|

Cykelleg i september: Rollinger kan også køre ræs

Cyklistforbundet

 
 

Når du tør slippe styret og fange sæbebobler med den ene hånd, mens du cykler, er du godt på vej til at blive cykelsikker og trafiksikker børnecyklist. Lige nu leger 13.400 børn fra 355 børnehaver i 64 kommuner sig til at blive sikre på cyklen med Cyklistforbundets kampagne ‘Vi kan cykle!’. Cyklistforbundet opfordrer forældre til også at lege cykelleg derhjemme.

Allerede når dit barn er halvandet-to år gammel kan du med en løbecykel gå i gang med Cykelleg. Foto: Cyklistforbundet

I disse uger leger børnehaver over hele landet Trafikbanko, Cykelstopdans, Mus og Løver og andre sjove cykellege. Det er lege, hvor børnene leger sig til at kunne alt det farlige og alt det vigtige på en cykel – styre farten, holde balancen, læse de andres bevægelser, reagere hurtigt og huske at bremse.

For når børn skal ud i trafikken og cykle, skal de være så vante med cyklen, at de ikke bruge al energi på at koncentrere sig om at holde balancen.

– Børn skal turde kigge sig over skulderen for at orientere sig og turde slippe styret med den ene hånd for at signalere, at de vil dreje, før de er klar til at blive sluppet ud i trafikken. Det lærer børnene med cykelleg, siger børneprojektleder i Cyklistforbundet, Trine Stig Mikkelsen, om børnehavekampagne Vi kan Cykle!.

I alt 355 børnehaver har tilmeldt sig kampagnen, som Cyklistforbundet kører i samarbejde med Østifterne. Cykelleg er udviklet af Cyklistforbundet i samarbejde med erfarne bevægelsespædagoger, og alle tilmeldte børnehaver får materialer og inspiration til at lave cykelleg med børnene. 

Cykelleg giver selvværd

I den integrerede institution Kastaniebakken i Birkerød cykler 40 ud af institutionens 101 børn med i årets kampagne. Leder Mette Stobbe siger:

– Cykelleg er så favnende en opgave for børnenes bevidsthed, at de slet ikke kan nå at tænke, ”det kan jeg ikke”. De gør det bare, og på den måde styrker legene også børnenes selvværd. For de oplever jo, at de kan noget, og at de kan lære noget, siger Mette Stobbe.

Hun ser ofte nye sider af børnene, når de leger på cyklerne. Børn, der plejer at være lidt tilbageholdende og søge ro hos en voksen, finder pludselig ind i nye roller. De bliver helt grebet af legen og glemmer sig selv, fordi det er så sjovt.

Kan også leges derhjemme

Cyklistforbundets Trine Stig Mikkelsen opfordrer forældre til at lege cykelleg derhjemme. For selv om konceptet er udviklet til daginstitutioner, kan mange af øvelserne også bruges derhjemme. Og med en løbecykel kan man gå i gang allerede, når barnet er halvandet – to år.

– Det er en gave til børnene, når vi voksne lærer børn at cykle. Der er mange gode oplevelser forbundet med at cykle. Samtidig giver det en kæmpe frihed for både børn og forældre, når børn kan tage cyklen og transportere sig selv hen til sport eller kammerater, siger Trine Stig Mikkelsen.

Tre gode cykellege til derhjemme

Kanonkongen sænker skibe, Æblerov og Kildedillen. Cyklistforbundets cykellege har ofte sjove navne, men giver seriøs cykeltræning. Og der skal mange kilometer i benene til at blive først cykelsikker og siden trafiksikker.

  • Kongens efterfølger: Du går eller cykler foran dit barn, og sammen øver I at tage den ene hånd af styret, cykle i zigzag eller bare at cykle meget langsomt. Det er nemlig ikke så let!
  • Fange sæbebobler: Du blæser boblerne, og dit barn fanger dem med hovedet, hånden, foden eller næsetippen. Det kræver god balance og et fast tag i styret.
  • Bremsesporskonkurrence: Sæt farten op, slå bremsen i og konkurrér om, hvem der kan lave det længste bremsespor. En sjov og udfordrende cykelleg, som leges bedst på grus.

Se lege, guides og videoer på Cyklistforbundet.dk/foraeldre 

Kampagnen kort

  • 13.400 børnehavebørn fra 355 børnehaver deltager i Cyklistforbundets kampagne Vi kan Cykle! 2020, som Cyklistforbundet gennemfører med støtte fra Østifterne 1.-30. september 2020
  • Med kampagnen får børnehaver og forældre hjælp til at komme godt i gang med cykelleg
  • Det er gratis for institutionerne at deltage
  • Der er børnehaver tilmeldt i 64 kommuner: Albertslund, Assens, Bornholm, Brøndby, Dragør, Esbjerg, Favrskov, Fredensborg, Fredericia, Frederiksberg, Frederikshavn, Gentofte, Guldborgsund, Haderslev, Helsingør, Herlev, Herning, Hjørring, Holbæk, Holstebro, Horsens, Hvidovre, Høje Taastrup, Hørsholm, Ishøj, Jammerbugt, Kalundborg, Kolding, København, Lejre, Lemvig, Mariager, Mariagerfjord, Middelfart, Nordfyn, Nyborg, Næstved, Odense, Odsherred, Randers, Rebild, Ringkøbing Skjern, Ringsted, Roskilde, Rudersdal, Silkeborg, Skanderborg, Skive, Slagelse, Sorø, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder, Vallensbæk, Varde, Vejen, Vejle, Viborg, Vordingborg, Aabenraa, Aalborg, Aarhus
  • Se kampagne-materialer
Kontakter
 

Kontakt børneprojektleder i Cyklistforbundet, Trine Stig Mikkelsen, for yderligere info om tilmeldte børnehaver – mail tsm@cyklistforbundet.dk – mobil 40708358

 
Jane Kofod
Kommunikations- og engagementschef

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Sommerhussalget i 2020 har nu overgået hele 2019

Sommerhussalget i 2020 har nu overgået hele 2019

Der skulle kun gå otte måneder af 2020, før antallet af solgte sommerhuse overgik salget i hele 2019. Også salget af villaer og rækkehuse samt ejerlejligheder er steget ... læs mere
Smedens 24 timers Le Mans i Hadsten

Smedens 24 timers Le Mans i Hadsten

Lørdag og søndag blev Le Mans løbet afviklet i SmedeHallen hos Hadsten Smede og Maskinfabrik a/s ... læs mere
Hastighedskontrol i uge 39 2020

Hastighedskontrol i uge 39 2020

Rigspolitiet oplyser ... læs mere
Søren skulle have været hestehandler

Søren skulle have været hestehandler

Af Motorredaktør Jørgen Kjær, Hadsten ... læs mere
Gratis koncert

Gratis koncert

Ældre Sagen inviterer ... læs mere
En weekend med kunst i Favrskov

En weekend med kunst i Favrskov

Det er i Søften det foregår ... læs mere
Spirituskørsel

Spirituskørsel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Liv på strandene i "gamle dage"

Liv på strandene i “gamle dage”

Af motorredaktør Jørgen Kjær - Hadsten ... læs mere
annonce : Lej en PØLSEVOGN med "DET HELE" og læs lidt Pølsehistorie

annonce : Lej en PØLSEVOGN med “DET HELE” og læs lidt Pølsehistorie

Lej en komplet pølsevogn med alt hvad der hører sig til. Inklusiv en pølsemand/kvinde. 1964 : Læs yderligere NOSTALGI om tilladelse til at sælge Pølser med REMOULADE og AGURKESALAT ... læs mere
En forrygende hal-lørdag er igang

En forrygende hal-lørdag er igang

Gå i VestjyskBankArena og få dejlige oplevelser ... læs mere
Loading...