|

DA HADSTEN KOM I FJERNSYNET

Hadsten – og Richard Jensen – var med helt fremme, da TV
startede op…

HADSTEN I FJERNSYNET…

For nylig modtog Richard Torp Jensen en velkommen gave fra Hadsten Lokalarkiv. Det drejer sig om kopien af Hadstens gamle mejeri ved Hammelvej, som Richards bedstefar – han hed også Richard – byggede som en gave til mejeriet først i 50´erne.

Richard Torp ledte for nogen tid siden efter et par gamle artikler på Hadsten Lokalarkiv og spurgte i samme anledning om, hvor ”mejeriskulpturen” var blevet af. For en del år siden forærede mejeriet den til Arkivet, som dog senere måtte gemme den væk på grund af pladsmangel.

Richard nævnte, at den aldrig måtte smides ud, for i så fald ville familien gerne have den igen. Hanne Madsen i Arkivet fattede interesse for sagen, og ved hendes mellemkomst endte det med, at Richard en dag blev ringet op. Arkivet havde besluttet, at Richard måtte afhente mejerimodellen.

Den sag er klaret, og nu skal bygningerne gennemgå en lettere renovering, så den flotte model kan komme til ære og værdighed igen. Men Richards bedstefar byggede meget andet end mejerier!

Allerede i 1938 blev Richard Jensen selvstændig malermester i Hadsten.

Danmarks Radio fyldte 90 år den 1. april i år, og snart nærmer sig 65-årsdagen for Danmarks første officielle fjernsynsudsendelse. I den forbindelse er det ganske hyggeligt at tænke på, at Hadsten meget tidligt optrådte som ”skærmtrold” – og det skyldtes faktisk også Richards bedstefars mesterlige modelbyggerier.

16. september 1955 modtog Malermester Richard Jensen, Østergade 23 i Hadsten et brev. Det var fra Statsradiofoniens Fjernsynsafdeling – det senere DR, hvor Jørgen Rindholt fra Radiohuset skrev:

-Vi erfarer, at De har bygget modeller af 5-6 store brandhærgede gårde. Fjernsynsafdelingen er interesseret i at vise dette materiale i en udsendelse og skal derfor forespørge, om De er i stand til at komme til København fredag den 23. september medbringende Deres modeller…

 

Malermesterens søn, Carl Johan, som er far til denne gruppes Richard Torp Jensen, fortalte mig for mange år siden nærmere om sagen:

 -Far var naturligvis stolt af at kunne præsentere sit arbejde for et større publikum. Han skulle medvirke i programmet ”Kalejdoskop”, som udsendtes direkte. Radiohuset udbetalte ham et honorar på 75 kroner, og rejsen til hovedstaden blev også betalt.

 Bare ring – Mester kommer straks!

Forhistorien var, at Richard Jensen, som til dagligt kørte byen rundt med malergrejet stuvet på sin Triumph motorcykel med sidevogn, havde et ekstrajob som brandmand.

15 års brandslukning gav ham et indblik i den ofte uhensigtsmæssige placering af bygninger på landet, hvilket medførte døden for mange hjælpeløse dyr, som indebrændte under frygtelige lidelser. For at vise disse fejl benyttede han sin fingerfærdighed til at bygge nøjagtige kopier af de nedbrændte gårde, hvor de forskellige fejl blev præciseret. Det var tanken, at man således kunne bekæmpe brandene, allerede før de opstod.

Datoen blev rykket til den 24. september, hvor malermesteren gik i luften i bedste sendetid fra 20.40 til 21. Antallet af fjernsyn var ikke overvældende i Hadsten i 1955, men Carls mor – Ragnhild – var heldig.

Hun overværede gemalens optræden hos ejeren af Hadsten Træindustri, Rysse Mikkelsen, som inviterede på fjernsynsbesøg med TV-kabinet af eget fabrikat.

-Men det var kun for mutter, fortalte Carl Johan. -Vi andre traskede hen til Emil Pedersens vindue i radioforretningen i Nørregade og så udsendelsen på det opstillede apparat.

-Her er Kalejdoskop, sagde speakeren og fortsatte:

-Vi lader nu dekoratøren være i fred og snakker med malermester Richard Jensen fra Hadsten. Han er kommet til København med en større oppakning – bestående af nogle modeller med en helt usædvanlig historie.

Senere – i 1950´erne med makker. Det var i øvrigt svigersønnen…

Selv om TV-apparaterne var fåtallige, blev Hadstens navn via fjernsyn kendt i det ganske land i 1955. Det var dog ikke eneste gang i fjernsynets ”barndom”, byens navn optrådte på TV.

Allerede fem år efter lavede vesttysk fjernsyn et indslag, hvor Kaj Jensen fra Hadsten Kjolefabrik præsenterede sine varer på Tekstilmessen i Hamborg. Men det er en helt anden historie…

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Pitabrød med risiko for mug trukket tilbage

Pitabrød med risiko for mug trukket tilbage

Geia Food A/S tilbagekalder pitabrød grundet risiko for mug. Risiko for mug gør produktet uegnet til menneskeføde ... læs mere
FERIELANDET

FERIELANDET

Ferielandet. Ja, bortset fra vejret er det lige nu. Læs Ole Juuls afslappende og hyggelige klumme om at leve og nyde livet ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 477.

Ugens naturbilleder nr. 477.

Ugens cocktail består af motiver fra Julsø i Ry, gråænder, dådyr og sommerfugle, krydret med lidt blomster ... læs mere
Efterlyst for knivstikkeri

Efterlyst for knivstikkeri

Midt og Vestjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til af finde en mistænkt. Den 20-årige mand mistænkes for at være gerningsmand til grov vold ... læs mere
Ukrudtsbrænder tændte ild i udhus

Ukrudtsbrænder tændte ild i udhus

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Vis flaget for alle ramt af kræft

Vis flaget for alle ramt af kræft

Det er sommer, det er sol, og det er måske ferie for dig? ... læs mere
Fremlysning af Siberian Husky

Fremlysning af Siberian Husky

Østjyllands Politi søger ejeren af en hund ... læs mere
Pressemeddelelse fra ÆLDRESAGEN

Pressemeddelelse fra ÆLDRESAGEN

Aflyser og udskyder busture og andre aktiviteter ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

TEMA: MELLEMKRIGSTIDENS BERLIN ... læs mere
Alle taler om vejret. DMI taler helt hen i vejret…

Alle taler om vejret. DMI taler helt hen i vejret…

Vi skulle have haft det varmt her i juli iflg. DMI’s langtidsprognose ... læs mere
Loading...