|

Danmark har mistet sin 1. plads!

Den seneste OECD-opgørelse viser, at Danmark mistede den gule førertrøje i skattetryk i 2017…

Siden 2002 – altså de seneste 16 år – har danskerne været de mest skatteplagede borgere blandt OECD’s 36 medlemslande.

Men det er slut nu!

De franske skatteborgere har snuppet 1. pladsen for næsen af det danske skattevæsen.

Men det var en hårfin afgørelse. Nærmest kun med et mulehår til forskel.

Med et skattetryk i 2017 på 46,2 pct. af bruttonationalproduktet overgår de franske skatteydere os danske skatteplagede borgere, idet vi ”slipper” med ”kun” 46,0 pct. af bnp, efter at vi her i landet året før blev brandbeskattet med 46,2 pct.

Sverige beskatter deres borgere med 44 pct., hvilket udgør en forskel på omkring 40 milliarder kroner, som vores svenske naboer slipper billigere.

Hvad går vores skat i grunden til?

Ja – det er et godt spørgsmål…

Verdens næsthøjeste skattetryk går bla. til verdens største offentlige sektor. Og så kan man jo undre sig over, at vi dagligt bombarderes med historier om elendig eller mangelfuld offentlig service. Hvordan mon det hænger sammen?

Eksempler på elendig offentlig service står nærmest i kø:

Lige fra nybagte mødre, der dårligt nok må komme inden for døren på sygehusenes fødeafdelinger, før de bliver smidt ud igen, til gamle plejekrævende patienter, der henvises til at ligge i deres egen urin og afføring i timevis.

Det Kgl. Post(u)væsen er en rendyrket parodi og DSB leverer så jammerlig en togdrift, at de rejsende flygter over til de private rejseformer.

Vejnettet er overfyldt og underinvesteret. Det samme gælder den digitale infrastruktur, så snart man kommer bare lidt uden for de større byer.

Sygehusskandalerne, herunder byggeri, patientjournaler (Sundhedsplatformen) og den almindelige drift, hvor operationer, er noget vi her i Region Midtjylland må kigge i vejviseren efter, er ikke engang længere ”breaking news”…

Vores folkeskoler hører til blandt verdens dyreste, men sender nogle af verdens dårligste elever videre i uddannelsessystemet (ref. de løbende PISA-undersøgelser).

Det demografiske træk, som et et udtryk, der dækker over befolkningsudviklingen, fokuserer på, at vi ældre og de små nyfødte koster kassen. Hele 2 mia. kr. over de næste 4 år. Men ingen tør dårligt nok nævne, at integrationen (eller manglen på samme) koster os skatteplagede danskere 36 mia. kr. Om året! Forrige år var det dog ”kun” 33 mia. kr…

Så hvad er der galt i Dannevang? Hvorfor maler Dybbøl mølle så ”helt ad helvede til”?

Noget af forklaringen må givetvis findes i det enorme ”fedtlag”, som vores hærskarer af Djøf-ansatte udgør. Disse ”herremænd”, der er ansat til at kontrollere, at skattekronerne bruges optimalt og som er vores politikeres rådgivere, gør det ganske enkelt ikke godt nok!

Og lur mig, om ikke Skat tilbageerobrer den gule førertrøje her i 2018…

Alligevel ser vi allerede nu, hvor den tilstundende valgkamp er i fuld gang, at der er politikere og partier, der helt seriøst mener, at skattelettelser er roden til alt ondt og forklaringen på alle de fortrædeligheder, vi kan konstatere hos det offentlige uvæsen.

Helt ærligt – hvem kan tage sådanne bortforklaringer alvorligt?

Her på PingvinNyt vil vi gerne se vores to lokalt valgte folketingsmedlemmer, Britt Bager fra Venstre og Daniels Toft Jacobsen fra Socialdemokraterne, komme med deres forklaringer på, hvad der er galt med vores såkaldte velfærdssamfund. Og hvorfor det berømmede new public management har spillet fallit.

 

post@eigiljacobsen.dk

SAT PÅ SPIDSEN’ skrives og redigeres af Eigil Jacobsen

Klummen spidder hverdagens nyheder og tildragelser. Både lokalt og nationalt.

Og altid helt respektløst. Ingen kan vide sig sikker på ikke at blive ”sat på spidsen”.

Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Pandekagedag
5. mar. 2019

Pandekagedag

VETERAN PLØJNING
9. mar. 2019

VETERAN PLØJNING

Loading...

Gert og Lis nød jubilæumsdagen i Hadsten Bio

Gert og Lis nød jubilæumsdagen i Hadsten Bio

Gert fortæller følgende fra dagen ... læs mere
Forslag: CO2-kompensation i Favrskov

Forslag: CO2-kompensation i Favrskov

Hvis danskernes CO2-udledning skal ned, et er bl.a. nødvendigt at begrænse flyvningen. Men det er svært,. Det vil nok hjælpe lidt at indføre afgifter, men der er også brug for at kunne betale kompensation for den CO2 man udleder når ... læs mere
Glade hundesmileys over hele landet

Glade hundesmileys over hele landet

Landets hundekenneler, -internater og -pensioner har fået en smiley, som viser, hvor godt de passer på deres hunde ... læs mere
Flot Fastelavnsoptog i gaderne i Hadsten

Flot Fastelavnsoptog i gaderne i Hadsten

Med start på Biblioteket og slut på Hans Gadebergs Plads - se billedreportage ... læs mere
Vi skal hjælpe skoletrætte børn

Vi skal hjælpe skoletrætte børn

Birgit Liin, byrådsmedlem for Venstre i Favrskov Byråd, Formand for Børne- og Skoleudvalget, Hvidtjørnevej 3, Laurbjerg, 8870 Langå ... læs mere
Efterlysning : Dagens lille fund på en mark øst for Hadsten.

Efterlysning : Dagens lille fund på en mark øst for Hadsten.

Dagens lille fund gav et par henvendelser, der kaster lidt lys over fundet  ... læs mere
Røverkøb

Røverkøb

Røde Kors Butikken i Thorsø giver den nu en ekstra  skalle ... læs mere
2 indbrud i Hadsten

2 indbrud i Hadsten

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Kvalitetsrapport på børne- og familieområdet

Kvalitetsrapport på børne- og familieområdet

Byrådet har godkendt den første kvalitetsrapport på børne- og familieområdet "Kvalitetsrapport for Børn og Familie 2018" ... læs mere
VENSTRE SKAL FINDE EN NY SPIDSKANDIDAT

VENSTRE SKAL FINDE EN NY SPIDSKANDIDAT

På den netop afholdte generalforsamling hos Venstre i Favrskov oplyste viceborgmester Flemming Nørgaard, at han ikke genopstiller som spidskandidat til det kommende kommunalvalg i 2021 ... læs mere
2 indbrud i Hinnerup

2 indbrud i Hinnerup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
KIRKE OG SOGN - marts 2019

KIRKE OG SOGN – marts 2019

Nyt fra Lyngå, Lerbjerg og Skjød ... læs mere
Loading...