|

Den rigtige beslutning

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten – Byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti – www.reneschneider.dk

Rene` Schneider  (C)

 

Selvfølgelig skal det kommende plejecenter i Hadsten ligge i stille og rolige omgivelser. Derfor er byrådsbeslutningen om placeringen ved Hadbjergvej den helt rigtige.

I de seneste uger op til den endelige byrådsbeslutning har der været skrevet og talt meget om placeringen. Dansk Folkeparti og Venstre var stemt for at lade plejecentret opføre mere bynært – tæt på byens ”puls” med indkøb, kultur, offentlig transport mv.

Debatten i byrådet om placeringen gik mest på, om Handbjergvej ligger ude på ”Herrens Mark” – uden tilstrækkelige offentlige transportmuligheder ind til ”livet” i byen”.

Det er forstemmende, at ingen i byrådet tænkte på at spørge fagpersoner om deres syn på placeringen af plejecentret, før de fremturer med egne synspunkter…

Hvor ”frisk” er det lige, man er, når man kommer i den situation, at man bliver visiteret til en plejehjemsplads? Er man som plejehjemsbeboer ivrig efter at gå til et kulturelt arrangement i Sløjfen? Eller en tur i biffen? Eller ned i Netto?

Eller har en plejehjemsbeboer mere brug for rolige og trygge omgivelser?

 

Spørger man plejepersonalet på ethvert plejehjem, er jeg sikker på, at det er det sidste, nemlig trygge og rolige rammer om den enkeltes hverdag, der prioriteres allerhøjest.

Enhver fagperson ved, at f. eks. demente ældre bliver urolige og utrygge ved støj og unødige forstyrrelser. Nogle gange kan blot gadelys virke utrygt på en dement person.

Men Niels Kallehave (DF), Lone Glarbo (V) og Hanne Smedegaard (V) mener det modsatte, nemlig at ældre og svage plejehjemsbeboere ønsker at tage del i og følge med i ”livet” i byen. Har de selvsamme byrødder mon nogensinde selv besøgt en plejehjem og snakket med demente ældres lyst til det ”pulserende” byliv?

Grethe Villadsen (S) påpegede under debatten i byrådet, at det kommende plejecenter kommer til at ligge flot med smuk udsigt til Nørre Galten Kirke.

Det tror jeg så heller ikke vil virke specielt stimulerende på en ældre plejehjemsbeboer…

Rene ` Schneider

 

 

 

 

Kommentarer til “Den rigtige beslutning

  1. Blot 3 korte kommentarer til Rene S:
    1. Jeg, Hanne og Venstre ønskede udelukkende en DIALOG om, hvor den bedste placering ville være. En dialog hvor de ældre, feks Ældreråd og Ældresag, skulle inddrages.
    2. Nu er det ikke udelukkende demente som er på plejecentre i Favrskov, omend andelen er stigende.
    3. Valgfrihed er en god liberal tankegang, og vi ønskede at undersøge interessen for en bredere vifte af muligheder. Muligheder for at vælge imellem bynære og mere landlige placeringer.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Velkommen JYSK!

Velkommen JYSK!

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten Byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti - www.reneschneider.dk ... læs mere
GF Trafikpris:

GF Trafikpris:

De folkelige trafikprojekter skal på banen ... læs mere
Svar til Eigil Jakobsen

Svar til Eigil Jakobsen

Fra Birgit Liin byrådsmedlem og borgmesterkandidat for Venstre i Favrskov ... læs mere
UD I NATUREN (36)

UD I NATUREN (36)

På landet knokles der i disse dage for at få høsten i hus. Du kommer med en tur til Vitten ... læs mere
Utraditionelt samarbejde mellem DSB og ICEKIID skal forebygge ulykker

Utraditionelt samarbejde mellem DSB og ICEKIID skal forebygge ulykker

ICEKIID har skrevet en sang, der skal få de unge til at tænke sig om, når de fjoller rundt på DSB’s stationer ... læs mere
Færdselsuheld

Færdselsuheld

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Hinnerup Garden træder an

Hinnerup Garden træder an

Stafet for Livet får besøg på lørdag den 28.august ... læs mere
Ugens anmeldelse

Ugens anmeldelse

Tema: Når forsiden snyder ... læs mere
Venstre: Behov for en ny udbudspolitik

Venstre: Behov for en ny udbudspolitik

Af Af Birgit Liin, borgmesterkandidat og medlem af Favrskov Byråd for Venstre ... læs mere
Loading...