Det kommende klimamærke føjer sig til rækken af de andre fødevaremærker
Regeringen afsætter nu ni mio. kr. til et storstilet udviklingsarbejde, der i løbet af et år skal komme med et bud på, hvordan klimamærket kan se ud.
I dag kan vi se på de madvarer, der ryger i indkøbskurven, om de er både sunde, økologiske og kontrolleret for dyrevelfærd. Men er de gode for klimaet? Det er ikke til at sige i dag.
Derfor melder fødevareminister Rasmus Prehn i dag ud, at Danmark nu skal have et statskontrolleret klimamærke.
Klimamærket skal hjælpe forbrugerne med at træffe grønne valg, når de handler. Samtidig skal det skubbe fødevareproduktionen i en mere klimavenlig retning. Klimamærket vil også bidrage til, at Danmark bedst muligt realiserer FN’s verdensmål – særligt mål 12 om at sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer.
Et statskontrolleret klimamærke skal sikre, at der er ét fælles klimamærke, som forbrugerne kan have tillid til, og som detailhandlen og fødevarebranchen bredt set vil anvende.
Rasmus Prehn, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri:
”Danskerne vil gerne spise mere klimavenligt. Men det er svært at gennemskue, hvad der er det grønne valg, når man står med indkøbskurven i hånden. Derfor skal Danmark nu have et statskontrolleret klimamærke. Det skal være ét samlet mærke, som forbrugerne kan have tillid til, så vi undgår en skov af mærker, der bare forvirrer. Nu samler vi de vigtigste spillere, og sætter arbejdet i gang. Inden jul skal de komme med deres skarpeste bud på, hvordan et dansk klimamærke kan se ud, så vi kan blive det første land i verden, der får et statskontrolleret klimamærke. Vi stiller os allerforrest på den globale scene, og viser vejen frem i den grønne omstilling.”
Anja Philip, formand for Forbrugerrådet Tænk:
”Fra en af vores nye undersøgelser ved vi, at tre ud af fire forbrugere har svært ved at gennemskue fødevarernes klimaaftryk. Derfor er der brug for et klimamærke, som kan hjælpe forbrugerne med at træffe mere klimavenlige valg, når de står i indkøbssituationen. Hvis vi kan få et klimamærke, der kan vise vejen til en mere klimavenlig kost, bliver det et vigtigt bidrag til den grønne omstilling.”
Per Thau, koncerndirektør i Coop:
”Det er afgørende for den grønne omstilling i dagligvarehandelen, at vi giver kunderne en troværdig kommunikation, som de kan anvende, når de står i supermarkedet og skal vælge, hvilke varer de vil købe. Klimamærket skal have samme troværdighed som det røde Ø-mærke har, og som har været stærkt medvirkende til Danmarks globale førerposition på økologi.”
John Wagner, adm. direktør i De Samvirkende Købmænd:
”Vi har tre krav til klimamærkning: Troværdighed, troværdighed og troværdighed. Derfor kræver det et hidtil uset grundigt forarbejde, hvor der tages optimalt hensyn til alle parametre, f.eks. også produktionsforhold og transport, før et mærke lanceres. Gennemsnitsbetragtninger må ikke gøre mærket på konkrete varer mere vildledende end vejledende, og mærket skal have bred opbakning fra både leverandører og detailhandel. Med andre ord: Klart ja til et klimamærke, når vi er sikre på, at det har en troværdighed og kan få en gennemslagskraft på linje med det økologiske mærke, nøglehulsmærket og svanemærket.”
Henrik Vinther Olesen, CSR-direktør i Salling Group:
”Ambitionen og det langsigtede mål må være et klimamærke, hvor forbrugeren kan se den konkrete klimabelastning direkte på den enkelte vare. Derfor hilser vi ministerens udspil velkomment og ser frem til at kunne bidrage med de erfaringer, vi har gjort os via egne forsøg med klimamærkning og for alvor rykke på klimadagsordenen.”
Til at udvikle et statskontrolleret klimamærke nedsætter fødevareministeren nu en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen skal stå i spidsen for et større arbejde det kommende år til ni mio. kr., hvor alle relevante aktører får mulighed for at komme med deres input til det nye danske klimamærke. På den baggrund skal arbejdsgruppen udarbejde en konkret model, som skal præsenteres inden jul.
Opdraget til arbejdsgruppen er, at klimamærket skal være entydigt, enkelt og let at forstå.
Arbejdsgruppen består af Fødevarestyrelsen (formand), Salling Group, COOP, De Samvirkende Købmænd, Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer, DI og Økologisk Landsforening.
Det er ambitionen, at arbejdsgruppen kan levere deres bud på Danmarks nye klimamærke inden udgangen af 2022.
Fakta om klima og fødevarer:
• Danskerne udleder i gennemsnit hvad der svarer til ca. 7 ton CO2 om året fra privat forbrug. Omtrent 2 ton kommer fra fødevarer og drikkevarer. Det svarer til ca. 5,5 kilo om dagen. (Energistyrelsen).
• En gennemsnitlig dansker i alderen 6-64 år kan reducere klimaaftrykket fra kosten med 31-45 pct. ved at følge kostrådene (Klimarådet).
• Hovedparten af danskerne mener, det er vigtigt at bekæmpe klimaforandringer, via det vi spiser. Seks ud af ti vil gerne spise mere klimavenligt (Madkulturen).
• Tre ud af fire forbrugere oplever, at det er svært at gennemskue, hvilket klimaaftryk fødevarer har. Og kun to ud af cirka 1.100 adspurgte forbrugere kan rangere otte almindelige madvarer korrekt efter, hvor meget de belaster klimaet (Forbrugerrådet Tænk).
• Mærker har stor betydning for forbrugerne. 86 pct. bruger mærker til at orientere sig efter, når de køber ind (Forbrugerrådet Tænk).
