|

Den gamle præstegård i Ødum og købmanden på hjørnet.

Vi har fra Martin Møller, Torvet i Ødum modtaget følgende spændende historie om Ødum gamle Præstegård og købmanden på hjørnet.

Billedert her over er præsteboligen i begyndelsen af 1900tallet.
 

Billedet herunder er Ødum Præstegård, som den så ud i 50erne.

Huset vi ser til venstre er bolig for vores præst, samt konfirmandstue. Den hvide bindingsværksbygning, midt i billedet, er avlsgården med avlsbygning, og bolig for præstegårdsforpagteren, i samme bygning. Så vidt jeg husker er det boligen, der vender ud mod vejen. I 50erne var det Niels Bager, der var forpagter på gården.

Hvornår præsteboligen og avlsgården er bygget, må stå hen i det uvisse, men på gamle kort fra midten af 1800tallet er præstegården vist, men man må jo nok formode, at den er meget ældre.

På et gammelt billede, fra før 1900, er præsteboligen stråtækket, men har før 1915 fået tegltag, som det kan ses på et foto, ophængt i Ødum Forsamlingshus. Inden for de senere år er det gamle tegltag udskiftet med et nyt tegltag.

Præsteboligen, som vores tidligere præst, Pastor P. Hostrup boede i fra 1947 til 1978, og mange præster før ham, blev totalrenoveret i 78/79 før vores nuværende præst, Ole Juul, flyttede ind.

Over for kirkegården ses en af byens branddamme, som var samlingssted for byens børn, der om sommeren fangede salamandere i dammen, og om vinteren kørte på skøjter på dammen.

Det lille hus til højre, skulle senere blive til købmandsforretning.   

 

Herunder ser vi købmandsforretningen, som købmand Kudsk flyttede til fra den gamle købmandsforretning, som omtalt i forige indlæg om Ødum.

Købmandsbutikken var en mindre butik, og så vidt jeg husker, blev der kun solgt dagligvarer, og selv om byens borgere, i langt større omfang end nu, handlede lokalt, tror jeg, at Brugsen og butikkerne i Hadsten, var en hård konkurrent til købmanden.

På billedet ser vi en del børn foran butikken, og hjørnet var tit et samlingssted for ungdommen.

Købmanden overdrog senere butikken til familien Jørgensen, som drev butikken til først i 70erne, hvor butikken lukkede, og en elektrikker overtog bygningen. Bygningen er igen senere blevet solgt og ombygget en del.

 

I det lille bindingsværkshus, i billedets højre side, boede kirkens ringer, graver og kirkesanger gennem en menneskealder, Gunnar Poulsen og hans hustru, Anna.

Hvornår det lille bindingsværkshus er bygget, må stå hen i det uvisse, men formodentligt for noget mere end 100 år siden, da der findes et foto fra omkring 1915, hvor huset er med i billedet.

Billedet ses herunder, og som det kan ses, er det et gammelt postkort. Hvad der står på bagsiden ved jeg ikke.

Hvem drengen med koen er, vides ikke.

Billedet er ophængt i forsamlingshuset.

 

I 1960 blev den gamle præstegård, avlsgården, revet ned, og der blev bygget en helt ny gård med avlsbygninger og nyt stuehus.

Præstegårdsforpagter Niels Bager, drev gården frem til 1968 hvor en ny forpagter kom til.

Den nye forpagter, Søren Pedersen, drev præstegården frem til, vistnok 1984, hvor gården blev forpagtet ud til en af egnens landmænd, som senere købte gården.

På billedet herunder ses, at en del af den gamle gård er borte, og nye avlsbygninger i baggrunden er opført.

Stuehuset er efterfølgende opført, og det hele fremstod i 1960 som en meget moderne gård.

I forbindelse med opførelsen af den nye avlsgård, blev branddammen sløjfet, og der blev en stor plæne foran stuehuset, som det også ses i dag.

Som det også ses på billedet, har nogle børn smidt cyklerne i vejkanten, og er formodentlig ved at prøve, om isen kan bære.

Når isen kunne bære, blev skøjterne fundet frem og spændt på støvlerne, og ofte blev der spillet ishockey med en kæp som stav, og en tom dåse som puk.

Dengang, i 50erne, var mulighederne for at have det rigtige udstyr ikke store, men det gik altid alligevel.

Efter at branddammen blev fyldt op, flyttede “skøjtebanen” ned på vandhullet, som ligger op ad hovedvejen, syd for Ødum.

En kort overgang blev den nederste del af håndboldbanen, ved I.P. Hartmanns vej, oversvømmet om vinteren, som en hel rigtig skøjtebane.

På billedet herunder ses bygningerne og hjørnet af Ødumvej og Amdrupvej, som det ser ud i dag.

I “præstegården”, som nogen stadigvæk kalder gården Ødumvej 30, er der i dag galleri, Det lille Galleri.

 Som det ses, er huset, hvor der var købmandsbutik ændret en del, ligesom det lille bindingsværkshus på modsatte hjørne er det.

Herunder ser vi så præsteboligen, Ødumvej 32, som vi kender den i dag, et flot hus, som har prydet byen i mere end 100 år.

Med venlig hilsen

MARTIN MØLLER

 

LÆS  OGSÅ FØLGENDE AF MARTIN MØLLER   OM     ØDUM
Ødum Brugsforening
Ødum Kirke
Ødum Præstegård
Ødum Tørrestation
Ødum gamle købmandsbutik
Ødum gamle skole
Ødum Tømrerforretning og Ødum Malerforretning
Tobæk Mølle
Nybyggerne på trekanten i Ødum
Bette Ødum
Ødum Teglværk
Hovedvejskrydset
Aagård og Brohuset
Det skønneste sted
Ødum Vandværk
Ødum Torv
Smedjerne i Ødum
 
SØG på forsiden af Hadsten-Pingvinnyt i venstre side –god fornøjelse og en meget stor tak til Martin Møller for spændende og interessante historier fra og om  Ødum.
Med venlig hilsen
Hadsten-Pingvinnyt

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Sparer kommunen på pengene eller på kvaliteten? spørger byrådskandidat Bodil Kvistgaard Olsen fra Enhedslisten

Sparer kommunen på pengene eller på kvaliteten? spørger byrådskandidat Bodil Kvistgaard Olsen fra Enhedslisten

Kvalitet kræver nemlig penge og tid og medarbejdernes daglige faglige skøn og prioritering af opgaverne ... læs mere
Læserbrev : Landsbyliv og de små skoler

Læserbrev : Landsbyliv og de små skoler

af byrådsmedlem Grethe Villadsen (A) Voldum ... læs mere
NYT fra Favrskov Erhvervsråd

NYT fra Favrskov Erhvervsråd

Lokale iværksættere kæmper om priser ... læs mere
Billedskolen og Musikskolen ude i naturen sammen

Billedskolen og Musikskolen ude i naturen sammen

De optog lyde og billeder fra naturen omkring Lilleåen ved Sløjfen ... læs mere
2 indbrud i Hinnerup

2 indbrud i Hinnerup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Færdselsuheld i Hammel

Færdselsuheld i Hammel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
NYT fra Kræftens Bekæmpelse

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

Tolv år efter første HPV-vaccination: Kvinderne effektivt beskyttet ... læs mere
Læserbrev : Svigtende vejbelysning i Hadsten

Læserbrev : Svigtende vejbelysning i Hadsten

fra Leif Willumsen Gammel Sellingvej 10 Hadsten Tlf. 61333045 ... læs mere
En sød lille historie fra sportens verden

En sød lille historie fra sportens verden

af fodboldformand i HSK Gert Jensen ... læs mere
Vil du være vinterbader - så er det nu

Vil du være vinterbader – så er det nu

DET ER NU, DU SKAL I GANG, HVIS DU SKAL HAVE DEBUT SOM VINTERBADER I ÅR. VANDTEMPERATUREN ER ALLEREDE SÅ LAV, AT DET GYSER LIDT I KROPPEN, NÅR MAN GÅR I VANDET, OG DET ER GODT AT VÆNNE SIG TIL ... læs mere
Hadsten Håndbold – Roskilde Håndbold

Hadsten Håndbold – Roskilde Håndbold

Topbrag, og en noget anderledes optakt end normalt…Torsdag d. 19/10 kl. 19.30 i Vestjysk Bank Arena ... læs mere
Hadsten Håndbold Support

Hadsten Håndbold Support

Ny sponsor aftale er på plads! ... læs mere
Loading...