Så kom vi ind i uge 3, og jeg bliver stadigvæk motioneret stort set hver morgen.
Og herren i huset er heldigvis ikke ganske utilfreds med mig…
Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg nytårsaften gruede for mit liv, da han stålsat proklamerede, at nu ville han ”fa’en gale mig” gå på kur og tabe mindst 10 kg!
Jeg havde faktisk en rædselsfuld nytårsaften, hvor jeg stod herude på badeværelsesgulvet og skælvede ved tanken om at blive smidt på genbrugspladsen som elektronisk skrald, hvis herren i huset skulle få mistanke om, at mit display ikke viste den nedadgående vægtfylde, som han forventede.
Men jeg er hverken blevet skældt huden fuld, sparket til eller truet med exit til genbrugspladsen.
Tværtimod, så får jeg anerkendende og selvtilfredse kommentarer, når mit display åbenbarer sig for hans åsyn.
Og jeg må sige, at han også får gjort noget ved det.
Udgangspunktet og det foreløbige resultat af hans asketiske levemåde de første 14 dage her i begyndelsen af året, kan du ved selvsyn se her:
Måtte det bare fortsætte…
Det fortæller jeg mere om i næste uge.
