|

Der er så dejligt herude på landet

Os der bor herude i ”Tørre Røvelse” eller på ”Lars Tyndskids Mark” scorer højest på livskvalitet

Det er muligt, at uddannelse, indtægt og infrastrukturelle faktorer på landet, så som bus- og internetforbindelser har svært ved at følge med niveauet i byerne.

Men når det angår den oplevede livskvalitet, er det staklerne i byerne, som hænger med mulerne og os i de landlige omgivelser, der har de store grin på.

Det viser data, som Gallup har indsamlet for Realdania via interviews med 7.090 danskere i alderen 25 år og opefter.

I landdistrikterne oplever hele 82 pct. af befolkningen en høj tilfredshed med tilværelsen.

I hovedstaden gælder det kun for 74,7 pct. af indbyggerne. Så nu skal en gruppe af forskere – med 4,8 mio. støttekroner fra Realdania i ryggen – undersøge, hvad livskvalitet er uden for byerne. Forskellen er immervæk hele 7,3 pct…

Pia Heike Johansen, lektor på Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet, forklarer, at forskergruppen er sammensat ud fra fire forskellige tilgange: Fra granskning af registerdata til feltstudier af, hvordan livskvalitet kobler sig til f.eks. fællesskab, naboskab, infrastruktur, skoler og afstanden til en by.

Vi kan bruge svarene til at nuancere diskussionen om landdistrikter og udkantsområder, der ofte bliver talt ned. Måske kan byerne ligefrem lære noget, siger Pia Heike Johansen.

Det er jo så sandt, som det er sagt, og forskerne får da også nok at tage fat på, når de skal udrede, hvorfor de er så ulykkelige i byerne og hvorfor vi herude, hvor kragerne ikke kan finde vej længere og for længst er vendt om, er så lykkelige.

Er det mon fordi, man er tættere på naturen, har bedre naboer og aktivt er søgt væk fra byens stress?

Eller er det fordi vi ikke bliver afhængige SoMe galskab, streaming af alverdens digitale underholdning og andet gøgl fra internettet? Ganske enkelt fordi, vi ikke rigtigt har adgang til det!

Eller er det fordi, mange helt ude i ”Tørre Røvelse” er så glade for at hænge i træer eller på hustage, når de forsøger at bruge deres mobiltelefon?

Eller måske er lykken ligefrem proportional med afstanden til købmanden?

Eller stanken fra gyllen?

Spørgsmålene hober sig op allerede før, forskerne er begyndt på deres arbejde.

Og det er et åbent spørgsmål, om de 4,8 millioner støttekroner ikke rækker som en skrædder i helvede?

post@eigiljacobsen.dk

SAT PÅ SPIDSEN’ skrives og redigeres af Eigil Jacobsen

Klummen spidder hverdagens nyheder og tildragelser. Både lokalt og nationalt.

Og altid helt respektløst. Ingen kan vide sig sikker på ikke at blive ”sat på spidsen”.

Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Få din bil gjort klar til vinterferien

Få din bil gjort klar til vinterferien

Hos NYMANN-AUTOPARTS A/S på Kirkevej 65 i Hadsten har de alt det du skal bruge for at din bil er sikker at køre i på din vej på sommerferie. Pingvinnyt har besøgt forretningen - se her ... læs mere
Børne- og Ungepolitikken i Favrskov

Børne- og Ungepolitikken i Favrskov

Bred involvering bag godkendt børne- og ungepolitik ... læs mere
Forkert mærkning på hummus og aioli

Forkert mærkning på hummus og aioli

Tilbagetrukne Fødevarer ... læs mere
Pølser med ost i forkert emballage

Pølser med ost i forkert emballage

Tilbagetrukne Fødevarer ... læs mere
De første studenter er sprunget ud

De første studenter er sprunget ud

Se studenter fra den 25. juni 2019 fra Favrskov Gymnasium i HADSTEN ... læs mere
Pressemeddelelse

Pressemeddelelse

Veteranhøstdage – sætter igen fokus på høsten og landbrugsmaskinerne ... læs mere
Tilbagetrrukne Fødevarer

Tilbagetrrukne Fødevarer

Oreo Joy Fills uden dansk varedeklaration ... læs mere
Helle Walentin tilbage i 1. division

Helle Walentin tilbage i 1. division

Den tidligere topscorer i 1. division, Helle Walentin Beier vil fra den kommende sæson være at finde i 1. divisionstruppen.  ... læs mere
Indbrud i Hammel

Indbrud i Hammel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Færdselsuheld i Selling

Færdselsuheld i Selling

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Brand i skur bredte sig til to huse

Brand i skur bredte sig til to huse

_Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Nyt fra Ældrerådet i Favrskov

Nyt fra Ældrerådet i Favrskov

af Erik Bertelsen, Thorrsø ... læs mere
Loading...