|

Dåse-fjolser og smøg-idioter!

Dåse-fjolser og smøg-idioter!

Nærværende omkringfarende klummeskribent cykler (næsten) dagligt op ad Lyngåbakken på den herlige cykelsti.
Lige netop ”herlige” skal efterhånden tages med et gran salt…
Bevoksningen med græs og vilde planter langs den fine cykelsti bliver nemlig ”pyntet” med tomme øldåser og ditto cigaretpakker. Og der kommer hele tiden flere til.

Nærværende omkringfarende klummeskribent cykler (næsten) dagligt op ad Lyngåbakken på den herlige cykelsti.

Lige netop ”herlige” skal efterhånden tages med et gran salt…

Bevoksningen med græs og vilde planter langs den fine cykelsti bliver nemlig ”pyntet” med tomme øldåser og ditto cigaretpakker. Og der kommer hele tiden flere til.

Om det er en tørstige og smøgtrængende cyklister eller ditto bilister, ved jeg ikke.

Men at der er tale om dåse-fjolser og smøg-idioter, er imidlertid helt sikkert!

Dåserne er formentlig uden pant og indkøbt syd for grænsen. Måske er smøgerne også?, Og den letteste måde at skaffe sig af med de tomme dåser og cigaretpakker er åbenbart at smide dem langs cykelstien.

Jeg står ved min betegnelse ”dåse-fjolser” og ”smøg-idioter”!

I har sikkert en IQ på niveau med jeres skonummer (eller mindre…).

Hvis I havde bare lidt mere hjerne at ‘døje’ med, så ville I vide, at det tager laaaang tid for naturen at nedbryde en tom øldåse. Nogle eksperter mener, at det tager op til 500 år, men det er der i sagens natur endnu ikke ført bevis for.

For sammenligningens skyld kan det oplyses, at en hundelort nedbrydes på et par uger…

Formentlig skriver jeg dette for ‘døve øren’, da det kræver lidt mere IQ, end I besidder at slå op på Pingvinnyt, men et lønligt håb kunne være, at jeres støttepædagog læser dette og fortæller jer, at det er en rigtig dårlig idé dels at drikke og ryge, mens man kører og dels at smide de tomme dåser og cigaretpakker langs vejen.

Søndag den 22. april sendte Danmarks Naturfredningsforening over 100.000 frivillige ud for at rydde op efter jer.

I sig selv et imponerende tal, når man tænker på, at samme dag kunne Hjerteforeningen ”kun” aktivere i omegnen af 5.000 indsamlere (i 2017 var der 4.700 indsamlere).

Det er tyskernes skyld…

Naturfredningsforeningens nye formand, Maria Reumert Gjerding, blev interviewet på TV2 NEWS lørdag morgen den 21. april, hvor hun bebrejdede vores tyske naboer, at de ikke opkræver pant på øldåser. Så ville problemet med de omkring 1,5 million dåser, som de 100.000 frivillige hvert år samler op i naturen forsvinde. Sagde hun…

Som sædvanligt stiller nærværende klummeskribent sig kritisk over for den slags løse påstande. Hvor mange dåse-fjolser vil mon gemme de sjatfyldte og ildelugtende dåser til den næste tur ned over grænsen for at få nogle få euro-cent retur? Næppe ret mange…

Næhhh, kære Maria Reumert Gjerding. Tysk dåsepant er ikke løsningen. Løsningen ligger i opdragelsen. At vi alle sammen lærer at opføre os ordentligt i naturen. Og at vi giver denne indstilling videre til vores børn. Helt enkelt….

Hvis vores tyske naboer svinede naturen lige så meget til, som de danske dåse-fjolser og smøg-idioter gør det, så ville Tyskland ligne en svinesti!

Hvis der herhjemme smides 1,5 millioner dåser i naturen, så vil en simpel udregning med befolkningstallet som grundlag få antallet af tomme øldåser i den tyske natur nå op på omkring 21,5 millioner dåser. Hvert år.

Hvis det var tilfældet, så havde tyskerne nok forlængst ”set lyset” og indført dåsepant.

Men tyskerne er bedre opdraget og passer bedre på deres natur, end danskerne gør det.

Og så er det vel lige ’over grænsen’ at forlange, at fordi vi her i Danmark døjer med dåse-fjolser og smøg-idioter, så har tyskerne bare at rette ind og få indført dåsepant!

 post@eigiljacobsen.dk

 

’SAT PÅ SPIDSEN’ skrives og redigeres af Eigil Jacobsen.

Klummen spidder hverdagens nyheder og tildragelser. Både lokalt og nationalt.

Og altid helt respektløst. Ingen kan vide sig sikker på ikke at blive ”sat på spidsen”.

Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Ugens naturbilleder nr. 434.

Ugens naturbilleder nr. 434.

Det er ikke meget blå himmel september har budt på indtil nu. Vi må jo ha' noget til gode. Idag kommer du med på tur i skov og ved mark ... læs mere
Er der en voksen til stede?

Er der en voksen til stede?

”Hensyn-sygen” på Københavns Universitet er atter brudt ud ... læs mere
Ny storparcel i Hadsten i udbud

Ny storparcel i Hadsten i udbud

Storparcellen på Gl. Sellingvej 12 i Hadsten bliver udbudt til tæt-lav bebyggelse i to etager ... læs mere
ET GAMMELT POSTKORT MED ET MEJERI

ET GAMMELT POSTKORT MED ET MEJERI

En mejeriejer, en boghandler, en førstelærer. Alle medvirkende til en aktiv og levende stationsby, og alle bidrog de til dette fine postkort fra Hadsten ... læs mere
Rekordstor tilslutning til Kunst i Favrskov

Rekordstor tilslutning til Kunst i Favrskov

 Den 21. - 22. september  kl. 10 - 17 i Søften ... læs mere
Færdselsuheld i Hinnerup

Færdselsuheld i Hinnerup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
HSK samarbejder med anden fodboldklub

HSK samarbejder med anden fodboldklub

Holdsamarbejder er ikke altid "lutter lagkage", men jeg er glad for, at jeg kan berette om en god historie fra pigefodboldens verden ... læs mere
Litterære filmaftener i Hadsten og Hammel

Litterære filmaftener i Hadsten og Hammel

Kom til en hyggelig aften i den lokale biograf med læseinspiration og film ... læs mere
Østjyllands Politi søger medlemmer til borgerråd

Østjyllands Politi søger medlemmer til borgerråd

Østjyllands Politi opretter to nye borgerråd, hvor frivillige borgere får mulighed for både at dele deres oplevelser med politiet og drøfte nye tiltag. Målet er at sikre en tæt dialog og inddragelse af borgernes perspektiv ... læs mere
Pilotprojekt i Sundhedshuset i Hadsten

Pilotprojekt i Sundhedshuset i Hadsten

Til Alle Patient foreninger – Pensionist foreninger – Ældresagen i Favrskov Kommune ... læs mere
Indbrud i Hinnerup

Indbrud i Hinnerup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...