|

De første motorløb blev kørt på Fanøs sandstrand for netop 100 år siden

Af Jørgen Kjær, Motorredaktør

   Jørgen Kjær

Vil man læse den første, største og mest grundige samlede skildring af de første virkelige væddeløb i dansk motorsportshistorie, motorløbene på Fanø, kommer man ikke uden om bogen ”Historien om Fanø Motorløbene 1919-1924” af Jan Clausen Nielsen, Jørgen Lind og Brian Barrett, der udkom i 1996, og som har været kilde til en del af denne artikel. Man kan stadig være heldig at finde bogen antikvarisk til få hundrede kroner.

Sommeren 1917 tilbragte den 24-årige danske motorcykelentusiast Svend Simmelkjær i Skagen, og sammen med en række andre motorcyklister morede de sig med at køre på strandbredden. På den faste næsten cementhårde strandbred, der opstod ved lavvande, kunne der rigtig komme fart på motorcyklerne, ja der kunne køres noget hurtigere end på datidens støvede landeveje. Det våde sand måtte være ideelt til et afvikle et motorløb på, tænkte den unge mand! Han skulle bare finde den rigtige strand, den skulle have en vis bredde og længde, der skulle være plads til både deltagere og publikum. Der skulle gerne kunne køre 4-5 biler ved siden af hinanden. Kun sand, der netop havde været gennemvædet af tidevandet, kunne bruges til motorkørsel, og i Skagen var det kun en halv meter bred bræmme.

Det første Fanø Løb i 1919 levede helt op til de forventninger initiativtagerne Nervø og Simmelkjær havde.

 

Året før havde Simmelkjær puslet med tanker om at lave et motorløb på Cykelbanen i Ordrup, men Dansk Bicycle Club var måske lidt bange for en gryende konkurrence fra motorcyklisterne, og bestyrelsen afslog at lade banen bruge til motorløb.

Simmelkjær tog derfor sammen med andre motorfolk på udkig efter en passende strand. Der var ikke noget, der kunne bruges ved Grenen, men da Simmelkjær i arbejds medfør kom til Esbjerg, besluttede han sig for at tage et par feriedage på Fanø. Han tog postdamperen til øen, hvor al automobilkørsel tilfældigvis var indstillet på grund af benzinmangel, men han kom i stedet med hestevogn til hotellet.

 

Inden middagen gik han en tur ned til vandet, og her fandt han lige netop den strandbred, han havde drømt om til at arrangere motorløb på. En kilometerlang og op mod to hundrede meter bred strand, der ved ebbe var så fast, at end ikke hans fodaftryk kunne ses, når man gik der. Simmelkjær var fyr og flamme og fik straks aftalt med ejeren af stranden, Fanø Vesterhavsbad, at de skulle prøve direktørens bil på stranden. Det fungerede fint, den efterlod sig heller ikke spor i sandet.

På det tidspunkt var motorløb ifølge motorloven forbudt på offentlig vej, men da stranden var privat ejet, var de største udfordringer nok beliggenheden i forhold til fastlandet og i forhold til badehotellerne. Hvordan skulle man få fragtet alle de mange deltagere og tilskuere, man forventede, til Fanø, hvortil der kun gik mindre færger, der endnu ikke var bygget til biler?

Stemningen var både høj og spændt når feltet holdt parat til start.

Mange udfordringer skulle overvindes

Hvis løbet skulle have nogen chance for at blive realiseret vidste Simmelkjær udmærket, at han var nødt til at have både Kongelig Dansk Automobil Klub og Danmarks Motor Union med på ideen. Det skulle gerne være et internationalt løb på Fanø, og det var disse to organisationer, der repræsenterede Danmark internationalt.

Men sagen blev syltet i Kongelig Dansk Automobil Klub, blandt andet fordi de fandt det lidt uheldigt at lave et motorløb, samtidig med at Folketinget netop var ved at revidere motorloven. Simmelkjær var dog utålmodig, og fik offentliggjort en artikel med sine tanker om motorløb på Fanø i det uafhængige sportsblad Idrætsbladet i marts 1919. Tanken var at det bedste tidspunkt for løbet i forhold til tidevandet ville være i juni eller juli. Altså kunne det jo først blive i 1920!

Heldigvis læste en vis person, Alfred Nervø, motorredaktør på Politiken Simmelkjær artikel. Han havde erfaring med både flyvning som en af pionererne i dansk flyvning, og han havde deltaget i mange motorsportsbegivenheder i både ind- og udland. Han var også manden bag mange motorarrangementer, blandt andet de første Skagen-løb for biler og motorcykler.

Alfred Nervø var vildt begejstret. Her var virkelig noget nyt, og Politiken var en levende avis, der gerne støttede motorsporten. Det ville være helt i avisens ånd at få sit navn knyttet til et internationalt hastighedsløb.

Hvem skulle lægge navn til?

Simmelkjær og Nervø blev hurtigt enige om at arbejde videre med ideen. Nervø var formand for Dansk Motor Klub, men begge var godt klar over, at de nødvendigvis skulle have Kongelig Dansk Automobil Klub og Dansk Motor Union med for at det kunne realisere.

Nervø fik overtalt Simmelkjær til at Politiken skulle stå som arrangør. Avisen og Nervø var vant til den slags samarbejder, men Kongelig Dansk Automobil Klub var ikke interesseret i et samarbejde med den efter deres mening rebelske avis, og det endte derfor med at Nervø foreslog, at Dansk Motor Klub stod som arrangør og Politiken som protektor, det måtte de to store organisationer så acceptere.

Simmelkjær og Nervø gik så i gang med at håndplukke en gruppe fremtrædende motormænd, som man kaldte dem på det tidspunkt, og gruppen tog i påsken til Fanø for at besigtige forholdene. De mente inden afrejsen optimistisk, at løbene kunne køres allerede 5-6. juni. Men de måtte erkende at tilkørsels- og indkvarteringsforholdene ikke kunne klare både de mange badegæster, der ferierede der på det tidspunkt, og motorfolkene.

Man besluttede derfor at lave løbene den 23-24. august, hvor det også passede med tidevandet på en søndag. Der var naturligvis mange praktiske problemer, der skulle løses i forhold til at få de mange deltagere og tilskuere, man forventede, til Fanø. Der skulle ligeledes laves et reglement og et tidstagningsapparat. Nervø tog sig af reglementet og tidstagningsapparatet fik man varmemesteren på Polyteknisk Læreanstalt til at konstruere.

Den største udfordring var nu at få kørere, biler, motorcykler, officials og tilskuere til Fanø. Man forsøgte med at indleje pramme, der kunne fragte 8-9 biler ad gangen til Fanø, men det lykkedes ikke, og derfor måtte de ordinære postfærger klare sagen.

Både biler og motorcykler skulle deltage

Reglementet var ikke særligt detaljeret, der skulle kæmpes i 23 klasser inddelt efter slagvolumen. 7 klasser for motorcykler, 6 for motorcykler med sidevogne og 10 klasser for biler. Der skulle afholdes to løb. Om lørdagen et enkeltstartsløb med flyvende start over en kilometer og om søndagen i heats, hvor de skulle starte med handicaps i forhold til lørdagens tider.

Motorfolket fik en måned frem til 1. august til at tilmelde sig. Samtidig kom der også de sædvanlige kritiske røster. Var banen nu alligevel så velegnet? Var der kviksand? Og miner fra første verdenskrig? Det gik dog lidt sløjt med tilmeldingerne, og på et tidspunkt overvejede man helt at aflyse løbet, da der var så mange penge på spil.   

I de sidste dag op mod tilmeldingsfristen indkom mange tilmeldinger, og størst opmærksomhed var der omkring den italienske Grand Prix-vinder Minoia, der gennem den danske Fiat-agent tilmeldte en 130 HK Fiat –racer. Han forventede sig ligesom den danske motorverden meget af Fanø-løbet.

Stemningen var både høj og spændt når feltet holdt parat til start.

Den store dag oprinder

Rammerne var således i orden for det store hastighedsløb, og alle motorsportsinteresserede var klar over, at det ville blive en uforglemmelig oplevelse både at se og komme til at deltage i et sådan løb i to dage på Fanøs brede, solbeskinnede strand.

Allerede torsdag den 21. august 1919 begyndte den officielle træning til weekendens konkurrencer. Ikke alle var lige så begejstrede som Nervø og Simmelkjær for banen på stranden. De syntes den var noget tung.

I Esbjerg var der om fredagen trængsel på havnen og i byen. Postfærgen kunne ikke sejle til tiden grundet ebbe, og da de ventende fik at vide, at det kun var deltagerne, der kunne få deres biler med til Fanø sank humøret en del. Og da regnen så væltede ned, var udsigten til en god weekend i fare. Men da vandstanden steg, og Postfærgen kom af sted til Fanø, var fortrædelighederne efter en hyggelig aften på hotellet glemt. Det var tidevandet, der satte dagsordenen for løbet, og løbet var derfor sat til at starte kl. 8.00 lørdag morgen, men allerede klokken 6 kom køretøjerne buldrende ned mod stranden. Så godt som alle kendte mærker i automobiler og motorcykler var repræsenteret ved Fanø løbet.

Efter et par timer var man klar til starten, men tidevandet havde ikke blot gjort stranden fast og hård, der lå også vragrester, og en engelsk mine fra første verdenskrig vakte lidt bekymring. Den skulle naturligvis fjernes, og det var jo oplagt, at det til trafikregulering tilkaldte dragonregiment fra Randers klarede dette. Men for ikke at skabe panik hos tilskuerne tog en official stille og roligt og fjernede minen med de bare næver.

Overfarten fra Esbjerg til Fanø voldte store problemer, og der var kø ved færgen. Det første år fik kun deltagernes motorkøretøjer lov at komme med færgen om fredagen før løbet.

Samtidig med den første start forsvandt solen, og regnen styrtede ned. Men arrangementet fortsatte med de forskellige klasser, og der blev kørt med fine tider, men det var dog dagens hovedløb, klassen for motorvogne med 4500-5250 ccm., de fleste så frem til. Det var her omtalte italienske Minoia stillede op mod to Hudsonvogne med danske kørere. Minoia satte med 140 km/t den hurtigste tid. Ingen havde før set en bil blive fremført med så stor en hastighed, mange havde få år tidligere end ikke set en bil. De var her vidne til teknikkens triumf.

Løbene fortsatte efter planen om søndagen, hvor solen skinnede ned over den hvide strandbred og da dagen var slut kunne løbskomiteen konkludere at arrangementet var vellykket og succesen var hjemme. Selv totalisatorerne, hvor man kunne spille på resultaterne, havde stort besøg og en god omsætning.

Succesen var hjemme

Fanø-løbenes sportslige succes var nu sikret. Det var også en sejr for dansk motorsport. Det var lykkedes på ganske kort tid at stable et arrangement på banen, der ville give genlyd i hele den internationale motorsportsverden.

Det var der dog delte meninger om. Resultaterne var måske ikke helt i international topklasse, måske på grund af vejret, men selve banen var der stor tilfredshed med, men man var nok nødt til at lave en yderligere opdeling i racer- og turistkøretøjer. Adgangsforholdene til øen lå noget tilbage at ønske, og tilskuerfaciliteterne måtte forbedres. Det måtte der kunne blive råd til, idet løbene havde givet et pænt økonomisk overskud.

Der var heller ikke udelt begejstring for dagbladet Politikens rolle i planlægningen af arrangementet, det mente flere, at de danske motorklubber selv skulle kunne klare.

Men som nævnt var succesen hjemme, og det blev aftalt at fortsætte i 1920. Der blev afholdt løb på Fanøs sandstrande i både 1920, 1921, 1922, 1923 og 1924 som skulle blive det sidste, da en racerkører, Campbell under et verdensrekordforsøg i sin Sunbeam-racer tabte et forhjul, der dræbte en ung dreng på 15 år og kunne have dræbt og såret mange flere. Forholdene var efter fleres mening ikke sikre nok, tilskuere var for tæt på banen, og derfor tog myndighederne affære for at undgår flere ulykker.

Justitsministerens sagkyndige opstillede derfor et strandløbsregulativ, der dog blev stærkt kritiseret, da det udelukkede fuldblodsracerne, kvindelige deltagere og lukkede vogne!

Det regulativ gjorde det ikke muligt at gennemføre løbene på Fanø året efter, men trods en ændring af dette i 1926 var der ikke økonomisk basis for at genoptage løbene. I 1939 søgte man at gennemføre et stævne, men det lykkedes ikke, og et nyt blev planlagt til året efter, men her kom anden verdenskrig i vejen.

I dag er stranden på Fanø lige så god at køre på, men det foregår nu i et mere adstadigt tempo, når turister og fastboende tager sig en tur på sandet.

De øvrige Fanø-løb og andre strandløb på de danske sandstrande vil blive omtalt i senere artikler i VeteranPosten.

Der har i nyere tid været afholdt jubilæumsløb med klassiske racere/biler på stranden på Fanø, og i disse år afholdes strandløb med klassiske biler på stranden på Rømø. Disse har været med endda meget stor succes.

 

 

Billedtekster:

99: Vil man læse den første, største og mest grundige samlede skildring af de første virkelige væddeløb i dansk motorsportshistorie, motorløbene på Fanø, kommer man ikke uden om bogen ”Historien om Fanø Motorløbene 1919-1924” af Jan Clausen Nielsen, Jørgen Lind og Brian Barrett, der udkom i 1996, og som har været kilde til en del af denne artikel. Man kan stadig være heldig at finde bogen antikvarisk til få hundrede kroner.

100: Italienske Minoia vandt Fanø-løbet i 1919 i en Fiat. En Harley Davidson motorcykel havde startet festen med at køre kilometeren med flyvende start på 32,4 sekunder, svarende til 111,1 km/t. ”Kunne andre nå op på så høje hastigheder i de blæsende vejr på den regnvåde Fanø Strand? Først da italieren Fernando Minoia kom til i sin lange røde Fiat-racerbil blev rekorden slået og øget til hele 140 km/t – men det var også en rigtig fabriksracer!” Således berettede stakåndede journalister hjem til deres redaktioner fra det første racerløb på Fanø Strand i 1919.

101: Det første motorløb på stranden på Fanø blev efterfulgt af løb i både 1920, 1921, 1922, 1923 og 1924, som dog blev det sidste grundet en dødsulykke under et verdensrekordforsøg. Udklip fra Illustreret Tidende 1921.

102: Stemningen var både høj og spændt når feltet holdt parat til start.

103: Fanø løbene blev allerede efter det første i 1919 en international begivenhed.

104: Det første motorløb på Fanø Strand blev kørt for netop 100 år siden i august 1919.

105: Det første Fanø Løb i 1919 levede helt op til de forventninger initiativtagerne Nervø og Simmelkjær havde.

106: Overfarten fra Esbjerg til Fanø voldte store problemer, og der var kø ved færgen. Det første år fik kun deltagernes motorkøretøjer lov at komme med færgen om fredagen før løbet.

107: Når vandet ved ebbe trak sig tilbage fra stranden, stod denne som en hård bane, hvor bilernes dæk, som det ses, næste ikke satte aftryk. Det var perfekt til hastighedsløb. På Fanø var stranden i modsætning til andre steder i landet både tilstrækkelig bred og lang til at gennemføre motorløb. Tilsvarende strande har været brugt andre steder i verden. Mest berømt er jo nok Daytona Beach i Florida.

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



MESTER JAKOB - MESTER JAKOB - sover du -- nej nej tværtimod

MESTER JAKOB – MESTER JAKOB – sover du — nej nej tværtimod

BAGERMESTER JAKOB OVERGAARD åbnede i weekenden sit nye BAGERI og BAGER- FORRETNING I DET NYE SUNDHEDSHUS i HADSTEN ... læs mere
Pressemeddelelse

Pressemeddelelse

Affaldssorteringen kan stadig blive bedre i Favrskov ... læs mere
Længere åbningstid om fredagen i kommunens daginstitutioner

Længere åbningstid om fredagen i kommunens daginstitutioner

Af Birgit Liin, medlem af Favrskov Byråd og borgmesterkandidat for Venstre, formand for Børne- og Skoleudvalget ... læs mere
Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Din fiskemand MARK er på plads udenfor Kvickly i Hadsten ... læs mere
Hadsten Sangforening kan i år fejre 125 års jubilæum.

Hadsten Sangforening kan i år fejre 125 års jubilæum.

Dagen er den 14. oktober. Dagen er den 14. oktober. Det lidt usædvanlige jubilæum vil blive markeret på forskellig måde ... læs mere
Socialdemokratiet er imod det frie valg

Socialdemokratiet er imod det frie valg

Charlotte Green, Medlem af Favrskov Byråd for Det konservative Folkeparti ... læs mere
Ochratoxin A i rosiner

Ochratoxin A i rosiner

Tilbagetrukne Fødevarer ... læs mere
Hvem vandt kornvægten

Hvem vandt kornvægten

Så er korndyngen afleveret og vejet, og resultatet blev 600 tons og 450 kilo. Tak til alle der deltog i gætteriet, der var stor spredning, den der var tættest var købmand Niels Mortensen, der var købmand i Lyngå i rigtig ... læs mere
Hadsten Lokalarkiv henter fra gemmerne: Galten Mølle

Hadsten Lokalarkiv henter fra gemmerne: Galten Mølle

Hadsten og Omegns Folkeblad bragte d. 30. april 1980 en artikel om Galten Mølle, der havde fået luft under vingerne igen. Artiklen fortæller om møllen og ejernes historie fra den blev bygget i 1878 og om den restaureringen der p.t ... læs mere
Letbanen er blevet en tung klods om benet…

Letbanen er blevet en tung klods om benet…

Økonomien i letbaneprojektet har sejlet lige fra begyndelsen, og prognoserne for fremtiden viser, at det er et håbløst urentabelt projekt ... læs mere
Loading...