|

COVID-fjolser!

Rystende at Venstre-politikere ukritisk lefler for de unge og taler ned til de ældre

Hvor enøjet og naiv har man lov til at være som folketingspolitiker?

Fredag morgen tonede Venstres meget usynlige men meget arrogante partileder, Jakob Ellemann og hans partifælle i folketinget, Tommy Ahlers frem i medierne og skosede Statens Seruminstituts Kåre Mølbak for hans udtalelser om den øgede smittehyppighed, der er konstateret hos de 13 – 19 årige.

Smittetrykket blandt denne aldersgruppe er steget bekymrende mærkbart, hvilket fik Kåre Mølbak til at udtale: ”Det kan formentlig forklares med, at unge tager relativt let på smitten. De tror ikke, at Covid er et problem for dem.”
Og han fortsatte: ”De skal nok tænke sig bedre om. Jeg ved, at det er en aldersgruppe, der nogle gange kan have svært ved at tænke sig om, men så må de prøve at tage nogle snakke med sig selv og deres egen samvittighed, at de også har et ansvar for samfundet”.

Den kommentar faldt både Jakob Ellemann og Tommy Aahlers for brystet…
”Det er en meget meget nedladende måde at tale til de unge på”, udtalte Tommy Ahlers.
Især udtalelsen om, at de unge bør tage en snak med deres egen samvittighed, fandt Ahlers upassende…

Hans formand fulgte op på Twitter:
”Når det netop er den gruppe, der IKKE har fået lov til at vende tilbage til en mere normal hverdag, der bliver smittet, så er udskamning og løftede pegefingre næppe løsningen. Giv nu de unge håb. De er ekstra hårdt ramt”.

”I stedet for at tale ned til de unge mennesker, burde Mølbak have anerkendt, at de unge lider afsavn, som ikke kan sammenlignes med de voksnes”, udtalte Ahlers.

Samtidig roste han den norske sundhedsminister, Bent Høies, budskab i en tale, som er gået viralt. Her sagde ministeren blandt andet: ”Som voksne taler vi om ”næste sommer”.
”Næste sommer” er for midaldrende mænd, som køber hakket oksekød og toiletpapir på tilbud.”

Så bliver det ikke mere kvalmende!

Mon d’herrer Ellemann og Ahlers vil forklare denne klummeskribent, hvorfor de synes, at de unge er ekstra hårdt ramt? Hvorfor det er ”upassende” at bede de unge om at tage ansvar for andre end dem selv? Og hvordan det kan være ”upassende”, at de unge bør tage en snak med deres egen samvittighed? Og hvori ligger ”udskamningen”?

Og så til det VÅS, som den norske minister udtalte.:
At ”næste sommer” ikke eksisterer for unge mennesker. JO DEN GØR!
Men ”næste sommer” eksisterer ikke for tusindvis af ældre mennesker, der unødigt bliver smittet med Covid-19 pga. de unges uansvarlige opførsel! De ældre dør ganske enkelt før tid, fordi unge mennesker ikke tager tilstrækkeligt samfundsansvar!

Og at ”næste sommer” er for midaldrende mænd, der køber hakket oksekød og toiletpapir på tilbud, er så fornærmende og nedladende over for den ældre befolkningsgruppe, at udtalelsen kun fortjener et eneste ord, nemlig IDIOTI!

Jeg vil lade det være op til læserne at dømme d’herrer Ellemann og Ahlers…

Jeg kan komme i tanke om mange andre i befolkningen, der har det langt værre, end de 13 – 19-årige, som har alle muligheder for at dyrke deres sociale liv. Både digitalt og i ”real life”.
Indrømmet: De skal blot gøre det på en anden måde: Ansvarligt og med afstand.
Er det virkeligt så frygteligt?

Hvad med de ældre, der sidder alene og ensomme i eget hjem uden mulighed ordentlig personlig hygiejne og rengøring? Og uden social kontakt med pårørende. Og hvor de kommunale køkkener leverer et begrænset udbud af mad, fordi der ikke må være så mange i de offentlige køkkener?

Hvad med de virksomheder og butikker, der går konkurs på stribe?

Hvad med de titusindvis af lønmodtagere, der mister deres job, og som går en usikker økonomisk fremtid i møde?

Er de virkelig ikke så hårdt ramt, som de unge? Døm selv!

Måtte Venstre vandre ørkesløst rundt i oppositionens ørken i mange år!
Heldigvis tyder meningsmålingerne på, at det vil ske…

”SAT PÅ SPIDSEN” skrives og redigeres af Eigil Jacobsen, som her
spidder hverdagens store og små finurligheder, nyheder og tildragelser.
Både lokalt og nationalt. Og altid helt respektløst…
Ingen kan vide sig sikker på ikke at blive ”sat på spidsen”.

Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

2 kommentarer til “COVID-fjolser!

  1. Vel skrevet – og helt enig med Eigil Jacobsen. Lad dem bare sole sig i selvfedme sammen med deres norske kollega. Venstre håber selvfølgelig på de unges stemmer efter den svada – men partiet kan blive ude i mørket, kan det..!

  2. Flot og velskrevet synspunkt;-Eigil Jacobsen.
    Fuldstændig enig. Ydermere er det besynderligt, at Jacob Ellemann og Tommy Ahlers åbenbart er så “presse-hungrende” at de fuldstændig svigter deres vælger “bagland” !

    Iøvrigt TAK for mange fine indlæg !!

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Fra det gamle album, Lyngå Skole anno 1907

Fra det gamle album, Lyngå Skole anno 1907

Et dejligt gammelt billede fra Lyngå dukkede op ved en gennemgang på vores arkiv ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 481.

Ugens naturbilleder nr. 481.

Ekstraudgave i anledning af, at høsten er i hus mange steder ... læs mere
Annonce : Ung forvirring i Kronjylland: Egen forsikring, deleforsikring eller ingen forsikring?

Annonce : Ung forvirring i Kronjylland: Egen forsikring, deleforsikring eller ingen forsikring?

STUDIESTART: For mange unge i Kronjylland rimer forsikring på forvirring. For hvilken forsikring er den rigtige, kan man tegne en fælles forsikring i bofællesskabet, og behøver man overhovedet at tegne én? Ja, lyder svaret fra GF Forsikring ... læs mere
Minimumsnormering på ældreområdet.

Minimumsnormering på ældreområdet.

Af Mercedes Czank, Formand Dansk Folkeparti,  Favrskov ... læs mere
Man binder os på mund og hånd...

Man binder os på mund og hånd…

… men man kan ikke binde ånd! ... læs mere
BUM – og så stod tiden stille!

BUM – og så stod tiden stille!

Af motorredaktør Jørgen Kjær, Hadsten ... læs mere
Syng dig glad i Hadsten blandede Kor

Syng dig glad i Hadsten blandede Kor

Sådan siger vi i Hadsten blandede Kor, som nu starter ny sæson onsdag den 26. august kl. 19.30 ... læs mere
Loading...