|

Dengang jeg var soldat – 2. del

Nu er Henning Rasmussen blevet korporal og kommer tilbage på Bülows Kaserne

Henning Rasmussen

Korporal på rekrutskolen på Bülows Kaserne

Jeg kom tilbage til Øster Voldgade for at gøre tjeneste i et helt nyt rekruthold som gruppefører for 7 mand. Vi kendte jo rummelen og indgik straks i det nye regi. Det var en helt ny lederstab. Det eneste jeg kan huske om den var, at kompagnichefen blev kaldt ”Lemmy”, fordi hans udseende mindede om skuespillerens. Jeg bestemte fra start, at det skulle være sjovt uden af skabe konflikter med ”undersåtterne”. Jeg huskede jo på, at de befalingsmænd, jeg selv bedst kunne lide, var den type, mens de, der råbte og skreg deres kommandoer ud, kunne have meget svært ved i det lange løb at bevare soldaternes respekt og loyalitet. Det er mit indtryk, at de syntes, det var ret hyggeligt, også når sergenten og jeg som tilsynsførende skulle lægge mandskabet i seng. De ”oplevelser” vi selv havde været udsat for som rekrutter, var vi simpelthen nødt til at give videre! Vi søgte med lys og lygte efter noget at slå ned på, så vi kunne få et par stykker ud på gulvet og tage ”lidt pis” på dem. Var skabet ikke låst. eller var der noget med geværet ud på gangen, så måtte de ud og stå ret, på et ben eller andre skøre påfund, mens de andre på stuen skraldgrinede. Det kunne godt tage en times tid, inden vi havde været igennem alle stuerne. Jeg befandt mig rigtig godt i kompagniet med gode kammerater og medgørlige rekrutter.

Den ”strygefri” skjorte

Kort tid inden vi kom ud i dækningsstyrken, blev der holdt en fin rekrutfest på Teatret i Fredericia med lækker mad, musik og underholdning. Vi var jo fint klædt på i udgangsuniform. Jeg havde min egen ”militærfarvede” manchetskjorte på. Jeg havde et par uger før fået den vasket og strøget fint hjemme, og havde den med tilbage i tasken; den blev lagt i skabet sammen med mit undertøj mm. Så den skulle nok have haft en let presning; det fik den ikke, og det resulterede i muntre kommentarer fra rekrutterne som: ”Nå, korporalen har nok den strygefri skjorte på i aften!”.

Korporal i dækningsstyrken på Ryes Kaserne

Efter 4 måneder blev vi flyttet ud til 1. kompagni på Ryes Kasserne for at gøre tjeneste i dækningsstyrken de sidste 6 måneder af tjenestetiden. Hele holdet af korporaler, sergenter og et par løjtnanter fra rekrutskole fulgte med derud, så det gode sammenhold og kammeratskab, vi havde, kunne fortsætte. Også mange af rekrutterne fra Øster Voldgade kom i samme kompagni. Chefen var kaptajn Bay-Jensen, en rolig og rar morfartype, der ville det bedste for sine ”folk”. Næstkommanderende var premierløjtnant Lindberg, i daglig tale kaldet for ”Stygge Ulv”, ikke på grund af hans ledelsesstil, men mere på grund af hans fremtoning. Jeg fik lejlighed til i et par tilfældet at stifte bekendtskab med hans venlige og forstående væsen. Delingsfører var en lidt løjerlig, lun løjtnant, så vi havde det rigtig godt i de nye omgivelser. Vi rykkede ind i en fritliggende 1-plans bygning beregnet til underbefalingsmænds indkvartering, men nu i værelser til 2 med eget bad. Min bofælle Fritz Jensen kendte jeg helt tilbage fra rekruttiden, og vi havde det hyggeligt sammen de sidste 6 måneder i tjenesten.

Gastronomi

Den daglige kost i kantinen var som regel med god, nærende dansk ”husmandskost”, så det gjorde vi brug af hver dag … næsten da. For når de eksperimenterede med det store ”internationale køkken” med retter som Russisk Rødbedesuppe, Svensk Pølseret, Tysk Sauerkraut mit ”Eisenbahn” eller Norsk Øllebrød, så stod vi af. For dog at blive i stilen, valgte vi at spise ”italiensk”; så vi købte nogle dåser Spaghetti a la Napoli, som vi varmede op og spiste sammen på et af værelserne BON APPETIT!! De 4 måneder som korporal på Østervold, var jeg med i et kantineudvalg, der mødtes et par gange om måneden. Vi var 4 repræsentanter for mandskabet, kantinechefen og en kaptajn; vi fik udleveret madplanen for næste periode, men ellers vi fik ikke et ben til jorden, men det var jo en times frihed fra anden tjeneste.

”Chef” for en dag

Tiden gik jo lidt langsomt med den daglige trummerum med ture på fælleden, skydebanen, forhindringsbanen og med mange forskellige aktiviteter i terrænet; for det meste i en god og ordentlig atmosfære mellem de menige og befalingsmændene. En morgen ved morgenappellen blev alle befalingsmænd som sædvanligt informeret om dagens program. Vi skulle øve delingers fremrykning i terrænet. Jeg bemærkede, at jeg var alene om at repræsentere vores deling; de 3 andre befalingsmænd var der ikke, så jeg fik besked af premierløjtnanten på, at jeg selv skulle stå for dagens program. Det var jeg jo ikke forberedt på, så jeg var da lidt nervøs for dagens forløb. Men jeg fik sat gang i marchturen ud til øvelsesområdet. Jeg gav en kort instruks om, hvad vi skulle lave, og hvordan mandskabet skulle placeres i terrænet, og vi gik i gang. Der var en af de yngste i truppen, der lige skulle gøre sig interessant over for kammeraterne ved at kommentere på min ordre — men et par af de gamle basser satte ham straks på plads med et: ”Nu holder du sku’ kæft!” Resten af dagen forløb rigtig godt; alle gutterne adlød mine ordrer til punkt og prikke takket være de ”gamles” loyalitet. Pludselig fik vi besøg af kompagnichefen. Jeg fortalte om, hvordan vi løste opgaven. Da vi kom tilbage til kasernen, var der som altid evaluering med befalingsmændene af dagens forløb; premierløjtnanten vendte sig mod mig og sagde: ”Korporal Rasmussen; kaptajnen har rost Dem i høje toner for Deres indsats i dag — fornemt!” Jeg rettede mig endnu mere op; tænk at få ros i alle de andres påhør!

Øvelser på godt og ondt

Vi var på flere mindre 2—3 dages øvelser i nærområdet, hvor vi sov i det fri, og i reglen marcherede vi frem og tilbage; her måtte vi bære samme udrustning som ”knuderne”. 2 gange deltog vi i nogle meget store øvelser, med deltagelse af hele landsdelskommandoens mandskaber i Oksbøl-området, hvor vi den ene dag på behørig afstand gang oplevede ”hele den tyrkiske musik” med angreb fra jagerfly, kampvogne og kanonild fra artilleriet i det fjerne; der blev skudt med skarpt fra morterer, tunge maskingeværer med lyssporammunition og kastet rigtige bomber i et lydtæppe af dimensioner; det var ret sjovt og spændende at overvære.

Drukkenbolten

På en stor øvelse på Fyn gjorde jeg mig bemærket med en lidt uheldig ”optræden”. Aftenen før vi skulle af sted, mødtes vi i befalingsmandsmessen, for at varme lidt op med nogle kolde pilsnere. Jeg fik (godt) nok et par stykker for meget inden turen fortsatte ind til byen, hvor vi indtog ”Knudsborg”, et sted med høj stemning, musik og dans. På et tidspunkt skulle jeg af med noget af den væske, der var blevet hældt på tidligere på aftenen. Jeg satte mig på toilettet og faldt i dyb søvn. Efter lukketid blev der banket hårdt på døren, jeg blev vækket og lukket ud i det fri. Det var dæleme både langt og koldt på den lange fodtur tilbage til kasernen, helt alene i natten! Jeg fandt i køjen og sov nok lidt uroligt, men det var bare med at komme tidligt op om morgenen for at gøre sig klar til at tage på tur. Jeg fik ikke rigtigt noget morgenmad og var stadig lidt svimmel. Langt om længe var vi klar til afgang, og som befalingsmand sad jeg på den bageste plads på ladet af den store truck. Lige før afgang kunne jeg mærke, at noget var på vej op, og pludselig stod det ud af munden på mig, men jeg var hurtig, hev yderhjelmen af og samlede strålen af brugt øl op i den.

Det blev bemærket af flere også af premierløjtnanten; han spurgte, om jeg var OK, jeg svarede bekræftende, og så startede den lange tur mod Fyn, som om intet var hændt (?). Da vi kom frem til delingens indkvartering, havde jeg det stadig lidt skidt og ”den rare ulv” sørgede for, at jeg fik stillet et loftsværelse på gården til rådighed for natten. Om aftenen var der briefing for de øvrige befalingsmænd, og her spurgte han de andre: ”Hvordan går det med ham drukkenbolten?” Nå, næste morgen var jeg helt frisk igen og kunne deltage i løjerne på resten af øvelsen. Under normale omstændigheder var jeg helt sikkert endt i kachotten for at møde beruset op i tjenesten, men den rare mand gjorde ikke mere ud af det! Jeg fik ikke engang en skideballe. Det fik dog et muntert efterspil noget senere.

Lokumsvagt-kommandør

Der var nogle af de menige, der havde svinet på toilettet hjemme på kasernen, så ved morgenappellen næste morgen blev der truet med, at hvis det gentog sig, så ville hammeren falde ved at toiletdørene ville blive taget af, og der skulle etableres vagtordning ved toiletterne i fritiden, indtil alt var i orden igen. Episoden på turen til Fyn var ikke glemt af de menige, så det var en stående vittighed i de dage, at korporal Rasmussen skulle være vagtkommandør, da jeg jo havde smugtrænet på ”Knudsborg” et par måneder tidligere.

Et par dårlige oplevelser

Ved Oksbøl oplevede jeg for eneste gang at måtte indberette en menig for respektløs opførelse over for mig. Det var en lille kraftig fyr, som jeg også havde på rekrutskolen, altid lidt provokerende og konfliktsøgende. Under en natøvelse råbte han efter mig på en måde, at jeg fandt det nødvendigt at gribe ind for ikke at miste autoritet. Jeg indberettede ham til min delingsfører, der var enig i, at det var relevant. Men vores bløde ”morfar” mente, at en eller form for straf ikke skulle anvendes, så han valgte bare at give ham en mundtlig advarsel — surt show. Jeg følte faktisk, at der blev pisset på mig!

En uges tid før jeg skulle hjemsendes var jeg på fælleden sammen med min gruppe; en af gutterne sagde pludseligt: ”Korporal Rasmussens forældre har forsøgt at give ham en god opdragelse —- det er da totalt mislykkedes!” Jeg tror faktisk, det var ”kærligt” ment som en sjov bemærkning. Jeg valgte at overhøre den, først og fremmest fordi der kun var få dage til vi skulle tage afsked, men også med tanke på førnævnte hændelse. Men skæbnen ville, at en løjtnant fra et andet kompagni tilfældigvis hørte, hvad han sagde, så han kom straks springende til og arresterede ham og beordrede ham ført hjem på kompagnikontoret til afhøring. Kort tid efter kom Stygge Ulv derud, og vi gik en tur sammen; han spurgte, hvorfor jeg ikke havde reageret på kommentaren. Jeg henviste til min trælse erfaring med indberetninger og han svarede: ”Ja, det var sgu’ også noget svineri!” Det resulterede i, at ham kom 10 dage i brummen. Lige hårdt nok efter min mening!

Farvel og tak!

Vi kom frem til afskeden med soldatertiden, hvor der blev sagt pænt farvel til det tilbageblivende mandskab, officerer og ikke mindst de gode venner blandt befalingsmandskammeraterne.

Genindkaldelse på Fyn

Vi mødtes næsten alle igen et par år senere, da vi blev genindkaldt til at møde på kasernen i Odense — et par dage tidligere end det menige mandskab. Her blev vi taget imod af en totalt ”krigsliderlig” premierløjtnant Jørgen Lyng, der råbte og skreg og sprang op og ned af trapperne, som en anden vildkat. Han blev senere udnævnt til chef for Jægerkorpset — et perfekt valg til den post! Han blev i militære kredse karakteriseret som ”Slank, rank og med en legendarisk arbejdsevne og en til tider hårdhændet målbevisthed. Lige bestemt det indtryk vi fik af ham.

Bortset fra den lidt voldsomme velkomst havde vi 3 rigtig gode uger i hyggeligt selskab med de ”gamle” venner. Det blev accepteret, at vi alle havde en knapt så autoritetstro tilgang til tjenesten, og at vi ikke var i helt ligeså god form, som ved den første indkaldelse. Vi fik en kort genopfriskning af tidligere færdigheder, og så var vi klar til at modtage vore tidligere ”undersåtter”. Det var også et rigtigt hyggeligt og hjerteligt gensyn. Vi var på en længere øvelse på Midtfyn, hvor vi var indkvarteret på forskellige gårde på egnen. Vi befalingsmænd fik anvist værelser, mens de menige måtte tage til takke med at bo i diverse lader og staldbygninger. En del af øvelserne foregik dog under åben himmel både dag og nat. Vejret var godt, så vi havde det alligevel sjovt og godt. Da vi var tilbage på kasernen igen, blev vi inviteret på besøg en aften hos en tidligere korporalskammerat, der nu boede sammen med sin kone i lejlighed i Odense. Så vi fik snakket godt og grundigt om den fantastisk gode tid, vi havde sammen i både Fredericia og Sønderborg. Og så har jeg stort set ikke hverken hørt eller set til nogen af dem siden hen.

Vi siger tak for artiklen til Henning Rasmussen.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Eftersættelse af motorcykel på Hammelvej

Eftersættelse af motorcykel på Hammelvej

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Favrskov har fået en budgetaftale.

Favrskov har fået en budgetaftale.

Af Byrådsmedlem Niels Kallehave, Dansk Folkeparti ... læs mere
Nu er det lettere end nogensinde at få klimatjekket sin bolig

Nu er det lettere end nogensinde at få klimatjekket sin bolig

Med ganske få klik kan du nu bestille et klimatjek af uddannede fagfolk i dit nærområde. Med et klimatjek kan du få vished om, hvor sårbar din bolig er over for oversvømmelser, når uvejret rammer – og hvad du kan ... læs mere
”Forladte Traktorer og Entreprenørmaskiner”

”Forladte Traktorer og Entreprenørmaskiner”

Ny bog af Jørgen Kjær, Hadsten ... læs mere
Invitation: Gravmonumentet Høj Stene indvies torsdag 8. oktober 6.10.2020 11:10:02 | Moesgaard Museum

Invitation: Gravmonumentet Høj Stene indvies torsdag 8. oktober 6.10.2020 11:10:02 | Moesgaard Museum

Jyllands ældste kongelige monument, skibssætningen Høj Stene, er blevet genskabt og pressen inviteres til at deltage i indvielsen torsdag 8. oktober kl. 14.00 ... læs mere
Visioner om outdoor anlæg ved Idrætscenter

Visioner om outdoor anlæg ved Idrætscenter

I forrige uge, kunne Hadsten Kultur- & Idrætscenter (HKIC) offentliggøre at der fra 2021 vil blive tilknyttet et kampsportscenter til de eksisterende haller og gymnastiksale på Hadbjergvej ... læs mere
Modelbane Europa aflyser workshoppen i skolernes efterårsferie

Modelbane Europa aflyser workshoppen i skolernes efterårsferie

Udviklingen af smittetallet for covid-19 tvinger modelbanen til at opgive at gennemføre workshoppen ... læs mere
Gerda sætter ord på sin tilfredshed

Gerda sætter ord på sin tilfredshed

Ældreplejen i Favrskov Kommune gennemfører lige nu en brugertilfredshedsundersøgelse blandt  de borgere, der får hjælp i hverdagen. 89-årige Gerda Rasmussen er en af dem ... læs mere
Made in USSR

Made in USSR

Gratis koncert torsdag d. 8.oktober med Harmoniorkestret APO i Sløjfen ... læs mere
Bliv klogere på aktier

Bliv klogere på aktier

Overvejer du at investere i aktier, så kig forbi Hadsten Bibliotek lørdag d. 10. oktober, hvor Henning Vestergaard vil forsøge at gøre os alle klogere på aktiehandel ... læs mere
Realdania støtter Thorsø-renovering med millioner

Realdania støtter Thorsø-renovering med millioner

Favrskov har søgt og fået 4,8 mio. kr. fra Realdania til at tænke klimamæssig bæredygtighed ind i renoveringen af Tungelundskolen i Thorsø.Realdania støtter Thorsø-renovering med millioner ... læs mere
COVID-19: Dagens incidenstal i Favrskov: 10

COVID-19: Dagens incidenstal i Favrskov: 10

Incidenstallet for de seneste 7 dage pr. 100.000 indbyggere er uændret 10 i Favrskov ... læs mere
Loading...