|

Danmarkshistoriens (formentlig) dyreste e-mail

Regeringen bøjer sig for Venstre og udskriver millionregning til social-kammeraterne i de større byer. Derimod kommer Favrskov til at tjene på ”bommerten”


Billedtekst: Farvskov tjener 9,4 millioner, mens Aarhus taber 51 millioner på halveringen af udlændingeordninger til kommunerne
Kilde: Jyllands-Posten

Det var unægtelig en dyr e-mail, der gik forkert i byen, da Jyllands-Posten ved en fejl fik en mail fra Socialdemokratiets ledelsesmæssige indercirkel – en mail, der i detaljer beskrev hvordan man ville tryne Venstre ved at offentliggøre interne og fortrolige detaljer fra de igangværende forhandlinger om den kommende kommunale udligningsreform.

For at klinke skårene har regeringen med statsminister Mette Frederiksen og finansminister Nicolai Wammen i spidsen utallige gange for åben skærm måttet beklage miseren med den løbske e-mail.
Sjældent har man set, at det er lykkedes for en politisk modstander at ydmyge den siddende regering så meget.

Derudover har regeringen måttet gå bodsgang og gøre økonomisk knæfald for Venstre, som fik en milliardstor indrømmelse for blot at gå med til at genoptage forhandlingerne om udligningsreformen.
Det kommer til at gå ud over en række store byer med socialdemokratiske flertal.
Derimod ser det ud til, at Favrskov Kommune ”tjener” små 10 millioner kroner på den fatale e-mail.

Indrømmelsen til Venstre går ud på at halvere den såkaldte udlændingeudligning, der i år giver specielt de store byer et tilskud på 5,2 milliarder kroner. Eksperter har i flere år påpeget, at dette tilskud var helt ude af proportioner, når man ser på de reelle udgifter, der er forbundet med at have mange to-sprogede indbyggere.

Man kan med rimelighed hævde, at det eksorbitante tilskud til de store byer har været en kæmpe sovepude og stærkt medvirkende til den mislykkede integrationsindsats de seneste 30-40 år!
Med halvt så mange penge i kassen, kan det være, at der bliver skabt et større incitament for storbyerne til at få flere udlændinge til at blive selvforsørgende.
Man har da lov at håbe…

”SAT PÅ SPIDSEN” skrives og redigeres af Eigil Jacobsen, som her
spidder hverdagens store og små finurligheder, nyheder og tildragelser.
Både lokalt og nationalt. Og altid helt respektløst…
Ingen kan vide sig sikker på ikke at blive ”sat på spidsen”.

Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Butikkerne i Søndergade i Hadsten er ved at gøre klar

Butikkerne i Søndergade i Hadsten er ved at gøre klar

Enkelte har ikke været lukket helt, men nu bli`r der meget mere liv ... læs mere
Støt børn og unge ramt af kræft

Støt børn og unge ramt af kræft

Når du køber Bamselotteriet online, støtter du Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte – målrettet børn og unge ... læs mere
Hurtig handel foretrækkes

Hurtig handel foretrækkes

Af motorredaktør Jørgen Kjær, Hadsten ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

TEMA: KRIMISERIER PÅ E-REOLEN ... læs mere
Politisk makværk koster Favrskov dyrt

Politisk makværk koster Favrskov dyrt

Af Mette Nøhr, Bestyrelsesmedlem, Det Konservative Folkeparti i Favrskov, Grønhøjvej 33, 8450 Hammel ... læs mere
Information vedrørende opstart i HSK

Information vedrørende opstart i HSK

af Martin Kryger Ahrentsen ... læs mere
Ekspert: Brug ikke kælderen til børneværelse

Ekspert: Brug ikke kælderen til børneværelse

De fleste kældre egner sig ikke til børneværelser, advarer fagekspert i Videncentret Bolius. Læs, hvorfor du helst ikke skal lave børneværelse i kælderen ... læs mere
Bagspiller fra liga til Hadsten

Bagspiller fra liga til Hadsten

Af Simon Olsen, Pr. og Eventschef Simon Olsen, Hadsten Håndbold ... læs mere
Efterlysning: Sjælden militær Nimbus stjålet

Efterlysning: Sjælden militær Nimbus stjålet

Af motorredaktør Jørgen Kjær, Hadsten ... læs mere
Små friluftsforeninger får 2,5 millioner i corona-hjælp

Små friluftsforeninger får 2,5 millioner i corona-hjælp

En ny støtteordning skal forhindre, at lokale friluftsorganisationer kommer i klemme på grund af corona-krisen. Der er bred enighed blandt Folketingets partier om at støtte med 2,5 millioner kroner ... læs mere
Udligningssmæk til Østjylland

Udligningssmæk til Østjylland

Af Charlotte Green, Byrådsmedlem og Folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti ... læs mere
Loading...