|

DEN SIDSTE KLUMME.

Af Sven Erik Ginge

jour. emer.

 

Så gik december, og Hadsten undgik desværre ikke hærværk mod butikkernes juleudsmykning. En eller flere idioter på natlig togt ødelagde for titusindvis af kroner af de smukke lyskæder rundt om butiksvinduerne. Skammeligt, for sjældent har midtbyen været så stemningsfuld og smuk som i år. Måske skulle de handlende overveje, om lyskæderne til næste jul bør monteres indvendig i stedet for udvendig.

Og så fik vi jo brugt 2019. Hver især kan vi gøre regnebrættet op: var det et godt år, eller et knap så godt år? Vi har nok vidt forskellige parametre for regnestykket.

Men for analyseinstitutter, tænketanke, medier og mange andre kan det hele sættes ind i nogle regneark, hvorefter man kan aflæse facit. På årets sidste dag er det nok værd at kigge tilbage på, hvordan forholdene er i vores kommune.

Der er både plusser og minusser, men først en oplysning om, at man skal holde alle tal op imod det faktum, at der er 98 kommuner i Danmark. Og nu til, hvordan Favrskov har klaret sig:

Kommunen er nummer 51 når det gælder sport og fritid, her afsættes der 1136 kr. pr. indbygger. Altså nogenlunde midt i feltet. Langt værre ser det ud på kulturområdet, her bruges der kun 248 kr. pr. indbygger, hvilket placerer Favrskov som nummer 89. Her er der vist plads til forbedring.

Ungdommen er fremtiden, siges det, så skolegang er vigtig. Målt på karakterer går vi en solid fremtid i møde, Favrskov indtager en 13. plads. Knap så fint går det med de lidt yngre børn. Inden for børnepasning er vi nummer 44, inden for skolefritidsordninger er vi nummer 47 – kommunen har kun 46 pladser for hver 100 børn. Og i øvrigt stiger prisen her fra nytår for børn i 0.-3. klasse. Det sker fordi disse årgange får færre timer i skolen, og altså flere timer i SFO’en, så forældrene skal betale for 2,25 timer ekstra pr. uge. Underligt argument, for der må vel være tilsvarende færre udgifter i skolen?

I den anden ende af aldersskalaen er Favrskov måske ikke det bedste sted at blive gammel. Med de afsatte beløb ender vi på en plads som nummer 76 ud af 98 når det gælder forhold for ældre. Det anfægter dog tilsyneladende ikke ret mange, for når det gælder levealder er Favrskov faktisk nummer 9. Folk kan godt lide at blive gamle i Favrskov.

På det sociale område klarer Favrskov at få en masse kontanthjælpsmodtagere i job, så her har vi en fin 10. plads. Lidt i samme boldgade ligger uddannelsesniveauet, hvor vi er nummer 22. Og hvis nogen alligevel ender i ledighed, så er Favrskov faktisk nummer 4 inden for begrebet ”jobskabelse”.

Alt i alt, når det hele lægges sammen og trækkes fra, ender Favrskov som nummer 26 blandt landets 98 kommuner. På nogle felter altså næsten i top, på andre næsten i bund. Hvis vi alle strammer os lidt an, kan vi måske kravle op ad listen i 2020.

I øvrigt er Hadsten den eneste Favrskov-by på listen over Danmarks 100 største byer. Med 8134 indbyggere er Hadsten nr. 96. Det er 131 flere faste indbyggere end de har i Skagen – altså uden turister. I Hinnerup bor der 7884, i Hammel 7095, i Søften 2867, i Ulstrup 2004, i Thorsø 1837.

Og husk så lige, at statistik er som en lygtepæl: god at støtte sig til, men ikke meget oplysende!

Joh, der har været nok at forholde sig til i denne og tidligere klummer. Men mon ikke vi nu efterhånden er kommet kompasset rundt, måske endda flere gange? Dette er ”månedens klumme” nummer 75, altså har Pingvinnyt leveret læserne en månedlig klumme i mere end seks år. Det må være nok. ”Månedens klumme” stopper hermed. Mange tak til de læsere, som har holdt ud, og måske endda har leveret en kommentar til klummen. Tak for denne gang.

Sven Erik Ginge, jour. emer.

 

Kære Sven Erik

Tusind tak for de mange interessante, oplysende og velskrevne klummer, som du har leveret – nu gennem 6 år – til PingvinNyts læsere. Det har vore læsere været meget tilfredse med og vi er derfor også kede af, at du stopper – men skulle du komme på andre andre tanker vil der altid være spalteplads til dig på PingvinNyt.

Stor tak

Bedste hilsner om et godt nytår til dig og Birthe

Tove og Lars

ps. 

Vi er nu på “jagt” efter Sven Erik Ginges afløser – så kender du en vil vi meget gerne høre fra dig.

 

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



PingvinNyt holder ikke ferielukket

PingvinNyt holder ikke ferielukket

Hadsten-Pingvinnyt bliver løbende opdateret døgnet rundt som sædvanligt - måske i et lidt langsommere tempo. Men send til os, som du plejer, så tager vi os af det ... læs mere
Så blev det også ferie tid ved KE!

Så blev det også ferie tid ved KE!

KE EL installations A/S ønkerr alle en god ferie ... læs mere
Fund af aflatoxin i Änglamark ØKO Brune ris hos COOP

Fund af aflatoxin i Änglamark ØKO Brune ris hos COOP

Nordic Food Partners A/S tilbagekalder Änglamark ØKO Brune ris, grundet forhøje værdier af Aflatoksin i produktet Tilbagekaldte fødevarer, Publiceret: 3. juli 2020 ... læs mere
Politiet opfordrer: Stop med at dele seksuelt krænkende video

Politiet opfordrer: Stop med at dele seksuelt krænkende video

Politiet opfordrer til, at man ikke deler en udenlandsk video med to cirka 10-årige drenge, der har seksuel omgang med hinanden ... læs mere
Udrykningskøretøjer risikerer ikke længere uretmæssige stærekassebøder

Udrykningskøretøjer risikerer ikke længere uretmæssige stærekassebøder

Rigspolitiet har fundet en løsning for stærekassebøder, så førere af brandbiler, ambulancer og andre udrykningskøretøjer ikke uretmæssigt får bøder tilsendt efter en udrykningskørsel ... læs mere
Færdselsuheld

Færdselsuheld

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Narkokørsel i Hadsten

Narkokørsel i Hadsten

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Annonce : Sommersalg i XL-BYG med alt til Grill og Terrasse

Annonce : Sommersalg i XL-BYG med alt til Grill og Terrasse

Se det MEGA store udvalg hos GADEBERG XL i Hadsten ... læs mere
annonce  : V sælger og monterer PLÆNEklipperROBOTTER

annonce : V sælger og monterer PLÆNEklipperROBOTTER

Få den bedste rådgivning og service på 4010 6301 og vi glæder os til at se dig hos Elite Service i Hornslet ... læs mere
Nye kartofler og friske røde jordbær i Selling

Nye kartofler og friske røde jordbær i Selling

Jordbær kan du selv plukke da Jens Torp og hans kone har meget travlt ... læs mere
NY FACADE

NY FACADE

Har du benmærket den nye facade på Kommune Kontoret på Egevej i Hadsten ? ... læs mere
Jobinformationsmøde hos politiet i Aarhus

Jobinformationsmøde hos politiet i Aarhus

Mød os og få et indtryk af politiets uddannelser og hverdagen i politiskjorten. Ridderstræde 1, 8000 Aarhus Mandag 24. august kl. 19.00 - 21.00 ... læs mere
Loading...