Af Eigil Jacobsen – Pressefoto: Netto
Det var en nærmest surrealistisk indkøbsoplevelse, vi havde i den nye Netto-butik i Hadsten.
Og det med det ”næsvise” kommer jeg tilbage til.
Netop hjemvendt fra 14 dages ferie i Catalonien, var min hustru og jeg spændte på at se og opleve den nyopførte Netto-butik i Hadsten mandag formiddag omkring kl. 09.30.
Det blev en særpræget oplevelse. Så særpræget, at det så var både første og sidste gang, vi kommer der….
Men lad mig begynde fra begyndelsen.
Da vi kom ind i butikken, var det første, min hustru gjorde mig opmærksom på, den lange kø, der var ved den betjente kasse. ”Den betjente kasse” i ental skal tages bogstaveligt.
Mindst 8 kunder stod i kø…
Vi fortsatte ind i butikken, hvor vi først kommer ind til frugt og grønt. Her blev vi mødt med hel- og halvtomme hylder, hvor der ganske vist var en ung medarbejder i gang med at fylde nye varer på. Og der, hvor der var varer, var flere ganske enkelt blevet for gamle. Specielt lagde vi mærke til nærmest gullige agurker…
Flere andre steder i butikken var hylderne ligeledes hel- og halvtomme, men vi fandt dog de fleste af de varer, vi havde stående på vores indkøbsliste, hvorefter vi satte kursen mod de to ”betjenings”kasser.
Men ak… – begge kasser var lukkede. Det bekendtgjorde skilte på begge kassebånd: ”Lukket” stod der…
Vi stod lidt og kiggede efter, om en enkelt af de unge medarbejdere i butikken mon ville bevæge sig hed til en af kasserne, men forgæves.
”Den, der kigger op først, har tabt”, synes mantraet i butikken at være.
Så fik vi øje på nogle selvbetjeningskasser, hvor man selv kan scanne sine varer og betale. Troede vi…
Det gik nogenlunde med at scanne de første 3-4 varer, hvorefter mekanikken gik i udu.
”Vent på en medarbejder”, stod der på det digitale display.
Det gjorde vi så. Men igen den velkendte leg ”den, der kigger op først, har tabt”.
Flere skævede hen til tosserne ved selvbetjeningskassen, men holdt sig langt væk.
Endelig kom en ung mand hen og sagde: ”Hvorfor kalder I ikke på en af os, vi er jo mange på arbejde her”.
”Men der står jo på displayet, at vi bare skal vente på en medarbejder, og så regner vi da med, at det sker”, svarede jeg.
”I øvrigt” virker det meget lidt kundevenligt, at I holder jeres ”betjente” kasser lukkede”, fortsatte jeg.
Og nu kommer vi til overskriften: ”Der ingen grund til at være næsvis”, sagde ungersvenden gud hjælpe mig lige op i ansigtet på os.
Jeg skal undlade at skrive, hvad min hustru svarede den kække Netto-ansatte, men det hjalp ikke på servicen…
Da vi fortsat havde visse udfordringer med selv-scanneren og til sidst med betalingen, oplyste ungersvenden lakonisk, at der havde været problemer med de nye selvbetjeningskasser, hvorefter han gik hen for at åbne en kasse for en anden kunde.
Vi stod stadig med ubetalte varer i selvbetjeningsafdelingen…
Og der blev de stående, fordi vi tog op til Rema 1000 for at købe ind.
Med forbilledlig service…
Svar fra distriktschef i Netto, Roy Hulegaard:
”Vi er naturligvis drønærgerlige over jeres oplevelse, for vi stiller høje krav til os selv om at levere en super service og have de bedste varer på hylderne. Og slår vi en skævert, så lover vi, at vi vil forsøge at gøre det endnu bedre.
Og som en sidebemærkning vil vi lige tilføje, at selvom vi forsøger at holde hylderne fyldt, så kan det ikke udelukkes, at der mandag morgen efter en travl weekend kan være enkelte tomme steder.”
-Og slår vi en skævert,så lover vi, at vi vil forsøge at gøre det endnu bedre…
Interessant bemærkning fra chefen, for hvad mener han?
Vil han garantere for endnu bedre skæverter..?
Man undres over Eigils historie. Personligt holder jeg mig til Rema 1000, hvor købmandskab og service er i top