på 724 mio. kr ... læs mere
Sensommergudstjeneste i Den Mytologiske Park i Vejerslev

Sensommergudstjeneste i Den Mytologiske Park i Vejerslev

Vejerslev-Aidt-Thorsø Menighedsråd inviterer ... læs mere
Nyhedsbrev fra NYBOLIG

Nyhedsbrev fra NYBOLIG

Antallet af lejere til lejelejligheder er steget godt 10 pct. de sidste 10 år | Byggegrunde bliver revet væk under Corona | Parcelhuse sælges en måned hurtigere end sidste år ... læs mere
Job og Økonomi inviterer til indvielse af om- og tilbygningen af administrationsbygningen på Vesselbjergvej 18 i Hadsten

Job og Økonomi inviterer til indvielse af om- og tilbygningen af administrationsbygningen på Vesselbjergvej 18 i Hadsten

Administrationsbygningen på Vesselbjergvej 18 i Hadsten stod færdig i april 2021 ... læs mere
Borgerinddragelse er forudsætningen for et fremtidssikret lokaldemokrati

Borgerinddragelse er forudsætningen for et fremtidssikret lokaldemokrati

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten Byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti www.reneschneider.dk ... læs mere
Diskofest i Søndergade og Ernst B. Sunds Plads

Diskofest i Søndergade og Ernst B. Sunds Plads

Tirsdag d. 24. august sætter tre langbenede disko-gutter kulør og musik på Hadsten midtby ... læs mere
Det er noget ”lort”, bogstaveligt talt!

Det er noget ”lort”, bogstaveligt talt!

Af Simon Buus Olsen, KV-kandidat for Venstre i Favrskov, Bøgehaven 8370 Hadsten ... læs mere
DER MANGLER BORDE OG BÆNKE LANGS STIERNE I FAVRSKOV KOMMUNE

DER MANGLER BORDE OG BÆNKE LANGS STIERNE I FAVRSKOV KOMMUNE

Thomas Storm, Ravskærvej 65, Søften, Byrådsmedlem (V) i Favrskov Kommune ... læs mere
Byfest/store legedag i Lyngå

Byfest/store legedag i Lyngå

Dette fandt sted lørdag med bl.a. petanque-, stigegolf- og dart-turnering samt rundbold. Det helt store hit var dog at komme højt til vejrs og se Lyngå fra oven. Dagens overskud går til drift af Lyngå's legeplads - herunder forsikring, årlig ... læs mere
Loading...