|

Derfor vrimler det med mariehøns

En lang sommer og en lun vinter betyder, at der er ekstra mange mariehøns i år. Det er en god nyhed for dine roser.

Af:

 
 
 

Der er mange mariehøns efter den lange sommer i 2018 og den efterfølgende lune vinter. Foto: Torben Klint

Mariehønerne myldrer frem i disse dage. De seneste ugers lune forårsvejr har fået mariehøns til at dukke op i hækken, på husmuren, i græsplænen, på forårsblomsterne og mange andre steder. 

 

2019 tegner til at blive et stort mariehøneår. Det skyldes, at vi sidste år havde an lang sommer, der blev fulgt af en lun vinter. Det forklarer Morten D.D. Hansen, der er naturvejleder og museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum i Aarhus. 

 

– De kommer frem nu efter overvintring, men der er formentlig også mange, der er kommet trækkende hertil. De kan trække flere hundrede kilometer, så det er ikke nødvendigvis vores egne alle sammen, siger Morten D.D. til TV 2 Vejret. 

 

Han peger på, at der er flere mariehøns, end der plejer at være – men at det er set før, så det er ikke helt uhørt. 

Mariehøns er nyttedyr

Mariehøner er nyttedyr, der spiser bladlus.

Mariehøns er nyttedyr, der spiser bladlus. Foto: Bigstockphoto

De store flokke af mariehøns er en god nyhed, mener Jesper Carl Corfitzen, Bolius’ haveekspert.

 

– Især hvis du har roser, skal du være glad for mange mariehøns. Mariehøns spiser nemlig bladlusene, som normalt suger næring fra roser og andre planter, siger Jesper Carl Corfitzen. 

 

Den milde vinter vil også give flere bladlus i løbet af sommeren, da mange bladlus har overlevet. Mange bladlus kan være skyld i, at dine roser eller andre planter bliver deforme eller oplever nedsat vækst. 

LÆS OGSÅ: Nyttedyr i haven

Mariehøns som regel uskadelige

Selvom kæmpe flokke af mariehøns kan være generende, så er de som regel uskadelige. 

 

Harlekinmariehønen bliver dog både betragtet som et nyttedyr og et skadedyr, fordi det er en invasiv art, der kan gøre skade på din bolig og fortrænge andre mariehøns fra haven. Harlekinmariehønen kan udskille et flydende stof, som lugter og kan sætte sig i vægge og møbler, hvis mariehønen er kommet indenfor. 

 

Du kan holde harlekinmariehøns ude ved at dække revner og sprækker eller sætte et fintmasket net op – og indberette fundet af harlekinmariehøns til Aarhus Universitet.

Bliver sommeren i år lige så varm og lang som sidste år, kan der senere på sæsonen være risiko for, at mariehønsene begynder at bide – særligt når de ved fralandsvind samler sig i store flokke ved strandene. 

 

Mariehønsene bider, fordi de er tørstige – men deres bid er ikke farligt. Jesper Carl Corfitzen opfordrer til, at man ikke begynder at bekæmpe mariehønsene, da de er uskadelige.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Scanningssystem af fingeraftryk skal opdateres Rigspolitiet har konstateret, at det it-system, der bruges ved kontrol af fingeraftryk i forbindelse med indrejsekontrol af visumpligtige borgere fra tredjelande, har været for dårligt. Derfor skal systemet nu opdateres.   Foto: København Politi  Rigspolitiet har konstateret, at det it-system, der bruges ved kontrol af fingeraftryk i forbindelse med indrejsekontrol af visumpligtige borgere fra tredjelande, har været for dårligt. Systemet har forsøgt at verificere det scannede fingeraftryk, selv om aftrykket ikke har været af sådan kvalitet, at systemet har kunnet verificere fingeraftrykket i det et fælleseuropæiske elektroniske visuminformationssystem, VIS.   Det har betydet, at det har været sværere for politiet at opnå et match, når en person fra et tredjeland rejser ind i Danmark. Den såkaldte authentication hit rate har ligget omkring 64 procent mod et forventet måltal på 90 procent.  Fingeraftryk er et af flere elementer, der indgår i grænsekontrollen af visumpligtige personer fra tredjelande. De øvrige kontroller, der foretages i tilfælde af manglende verifikation af fingeraftryk, er tidskrævende, men efter Rigspolitiets vurdering tilstrækkelige til at sikre, at der er overensstemmelse mellem den indrejsende og det fremviste visum.  Politiet har gennem en længere periode uden effekt søgt at afhjælpe den lave hit rate, eksempelvis ved vedligeholdelse/rengøring. I december 2019 blev årsagen identificeret, og i samarbejde med leverandøren, er der lavet en opdatering af systemet.   Opdateringen sikrer, at kun scanninger af tilstrækkelig kvalitet sendes til VIS-systemet til verifikation. Det vil således fremstå tydeligt for paskontrollanten, at der er behov for at foretage en fornyet scanning. Med opdateringen forventer Rigspolitiet, at hit raten stiger til et acceptabelt niveau.  ”Det er beklageligt, at fingeraftrykslæseren i vores system ved grænsekontrollen ikke har fungeret optimalt. Hitraten har været for lav, hvilket har skabt problemer i paskontrollen. Jeg har derfor en forventning om, at opdateringen af systemet vil bringe hit raten op”, siger politidirektør hos Rigspolitiet Lene Frank.  Hitraten siger ikke noget om antallet af sager med indrejse af visumpligtige tredjelandsstatsborgere, hvor der bliver scannet fingeraftryk. Det gjorde der i knap 80 procent af disse indrejsesager til Danmark i første kvartal 2020. Til sammenligning er gennemsnittet i EU på cirka 45 procent. Børn under 12 år, diplomater og personer, for hvilke det er fysisk umuligt at optage fingeraftryk, er fritaget fra kravet om at afgive fingeraftryk i forbindelse med visumansøgningen og får derfor heller ikke scannet fingeraftryk ved indrejsekontrollen.  Del

Scanningssystem af fingeraftryk skal opdateres Rigspolitiet har konstateret, at det it-system, der bruges ved kontrol af fingeraftryk i forbindelse med indrejsekontrol af visumpligtige borgere fra tredjelande, har været for dårligt. Derfor skal systemet nu opdateres. Foto: København Politi Rigspolitiet har konstateret, at det it-system, der bruges ved kontrol af fingeraftryk i forbindelse med indrejsekontrol af visumpligtige borgere fra tredjelande, har været for dårligt. Systemet har forsøgt at verificere det scannede fingeraftryk, selv om aftrykket ikke har været af sådan kvalitet, at systemet har kunnet verificere fingeraftrykket i det et fælleseuropæiske elektroniske visuminformationssystem, VIS. Det har betydet, at det har været sværere for politiet at opnå et match, når en person fra et tredjeland rejser ind i Danmark. Den såkaldte authentication hit rate har ligget omkring 64 procent mod et forventet måltal på 90 procent. Fingeraftryk er et af flere elementer, der indgår i grænsekontrollen af visumpligtige personer fra tredjelande. De øvrige kontroller, der foretages i tilfælde af manglende verifikation af fingeraftryk, er tidskrævende, men efter Rigspolitiets vurdering tilstrækkelige til at sikre, at der er overensstemmelse mellem den indrejsende og det fremviste visum. Politiet har gennem en længere periode uden effekt søgt at afhjælpe den lave hit rate, eksempelvis ved vedligeholdelse/rengøring. I december 2019 blev årsagen identificeret, og i samarbejde med leverandøren, er der lavet en opdatering af systemet. Opdateringen sikrer, at kun scanninger af tilstrækkelig kvalitet sendes til VIS-systemet til verifikation. Det vil således fremstå tydeligt for paskontrollanten, at der er behov for at foretage en fornyet scanning. Med opdateringen forventer Rigspolitiet, at hit raten stiger til et acceptabelt niveau. ”Det er beklageligt, at fingeraftrykslæseren i vores system ved grænsekontrollen ikke har fungeret optimalt. Hitraten har været for lav, hvilket har skabt problemer i paskontrollen. Jeg har derfor en forventning om, at opdateringen af systemet vil bringe hit raten op”, siger politidirektør hos Rigspolitiet Lene Frank. Hitraten siger ikke noget om antallet af sager med indrejse af visumpligtige tredjelandsstatsborgere, hvor der bliver scannet fingeraftryk. Det gjorde der i knap 80 procent af disse indrejsesager til Danmark i første kvartal 2020. Til sammenligning er gennemsnittet i EU på cirka 45 procent. Børn under 12 år, diplomater og personer, for hvilke det er fysisk umuligt at optage fingeraftryk, er fritaget fra kravet om at afgive fingeraftryk i forbindelse med visumansøgningen og får derfor heller ikke scannet fingeraftryk ved indrejsekontrollen. Del

Rigspolitiet har konstateret, at det it-system, der bruges ved kontrol af fingeraftryk i forbindelse med indrejsekontrol af visumpligtige borgere fra tredjelande, har været for dårligt. Derfor skal systemet nu opdateres ... læs mere
Fra ægtemand til plejer

Fra ægtemand til plejer

I påsken mistede Torben Gorm Larsen i Ulstrup sin kone efter 11 års sygdom. Han har samlet gode erfaringer, som han gerne vil give videre til andre ... læs mere
Nu bliver det ulovligt at købe koncentrerede sprøjtemidler

Nu bliver det ulovligt at købe koncentrerede sprøjtemidler

1. juli 2020 vil det ikke længere være muligt for private danskere at købe ukrudtsmidler, bl.a. Roundup, og andre pesticider i koncentreret form ... læs mere
NYT fra LECA

NYT fra LECA

I denne måneds nyhedsbrev kan du blive klogere på nogle Leca®-løsninger, du måske ikke kendte i forvejen ... læs mere
48 trafikanter sigtet efter Kalø-kontrol

48 trafikanter sigtet efter Kalø-kontrol

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
NYT fra VELAS

NYT fra VELAS

Kvægnyt skifter udseende og afsender ... læs mere
Personlige opråb hjælper andre

Personlige opråb hjælper andre

Sammenholdet i arbejdet for et liv uden kræft er stort. En del af sammenholdet er bl.a., at kræftpatienter deler deres personlige historier ... læs mere
Å vil have fast ø-læge på Anholt

Å vil have fast ø-læge på Anholt

Af Rasmus Foged, Regionsrådsmedlem for Alternativet, Region Midtjylland og Folketingskandidat for Alternativet, Storkreds Østjylland ... læs mere
Loading...