|

Den nye Lillebæltsbro er blevet klassiker

Af Motorredaktør Jørgen Kjær – Hadsten

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

2×50 år ved Lillebælt – bil og bro kan begge fejre 50 års fødselsdag.

 

Af Jørgen Kjær

 

Lillebælt har altid været et knudepunkt i trafikken på tværs af Danmark og mellem landsdelen. I mange år efter bilismens udbredelse var det færgeruter, der stod for overfarten. Disse ruter var suppleret med overførsel af tog. Med Danmark som øernes og dermed broernes land, kan det derfor godt undre, at man skal helt frem til 1935 før snoren kunne klippes til den dengang nye Lillebæltsbro.

Den var ventet med længsel og lige fra snoreklippet og i de efterfølgende år steg trafikken over broen kolossalt o takt med at antallet af køretøjer voksede i den danske befolkning. I takt med den stigende trafik op igennem 1950`erne var der ikke tvivl om at dem eksisterende bil-/jernbanebro skulle erstattes af af en ny bro, der kunne binde Fyn og Jylland sammen. De indledende sonderinger startede i 1962 og i 1965 kunne første spadestik tages. For inden var gået mange overvejelser og undersøgelser om den rette placering. Man overvejede at bygge den ved siden af den eksisterende bro, ligesom man overvejede at bygge et ekstra lag på den, men klogelig faldt valget på at bygge en helt ny motorvejsbro mellem Jylland og Fyn.

I 1970 overtog Den Nye Lillebæltsbro en stor del af vejtrafikken fra Den Gamle Lillebæltsbro, med tre motorvejsspor i hver retning.

 

Man afsatte 130 millioner til projektet, og blot 5 år senere – den 21. oktober 1970 – kunne de første gå over broen og få deres ”Brobevis” inden den første bil blev sluppet fri. Prisen på broen løb op i godt det dobbelte, men der er vist ingen der i dag betvivler værdien af investeringen.

I dag er trafikken på Den nye Lillebæltsbro vokset til omkring 80.000 køretøjer i døgnet.

Kan man så blive ved at kalde en 50 år gammel bro for Den nye Lillebæltsbro? Det bliver vi jo nok nødt til, selv hvis der kommer en ny bro på et tidspunkt. For da den nyeste bro over Lillebælt skulle have et navn i 1970 var det lidt svært at blive enige om navnet, men det endte som bekendt med, at man valgte navnet Den nye Lillebæltsbro.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

I motorkøretøjernes verden er 50 år land tid, og veteran- og klassikerbetegnelsen bliver aktuel. 50 år for en uundværlig bro – også for klassikerne – er en bedrift, en begivenhed, der er værd at fejre – det ønsker VeteranPosten tillykke med.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA –      MG1300 mk2 er en 1970 model med første registrering 6/7 1970.

Tillykke fra bil af samme årgang

Og ganske passende har vi fundet en bil af samme årgang til at ønske broen tillykke. Billederne er taget af Bo Vincent Petersen.

BMC lavede deres 1100 og 1300 model af ADO16 med seks forskellige bilmærker, Standard modellerne Austin og Morris, De sportslige modeller MG og Riley samt de luksuriøse Wolseley og Vanden Plas.

MG 1100 kom frem i 1962. Af den første model er lavet 123.307 biler frem til efteråret 1967. For 1968 årgangen blev alle ADO16 gjort mindre i finnerne, som betegnes Mk2 bortset fra MG1300, som ikke fandtes i mk1 version. MG1100 mk2 og MG1300 blev i modelåret 1968 lavet i 10.597 eksemplarer.  For 1969 årgangen udgik MG1100 mk2 og MG1300 blev erstattet af MG1300 mk2 (større effekt på motor 70 hk). Af MG1300 mk2 er der i model årene 1969 til 1973 produceret 23.505 biler. (Alle produktions data jf. Anders Ditlev Clausager: MG Saloon cars from the 1920s to the 1970s.)

Bilen, der er fotograferet ved 50-års fødselaren Den Nye Lillebæltsbro har også fødselsdag, idet den er en af de i alt 23.505 producerede MG1300 mk2, og en af kun 6.598 biler, som blev færdiglavet til eksport, og en af de kun 1.295 biler, som blev lavet til eksport af 1970 modellen.

Bilen er eksporteret til Sverige som ny, med første registrering den 6/7 1970. Bilen blev købt af en ældre svensk dame, som havde bilen til sin død og kun fik kørt lidt med bilen. Hendes arvinger solgte den til Erik Andersen i Løgstør, som totalrestaurerede bilen. Bilen blev synet i november 2013 efter fuldført restaurering. I juni 2020 var bilen averteret til salg i Veteranposten og fik sin 4. ejer.

VeteranPosten ønsker tillykke med de 50 år til både bro og bil!

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



2 bilister standset af politiet

2 bilister standset af politiet

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Ja til COVID vaccinepas

Ja til COVID vaccinepas

Af Christian Møller – Nielsen, regionsrådsmedlem(V), fhv. lægefaglig direktør ... læs mere
Byrådsmøde foregår via Skype

Byrådsmøde foregår via Skype

På grund af den aktuelle corona-situation bliver byrådsmødet tirsdag 26. januar 2021 kl. 19 i Favrskov Kommune afviklet som et Skype-møde ... læs mere
Taget for narkokørsel m.m.

Taget for narkokørsel m.m.

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Færdselsuheld

Færdselsuheld

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Vi leger fortsat

Vi leger fortsat

Fortæller Hadsten Håndbold ... læs mere
Skjød Tidende er udkommet

Skjød Tidende er udkommet

Godt nyt til alle Skjødsere og andre der kunne være interesseret - klik ind på Skjød Tidende ... læs mere
Boligsiden.dk :

Boligsiden.dk :

Danskerne købte boliger for svimlende 252 milliarBoligsiden.dk: der i 2020 ... læs mere
Har du et realkreditlån, som skal have ny rente 1. april?

Har du et realkreditlån, som skal have ny rente 1. april?

Per Ø. Nielsen - Vestjysk Bank fortæller følgende ... læs mere
Vil du være årets første millionvinder?

Vil du være årets første millionvinder?

Kræftens Bekæmpelses nye STØTTELOTTERI ... læs mere
Har du handlet her :

Har du handlet her :

Virksomhed ransaget – ejer sigtet for bedrageri ... læs mere
Loading...