|

DEN STOLTE ETAT

Den 8. december følger vi postassistent Olga K. Andersen på en ganske almindelig arbejdsdag i 1946. Gad vide, om Olga ikke savner Hadsten..?

EN HELT ALMINDELIG DAG PÅ KONTORET

Dagens postbud på prøve er: Kurt Villy Svendsen

Som den gode tradition, adventskransen er, vil jeg slutte beretningen fra 1946 af med at vise et godt brev, sendt den 10. december 1946 fra København til Agnete Breum i Hadsten.

Bemærk, at afsenderen – postassistent Olga K. Andersen – har ofret hele 8 øre ekstra på forsendelsen, idet konvolutten er forsynet med ikke mindre end 4 julemærker. Postassistentens sociale sindelag kommer også til udtryk i valget af frimærker. To gange Rundetaarn med Røde Kors tillægsgebyr på 5 øre til velgørende formål.

Fra sin ansættelse ved Hadsten Postkontor i 1937, hvor Agnete Breum tog den unge kvinder under sine beskyttende vinger, har den ambitiøse Olga Andersen bevæget sig rundt på forskellige tjenestesteder. Olga vil være postmester, og det bliver hun da også senere i livet; nemlig i Havndal.

Man kom imidlertid ikke sovende til topstillinger indenfor etaten dengang, og Frøken Andersen tager sit arbejde meget alvorligt, så forsømmelse er ikke en mulighed, hun nogensinde overvejer.

Midt i juletravlheden på København 33 – et postkontor langt ude i Valby, som berettigede til sporvognspenge – kom Olga til at slå en guldkrone løs, som var lavet, medens hun var i Hadsten.

Da hun opsøgte en københavnsk tandlæge, viste det sig, at tanden var knækket helt oppe ved roden, og han besluttede at udføre lidt borearbejde. Resultatet blev, at Olga dagen efter fik voldsomt ondt i hovedet på grund af en tandbyld.

Olga ville dog ikke melde sig syg, idet hun så ville blive forflyttet til et andet posthus, og det ønskede hun ikke, så hun mødte op ved kassen med et opsvulmet hoved.

-Jeg lignede nærmest en åndssvag, forklarede hun: -Det var endda den kind, der vendte ud mod publikum, og mit øje var til sidst helt forsvundet.

En ældre medarbejder overtog derpå kassen og beordrede Olga op til en læge, som boede ovenpå postkontoret. Denne skar bylden op to steder, og som Olga selv fortalte: -Jeg spyttede en halv gulvspand blod og materie ud…

Derpå gav lægen hende en håndfuld piller, og den unge kvinde vendte tilbage til sin plads ved kassen. Olga ville ikke gå hjem midt i tjenesten, og ved aftenstide kunne hun da også konstatere, at hun stadig havde hovedpine – men kassen stemte, om end der havde været kø ved lugen hele dagen.

Indsatsen ved K. 33 kom til at vare længere end beregnet. Olga Kaa Andersen er stadig ved kontoret i april 1947

På K. 33 havde man nok at lave i julen 1946, for kontoret bestod kun af postmesteren, to assistenter og en postmesterenke, som gik til hånde. Alt arbejde måtte således laves af dette personale, da kontoret ikke var tilknyttet bude: Afstempling, breve ud af huset, rette stemplet flere gange om dagen og alt det andet, som hørte et rigtigt posthus til på den tid, herunder også den blandt postbude så kendte ”opvask”.

En ting, Olga K. Andersen kunne savne i den travle juletid i 1946, var cigaretter. For eksempel skulle hun de to sidste nætter stå i sorteringen fra 20 – 06 foruden almindelig tjeneste om dagen, så der gik noget røg til, som hun sagde. Og så tilføjede den seje postkvinde fra Randers, som havde lært en stor del af faget på Hadsten Posthus, med et glimt i øjet:

-Men det var da en trøst, at vi holdt åbent en halv time længere den sidste uge før jul…

Til slut et godt vintermotiv fra Hadsten i sne – også fra 1946. Det er Thorkild i Hadsten, som sender en spejderhilsen til Rekrut Larsen ved 9. Bataljons 4. Kompagni i Løkken:

-Hermed sender vi dig en lille ting til adspredelse. Hvis du ikke bryder dig om den, kan du bytte den. Glædelig jul!

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Gik direkte fra kroen til bilen

Gik direkte fra kroen til bilen

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Ledelsessvigt går ud over mindst 1000 patienter!

Ledelsessvigt går ud over mindst 1000 patienter!

Regionsrådsmedlem Chr. Møller-Nielsen, Hammel, er hård og kontant i sin kritik af sygehusledelsen på Skejby Sygehus ... læs mere
Nyt vandsamarbejde skal sikre rent drikkevand til alle

Nyt vandsamarbejde skal sikre rent drikkevand til alle

andværker i Favrskov går sammen om at sikre rent drikkevand i hele kommunen igennem et nyt vandsamarbejde. Med samarbejdet følger en stigning i grundvandstaksten, som skal gå til at sikre rent drikkevand til alle i fremtiden ... læs mere
VERDENS STØRSTE ADVENTSKRANS

VERDENS STØRSTE ADVENTSKRANS

Den 7. december kigger de forventningsfulde børn gennem nøglehullet. Hvad mon de ser? En adventskrans uden sidestykke ... læs mere
Spørgsmål: Hvor mange benytter letbanen i Aarhus Svar: ”Det aner vi ikke...” Spørgsmål: Kører letbanen? Svar: Måske… Men kun hvis det er godt vejr...

Spørgsmål: Hvor mange benytter letbanen i Aarhus Svar: ”Det aner vi ikke…” Spørgsmål: Kører letbanen? Svar: Måske… Men kun hvis det er godt vejr…

Aarhus Letbane har kostet 3,5 mia. kr. at etablere. Alene for første etape… Efter 11 måneders drift aner Midttrafik ikke, hvor mange, der benytter den… ... læs mere
Indbrud i Hinnerup

Indbrud i Hinnerup

Østjyylands Politi ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 394.

Ugens naturbilleder nr. 394.

Nu er det december, og julelysene tændes og giver lidt lys i mørket. Men de har svært ved at hamle op med en smuk vintersolopgang ... læs mere
ADVENTSKRANSEN

ADVENTSKRANSEN

6. december ser vi nærmere på en tradition, der - lige som juletræet - er indført fra Tyskland. I 1946 kom adventskransen på julemærke ... læs mere
Har Banedanmark en skjult dagorden?

Har Banedanmark en skjult dagorden?

Af Anders G. Christensen (V). Folketingskandidat i Favrskovkredsen og Byrådsmedlem i Favrskov Kommune ... læs mere
Nu kan du søge om at blive domsmand

Nu kan du søge om at blive domsmand

Du skal sende ansøgning frem inden den 17. februar 2019 ... læs mere
Loading...