|

De gamle motorkøretøjer skal overleve som kulturarv og indgå i historiefortællingen

Af Jørgen Kjær, Hadsten, redaktør, forfatter og tandlæge

Jørgen Kjær

Ved det netop afholdte folketingsvalg var klimadagsordenen et af de fremherskende emner. Der var næsten ingen grænser for de forskellige partiers og folketingskandidaters bud på hvordan CO2-udslippet skulle begrænses, og vore motorkøretøjer drevet af fossile brændstoffet fik ganske naturligt et drag over nakken. Overbuddene på antallet af eldrevne biler med den konsekvens at almindelige benzin- og dieselbiler skal udfases voksede, efterhånden som valgkampen skred frem.

En tur på de gamle brosten i Den Gamle By i en næsten 100-årig bil giver en helt speciel oplevelse, der ikke kan gengives på plancher og i et udstillingsvindue.

Og ja, vi skal passe på vores klima og begrænse udledningen af CO2, og ja antallet af motorkøretøjer drevet af fossile brændstoffer har utvivlsomt indflydelse den CO2 udledning, som tillægges betydning for den globale opvarmning og dermed klimaændringer. Og ja, de klassiske køretøjer bidrager også, men beviseligt i så forsvindende små mængder, at glæden ved at se og køre i de ældre køretøjer, må kunne retfærdiggøre deres bidrag til CO2 udledningen. I hvert fald i klassikerfolkets egne øjne, men har vore dages politikere og ”klimatosser” samme veneration for den rullende kulturarv?

Der var engang en udrykningskøretøj var forsynet med et rigtig gult flag og en rigtig knallert var en Puch Maxi. Den historie formidles ligeledes i Den Gamle By.

 -Er man villig til at ofre den røde bøf på klimaets alter, kan man sikkert også være villige til at ofre en rød MG, lød det fra min kloge fætter. Vore dages unge stræbsomme politikere har sikkert ikke den store interesse for de gamle motorkøretøjer. De er vokset op med, at biler kun er et nødvendigt forbrugsonde, der i de store byer er mere til besvær end gavn. Mange af dem ser ikke noget specielt i en gammel bil, hvorfor skulle de dog have lov at til køre og forurene, fortsatte han. De gamle motorkøretøjer ser de blot som museumsgenstande, men vil I have en chance for på sigt fortsat at kunne køre frit i dem, er det nok vigtigt, at de bliver betragtet som kulturgenstande, en rullende kulturarv, der indgår i kultur- og historiefortællingen og ikke blot som legetøj og investeringsobjekter, var min fætters gode råd.

Og måske har han ret! Og her kommer blandt andet Den Gamle By i Aarhus klassikerfolket til undsætning.

 

Den rullende kulturarv indgår i historiefortællingen

I en artikel i VeteranPosten for juni måned fortalte vi om, hvordan vores rullende kulturarv indgår i historiefortællingen ved markeringen af 74-årsdagen for den danske befrielse den 5. maj 1945. På samme måde indgår de klassiske køretøjer i historiefortællingen og –formidlingen i Den Gamle By i Aarhus.

-Lige siden vi i Den Gamle By begyndte at bygge 1927-kvarteret og 1974-kvarteret, var vi opmærksomme på, at en af de mest markante forskelle på vores 1800-talsbydel og de nye kvarterer er bilen, fortæller museumsinspektør Erik Nielsen fra Den Gamle By. Han fortsætter:

-Derfor har vi tilknyttet et lav af frivillige, som kommer i weekenderne og parkerer deres veteranbiler, motorcykler og scootere i vores 1974-kvarter. Derudover har vi selv indkøbt fem biler til 1927-kvarteret og tre til 1974-kvarteret. De er alle indregistrerede og køreklare. En gang om ugen kører vi en af vores veteranbiler rundt i Den Gamle By eller ude i den rigtige by, hvis vi skal til bageren efter kage til kontoret. På den måde får vores gæster og folk i Aarhus mulighed for at se, at den gamle mekanik stadig fungerer. Og så er det vores håb, at de dermed får en snak om forskelle og ligheder imellem det gamle og det nye, og kommer til at tænke på, hvordan tingene har udviklet sig derhen, hvor vi er i dag. Det er også derfor, at vi de sidste tre år har haft temadage, hvor vi har haft fokus på veterankøretøjer. I år udvidede vi konceptet, så gæsterne kunne komme ud og få en køretur i vores veteranbiler. På de to weekender valgte cirka 870 personer at betale de ti kroner, det kostede at få en tur i vores Ford T fra 1926, i vores Citroën Kløverblad fra 1925 eller i vores Folkevogn fra 1973. Vi ville gerne give vores gæster en ekstraordinær oplevelse, som samtidig ville give dem en lidt større forståelse af, hvordan tingene var i gamle dage. Lugten af varm olie, det langsomme tempo, den trange plads og ubehaget ved at køre på toppede brosten forstås bedre, når man har kørt en tur rundt i Den Gamle By. Men man opdager også, at man faktisk kører hurtigere end i hestevogn, at sæderne er komfortable, og at bilerne er overraskende pålidelige. Der var altså en grund til, at bilen trods mangel på aircondition, servostyring mm. fik så stor udbredelse op igennem 1900-tallet, forklarer Erik Nielsen.

-Når vi viser vores veteranbiler frem i Den Gamle By, har vi bemærket, at bilerne tiltrækker publikum af to forskellige årsager. De gamle biler fra 1920’erne fascinerer gæsterne, fordi de er flotte og anderledes. Der er håndsving, overskuelige motorrum, sjove skærme, flotte trådhjul og masser af charme. Gæsterne vil typisk gerne vide, hvor hurtigt bilerne kunne køre, hvor mange HK de har, og hvad de kostede, dengang de var nye. Man kan sige, at gæsterne ser bilerne og gerne vil have viden. Lige omvendt er det med bilerne i 1974-kvarteret. Her er det gæsterne, der gerne vil give viden fra sig. De vil gerne fortælle hinanden om dengang, de kørte syv personer til Rom i en Folkevogn eller fortælle om dengang, de selv fik deres første bil, dengang de gik i stå og reparerede bilen med en nylonstrømpe eller om dengang, deres far røg i bilen, så de var køresyge, inden bilen overhovedet havde forladt kantstenen. Så vores 1970’er-biler og det tilknyttede lavs køretøjer fortæller ikke kun historien om bilens og byens udvikling, de gør også, at vores gæster kan mindes og fortælle deres egen historie til hinanden.

For Den Gamle By i Aarhus er specielt bilen en vigtig del af historieformidlingen og –fortællingen.

En tur på de gamle brosten i Den Gamle By i en næsten 100-årig bil giver en helt speciel oplevelse, der ikke kan gengives på plancher og i et udstillingsvindue.

 

-At Den Gamle By er et sted, hvor man kommer for at få og give viden, er vi meget glade for, og i den proces er vores veteranbiler et godt redskab. Derfor er vi stolte og glade for vores gamle biler, selv når bremserne svigter på en tur til Himmelbjerget, eller en kølerslange springer i myldretiden inde i Aarhus, men det er en anden historie, slutter Erik Nielsen.

Den Gamle By i Aarhus har haft stor succes med den nyere historiefortælling. I 1974-kvarteret – som er en periode, vi jo nok er mange der kan huske – er bilen en helt naturlig del af bybilledet.

 

Bevar gårsdagens køretøjer på morgendagens veje

Motorhistorisk Samråds grundholdning er ifølge deres hjemmeside, at biler og motorcykler er udtryk for hele det tyvende århundredes kultur, ikke blot den tekniske kultur, men hele samfundslivets kultur. Få andre opfindelser har haft så vidtrækkende indflydelse på vores tilværelse og har skabt så mange forandringer. Med samrådets motto ”Bevar gårsdagens køretøjer på morgendagens veje” in mente,  arbejder vi stålfast og målrettet på at sikrer de bedst mulige forhold for den fortsatte bevarelse af de historiske køretøjer. Vi anser de historiske køretøjer som en væsentlig del af vores fælles kulturhistorie, og som sådan skal vi sikre os, at den viden der er om dem, viderebringes til vores efterkommere i så stor en udstrækning som muligt, lyder det fra Motorhistorisk Samråd. Dette uddybes på  Samrådets hjemmeside i en artikel af Niels Jonassen, hvor det blandt andet lyder:

”Allerede ved tredivernes slutning levede et meget stort antal danskere af motorkøretøjer, såsom forhandlere, mekanikere, vejarbejdere eller handelsrejsende. Der var store bilsamlefabrikker i landet, så et stort antal arbejdspladser i industrien var dermed direkte knyttet til motorkøretøjer. I løbet af halvtredserne voksede antallet af motorkøretøjer for nærmest at eksplodere efter 1960. Bilen blev hver mands eje. Parcelhusområderne uden om byerne voksede og vejene fyldte mere og mere. Motorveje blev anlagt, og færgeruterne flyttede fra byerne ud på de yderste spidser. Der opstod butikscentre som man kun kan få glæde af, hvis man har bil. En meget stor anlægsindustri blev direkte afhængig af motoriseringen.

Den Gamle By har selv indkøbt flere veteranbiler og klassikere, der indgår i museets historieformidlingen. Museet har endda indrettet både et autoværksted og en Ford-forhandler, som den kunne have set ud i 1927.  

 

Motorhistorisk Samråd er stiftet for at sikre, at den betydning som motorkøretøjerne har haft for samfundet udvikling ikke forsvinder i ligegyldighed. Det er væsentligt at sikre at fortidens køretøjer ikke blot bevares som museumsgenstande, men også for fremtiden kan få lov til at køre på vejene. Ikke alene af historiske og tekniske årsager, men som dokumentation for den udvikling vores samfund har gennemlevet i løbet af de sidste 100 år. Tænk blot, hvordan vores samfund havde set ud i dag, hvis vi ikke havde haft bilen!”

”Det er derfor, at det er så vigtigt at bevare de gamle køretøjer. Og dette på trods af at de er usikre, de larmer, de forurener og de er langsommere end moderne køretøjer, men de lever og repræsenterer en epokegørende del af vores samfunds- og kulturhistoriske udvikling.”

Man mødes på kajen

 

Synergieffekten skal udnyttes

Denne synergieffekt mellem de gamle køretøjer som en rullende kulturarv og museumsverdenen skal klassikerfolket og deres organisationer være vågne og udnytte. Klubberne og ejerne af de klassiske køretøjer skal derfor være villige til ufortrødent at stille op og deltage, når museerne inviterer til samarbejde. Klubber og klassikerfolket skal også selv være opsøgende for at få sat de gamle køretøjer ind i en sammenhæng med kultur- og historieformidlingen.

Klassikerfolket med Motorhistorisk Samråd i spidsen skal holde vore politikere op på de klassiske motorkøretøjers betydning for historiefortællingen. Det skal være i den store sammenhæng men også i dagligdagen.

I to weekender i juni måned afholdt Den Gamle By ”Fart på” – dage, hvor bilen for alvor blev inddraget i historieformidlingen med køreture for gæsterne blandt i museets Citroen Kløverblad fra 1925..

Hvad vil politikerne?

I forrige folketingssamling var der flere politikere, der selv havde klassiske køretøjer, og der var en vis forståelse for de klassiske køretøjers betydning for historieformidlingen. Men hvordan ser det ud i dag? VeteranPosten vil følge op med de nyvalgte politikeres, Regeringens og ministrenes holdning til dette.

Vi har spurgt Kristian Pihl Lorenzen, transportordfører for Venstre, der også betegnede sig som veteranbilernes vagthund i forrige foketingssamling om synergieffekten mellem klassiske køretøjer og historie- og kulturformidlingen:

-Køretøjer – og i særdeleshed biler – har haft kolossal positiv betydning for udviklingen og fremskridtet i Danmark de seneste hundrede år. Biler og den mobilitet, de giver os, er tæt forbundet med vores stærke økonomi og dermed vores fælles velfærd. Desuden han bilen givet danskerens frihed og gjort dem lykkeligere, ikke mindst i tyndere befolkede egne uden vidt forgrenet kollektiv transport. Her havde og har bilen enorm betydning. Bilen er kort sagt tæt forbundet med danmarkshistorien og vores kulturhistorie. Og den historie bør formidles til nutidens generationer ved enhver passende anledning, lyder det fra Kristian Pihl Lorenzen.

Torvet i Den Gamle By var tidligere rammen om hestekøretøjer, så kom bilen!

-Hatten af for Den Gamle By i Aarhus, der har vist vejen. Lad os få mere af den slags i fremtiden. Også hatten af for de mange tusinde ejere af et historisk køretøj. De er også med til at bevare og formidle et vigtigt stykke dansk kulturhistorie. Jeg ser gode muligheder for synergieffekt mellem disse to former for formidling, idet arrangementet som det i Den Gamle By bidrager til at anspore og opmuntre os ejere af et historisk køretøj. Og det bidrager til at åbne politikeres øjne for værdien af, at folk køber, bevarer og kører i historiske køretøjer.  Det går hånd i hånd. Og det kan der være hårdt brug for i en tid, hvor der er stærkt fokus på klimaforandringer og grøn transport. Her må tingene ikke kamme over og komme ud af proportioner, så politikere i et anfald af overdreven grøn iver pludselig forbyder eller begrænser kørsel med de historiske køretøjer. Det ville i givet fald være et stort kulturhistorisk tab, som jeg personligt vil kæmpe for at undgå. Bilen længe leve, pointerer Kristian Pihl Lorentzen.

Museet skaber den rette stemning med kaffebar i in Citroen Hy og gavlmaleri på væggen – det var dengang, det var udbredt at ryge tobak-

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Rekordstor tilslutning til Kunst i Favrskov

Rekordstor tilslutning til Kunst i Favrskov

 Den 21. - 22. september  kl. 10 - 17 i Søften ... læs mere
Færdselsuheld i Hinnerup

Færdselsuheld i Hinnerup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
HSK samarbejder med anden fodboldklub

HSK samarbejder med anden fodboldklub

Holdsamarbejder er ikke altid "lutter lagkage", men jeg er glad for, at jeg kan berette om en god historie fra pigefodboldens verden ... læs mere
Litterære filmaftener i Hadsten og Hammel

Litterære filmaftener i Hadsten og Hammel

Kom til en hyggelig aften i den lokale biograf med læseinspiration og film ... læs mere
Østjyllands Politi søger medlemmer til borgerråd

Østjyllands Politi søger medlemmer til borgerråd

Østjyllands Politi opretter to nye borgerråd, hvor frivillige borgere får mulighed for både at dele deres oplevelser med politiet og drøfte nye tiltag. Målet er at sikre en tæt dialog og inddragelse af borgernes perspektiv ... læs mere
Pilotprojekt i Sundhedshuset i Hadsten

Pilotprojekt i Sundhedshuset i Hadsten

Til Alle Patient foreninger – Pensionist foreninger – Ældresagen i Favrskov Kommune ... læs mere
Indbrud i Hinnerup

Indbrud i Hinnerup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Favrskov er stadig blandt de bedste erhvervskommuner

Favrskov er stadig blandt de bedste erhvervskommuner

Favrskov er igen flot placeret i dette års udgave af Lokalt Erhvervsklima, der er Dansk Industris opgørelse af kommunernes erhvervsvenlighed ... læs mere
Serie 2, sejr over Østdjurs 91

Serie 2, sejr over Østdjurs 91

Af Formand for HSK-fodbold Gert Jensen ... læs mere
Aldrig har jeg oplevet så nærværende og engageret et arbejde med mennesker!

Aldrig har jeg oplevet så nærværende og engageret et arbejde med mennesker!

Af Ann Sofie Skjoldager, Implementering af værdiskabende IT ... læs mere
Loading...