SE, DET ER KVALITET…!
Historie til tiden: Kurt Villy Svendsen
Mit armbåndsur – et Pilgrim fra Skanderborgfestivalen; i øvrigt en gave fra min kammerat Per Langpap – gik i stå for ca. tre uger siden. Da batteriet ellers er ret nyt, kørte jeg det frem til den aktuelle tid, og så gik det igen et par dage.
Jeg tænkte, der nok var kommet skidt i mekanikken. Måske sand. Jeg bor som bekendt på heden.
Så gik det i stå igen. Dette gentog det sig vel 8-10 gange, men derpå knækkede beslaget til remmen af i den ene side. Da det ikke er let at holde et armbåndsur på armen uden rem, brugte jeg det naturligvis bare som lommeur, indtil det atter strejkede.
Efter endnu 5-6 genstarter med heldigt resultat faldt viserne af i forgårs. Så var gode råd dyre, for hvem aner, hvad et ur er uden visere? Ved du, hvad klokken er, kunne folk finde på at spørge, og så er det flovt at svare: Ja, klokken er gået i stykker.
Da jeg ikke kan undvære et ur om natten, og min højtelskede urmager fra Hjallerup nu spiser radiser nedefra, kombineret med min pekuniære situation, der p.t. er yderst skrøbelig, idet jeg netop har købt en ny, men antikvarisk bog af Jens Otto Krag, fik jeg en brillant idé.
-Du må ind i det gamle klædeskab i stalden, sagde jeg til mig selv, og der fandt jeg ganske rigtigt bedstefars lommeur liggende i en lille lærredspose; måske posen ligefrem er af flonel. Det brugte man jo.
Uret har været i mit eje siden konfirmationen, hvor jeg arvede det. Bedstefar købte uret i 1917, da han blev myndig og var begyndt at tjene en løn, om end den var beskeden. Uret blev aldrig sparet og var med ham gennem hele den lange karriere som vejmand i Varde Landsogn – og som på billedet: I marken.
Det har ikke været i brug i ca. 35 år, men dengang fik jeg guldsmed og urmager Erik Sørensen i Hadsten til at rense det og sætte nyt glas på, da det gamle var revnet.
-Det er et godt ur, gryntede den gamle klokkesmed.
Erik Sørensen satte nyt glas over maskineriet…
Bedstefars tvebak er et ægte Cortebért ur fra Schweiz, så jeg trak det op – og vupti: Det gik i gang som smurt og har gået siden. Naturligvis med passende optrækning ved sengetid.
Sådan kan man være så heldig. I kapslen er indgraveret firmaets våbenskjold samt en forsikring om, at der var 10 års garanti fra ny, men de kunne såmænd lige så godt have skrevet livsvarigt!
Cortebért leverede i øvrigt værker til Rolex dengang, så tag den, blærerøv…
Her er bedstefar, Marinus Mikkelsen Svendsen, i marken i 1940 – og han har naturligvis uret med…
